Du skal lige have en lille hilsen her fra mig i dag på en 1. søndag i advent, hvor jeg såmænd går og pakker til en tur de næste tre dage til kurbyen Karlsbad i Tjekkiet.
Trods det, at det er en af verdens mest kendte og klassiske kurbyer, har jeg aldrig været der, og jeg glæder mig derfor rigtigt meget til oplevelsen, som jeg selvfølgelig kommer til at dele her på bloggen.

Jeg er blevet inviteret på turen, og jeg forventer at komme til at se og prøve en del forskellige ting, som jeg glæder mig til at give videre. Byen er blandt andet kendt for deres helende mineralske kilder, men derudover skal jeg også høre om nogle meget moderne behandlinger som oxygenterapi og stamcelleterapi.
Derudover ser selve byen virkelig fin ud, så det kan være, der kommer en rejseanbefaling ud af det!

3 uger til jul!

Jeg behøver vel næppe minde dig om, at der nu er 3 uger til juleaften! Du kan måske også se, at jeg har startet en lille adventskonkurrence her på bloggen, hvor der her i den første uge er skøn julechokolade til den heldige læser.

Du skal da også lige se her, hvordan jeg har lave en fin dekoration i vinduet bare ved at stikke en lille lyskæde ned en glasvase. De små batteridrevne lyskæder kan altså noget!

gate noir

Bakke med spejl, vase og virkeligt velduftende lys er fra Gate Noir!

 

Fra et hjertebarn til et kommende!

I går havde jeg besøg af mit dejlige gudbarn Eline, som kom og afleverede en gave til vores kommende barnebarn, der skal ankomme til verden om ca. 14 dage (forhåbentlig ikke de næste tre dage!). Det vil sige Stens bio-barnebarn og for mig bliver det et hjertebarn. Ligesom Eline er mit hjertebarn. Hvis de ikke er biologisk forbundne, så kan de vel være børn af ens hjerte og sjæl, tænker jeg.

Jeg satser på, at de kommende forældre har for travlt med forberedelserne til at læse med i dag, så jeg afslører altså lige gaven – fordi, jeg er så STOLT af Eline. Hun er så dygtig til at hækle de fineste dyr, så sirligt og fint (jeg hører gerne, om hun tager i mod bestillinger!).
Derudover er hun det sødeste og fineste gudbarn (på nu 20 år), jeg kunne ønske mig. Så det er ren kærlig, der er samlet i den lille mus, som jeg synes, du skal se. Fra et hjertebarn til et nye kommende.

hæklet mus

Beautynyheder med fokus på både søvn og på læber!

Ugen hos mig har stået på masser af spændende beautynyheder, som jeg er blevet præsenteret for. Der er virkelig gang i innovationen, og du kan glæde dig til bl.a. flere spændende natprodukter.
Der er uden tvivl en trend omkring både den gode søvn og om, hvad der sker i kroppen og i hjernen (og i huden), når vi får vores søvn.
Det er virkelig en trend, der vokser – og heldigvis for det. Alt for mange lider af søvnproblemer!
Men hvad siger du fx til en plejende natcreme tilsat søvnhormonet Melatonin? Det og meget andet kommer jeg tilbage til i det nye år.

Noget andet, som der virkelig bliver kælet for er vores læber. I en periode har vi hørt rigtigt meget om vipper, men der er ikke noget smukkere end flotte læber, som har fået en god pleje, fugt – og naturligvis den perfekte farve.

Buxom danmark

Dels har vi fået USA’s nr. 1 lipgloss, mærket Buxom til Danmark. Her er der virkelig nogle læbestifter og glosser, der vil frem i verden. Meget smukke, med plumping-effekt og med masser af shine.
Tag ikke fejl af det noget unge look på produkterne, her er noget, som vi alle vil kunne falde for.
Tjek det ud hos fx Magasin og Salling.

Ugens favorit!

Et af mine store yndlingsmærker, Sensai, kommer næste år med skønne læbenyheder, og det får mig til at udnævne deres Cellurar Performance Total Lip Treatment som ugens favorit! Prøv den, og du er solgt!
Den er både til læberne, som bliver så bløde og glatte, at du næsten ikke tror det – og den er også til huden omkring munden. Den minimerer rynker både på og omkring læberne, virker opstrammende og giver fylde. Brug den om aftenen, før du går i seng og i løbet af dagen efter behov. Den koster 710 kr., men bruges kun dråbevis og den er noget særligt.

 

♥♥♥♥

Det var dét, jeg havde på hjerte på denne aften 1. søndag i advent, som jeg håber, du nyder.

Vi høres snart ved fra Karlsbad! ♥

Sikke en sommer! Det er svært at holde fokus på meget andet end at nyde det, når solen endelig er her, men i denne uges Fokus og Favoritter er der dog alligevel lidt fra Hven, status fra vores husprojekt, et par loppekøb og selvfølgelig er der også plads til en beautyfavorit.

Vejret er ekstra fantastisk for alle os, der ikke har planlagt at rejse nogen steder her i sommer – selvom det selvfølgelig også er dejligt. Vi har også jo en husrenovering at tænke på, som nu går ind i den sidste fase. Og ellers finder du os ofte lige her, på båden. Forleden kunne du taget et kig indenfor i båden, men her er vi så in action derude.

I denne uge har vi været en tur på den lille ø Hven, der er svensk og ligger ude i Øresund. Bare 20 minutters sejllads fra os i Skovshoved, og vi lander i det yndigste sommerland med fine kyster og bølgende marker.

Jeg er vild med Hven – der er smuk natur og feriestemning. Ikke noget særligt fancy, men utroligt hyggeligt. Vores foretrukne sted er Pumpans Café, hvor man får virkelig lækker og enkel hjemmelavet mad af gode råvarer, som serveres ude under æbletræerne.


Hven er i det hele taget lidt som at komme tilbage i tiden – til barndommen med de blomstrende gammeldags haver.
Hos bageren sælger de lækkert brød fra deres lille stalddørsudsalg. De producerer deres egen durummel på Hven, og der er i øvrigt også et destilleri, hvor de producerer både whisky, snaps, gin og vodka.
Der er også et lille supermarked, hvor man kan få en Kalles kaviar med hjem 🙂

I år er der også kommet en guldsmed til øen, Malin Ljung, der har en lille butik. Jeg købte en lille fin sølvørering med tre små kugler til det ene øre (160 SEK).

Nu begynder det nye hus stille og roligt at tage form!

Denne uge blev ugen, hvor den første opbygning skete i det nye hus. Nu begynder det at tage form og vi kan se en fremdrift – den kedeligt del med nedrivning og forberedelser er ved at være slut, og det går den rigtige vej.
Uge 28 bliver en vild uge, hvor både vinduer, køkken, badeværelsesmøbler og armaturer lander, men allerede i næste uge kommer der fliser på det nye badeværelset.
Lige nu ser der sådan her ud, men bare vent! 😉

I denne uge kom de nye radiatorskjulere! Måske en lille ting, men noget, der gør en stor forskel. Eftersom de er lavet lidt bredere end de gamle, er der flere steder også lavet nye vindueskarme. Så fedt at se, at det er flot lavet, og at der i det hele taget nu begynder at ske noget synligt!

De her radiatorskjulere var i huset i forvejen, og de skal bare have en gang maling. Bemærk den geniale løsning i midten, hvor en ekstra skjuler er lavet til tv-møbel og dækker alle de grimme ledninger og stik inde bagved.
Her kan du også skimte min kommende nye udsigt til den charmerende gård med vores små haver og fælleanlæg i midten.

Ugens favorit!


Denne uges udvalgte beautyfavorit er de fantastiske Exuviance SkinRise Bionic pads – 36 små, men meget effektive, gennemvædede pads, som bruges de morgener, hvor du har brug for en hurtig fornyelse og klarhed i huden. Det bliver ikke nemmere og hurtigere at give dig selv en avanceret og effektiv opfriskning af din hud, end ved køre ansigtet (og gerne hals og décolleté) over med en cocktail af virkningsfulde syrer og vitaminer (A-C-E). Du bliver øjeblikkeligt klarere og friskere og mere opstrammet i huden.
Jeg anbefaler altid, at du går til en klinik, der forhandler Exuviance og får den rigtige rådgivning (og evt. en behandling – læs mere her). Prisen for dette produkt er ca. 350 kr.

Et par fine loppefund!


Her til morgen var en veninde og jeg forbi det lokale loppemarked i Charlottenlund. Jeg elsker at gå og kigge på brugte ting og sager, og det er jo altid sjovt, hvis man kan gøre en god handel. Skåle har jeg svært ved at stå for, og nu er der jo undskyldninger nok, hvor vi skal flytte og endda får mere plads! Det lille fad med stjernerne (10 kr.) passer nu perfekt til båden og skålen, som er mere unik, (50 kr.) bliver bare cool i det nye sorte køkken!

♥♥♥♥♥

Tak, fordi du har fundet tid i sommervarmen til at kigge ind på bloggen. Jeg kan godt forstå, hvis der er andet, der trækker end at sidde med ansigtet i skærmen 🙂

Rigtig god dag. Og god aften, hvor vi skal heppe på Danmark!!!