Test af Vichy Liftactiv antirynkeserum
Jeg har de sidste tre uger testet den nye Supreme udgave af Liftactiv Serum 10 fra det kendte franske apotekermærke Vichy og jeg må med det samme sige, at jeg er blevet ret vild med at bruge den.
Serummen har Vichy’s mest kraftfulde antirynke-effekt. Den er resultatet af 10 års forskning og dækket af ikke færre end 7 patenter. Vichy har bl.a. identificeret et planteekstrakt, Rhamnose, der stimulerer aktiviteten i de øverste hudlag og lover at opstramme og blødgøre huden og reducere rynker på ansigt og hals.
Jeg bruger serummen på renset hud hver aften og de fleste gange også om morgenen. Den er både opfriskende og samtidig så blød og silkeagtig, at man bliver helt afhængig af følelsen ved at bruge den.
Jeg kan godt finde på at bruge serummen alene, hvis huden ikke trænger til ekstra fugt. Ellers bruger jeg min normale creme udenpå. Det fantastiske ved serum er, at du kan anvende det under ethvert andet hudplejeprodukt. Vichy har lavet en rigtig fin guide til brug af serummer, hvor du bl.a. kan læse, at serum sagtens kan give fin pleje alene (det kan være hudtype- eller årstidsbestemt). Har du tør hud, bør du selvfølgelig anvende en creme over serummen for at give ekstra næring og velvære. Du kan, som jeg, vurderer fra dag til dag, hvad du har brug for.
Læs mere i guiden her.
Der skal kun bruges nogle få dråber af serummen på ansigt og hals, men den er simpelthen så lækker, at jeg ikke kan lade være med at forkæle huden med lidt ekstra – så jeg bruger altså, hvad der svarer til en lille hasselnød. Især på panden, omkring øjnene og munden, som er de ømme punkter, når det kommer til rynker hos mig. Efterhånden, som man bruger Liftactiv serummen, blive effekten tydeligere. Blødheden kunne jeg mærke nærmest fra dag 1, og jeg synes også den har lidt instant filler effekt, som med det samme gør huden glattere og derfor også er rigtig flot under makeup. Det skal i øvrigt siges, at den på ingen måder fedter.
Når jeg står op om morgenen efter at have sovet med serummen, er min hud nu tydeligt finere, blødere og glattere. Det er ikke det letteste at fotografere, og husk, at jeg fylder 50 om mindre end tre uger 😉 – men efter nogle ugers brug kan jeg selv se, at min hud er blevet meget blød og fin i strukturen, og de små streger i panden er rent faktisk er blevet mindre tydelige.
Vichy Liftactiv 10 Supreme fås på tilbud til 194 kr. hos LookFantastic.dk (affiliate link)
Produktet er stillet til rådighed for min test af Vichy. Meningerne er 100% mine egne.
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage