Uge 37 – Fokus og Favoritter!


Nå, så er vi jo med dagens efterårsjævndøgn officielt gået ind i vinterhalvåret! Det burde jo ikke komme bag på nogen, men jeg synes nu nok, at den sommer forsvandt lidt hurtigt og pludseligt.
Dag og nat er næsten lige lange – man skal ikke tage det 100% bogstaveligt med det dér jævndøgn – og faktum er, at solen gik ned kl. 19.06 i dag!!!!! Som i seksminutteroversyv. #Holdnuopdetertidligt.

Jeg har til gengæld prøvet at tænde op i den lille pejs i køkkenet for allerførste gang! Så kom vi så langt, og det er mega hyggeligt! Det er altså ikke tosset at stå der og lave mad, mens man skæver ind i flammerne og mærker varmen brede sig i rummet. Vi kommer ikke udenom, at efteråret er over os, og så er det bare om at nyde det, så meget vi kan.


Jeg har i dag fx også nydt at finde den helt rigtige plads og tænde lys i denne her smukke, smukke antikke lysestage, som min mor har fundet i gemmerne og spottet ville passe perfekt hos os. Jeg husker den udmærket fra min barndom. Den stammer fra mine oldeforældre, og jeg nyder den virkelig. Hvor er det godt, når nogen husker at gemme og passe på de fine gamle ting! Jeg synes også, den er en fin kontrast til den lille moderne lampe fra Lyngby Porcelæn.

Du fornemmer nok, at der langt om længe er ved at komme lidt ro på hos mig. Min elskede hverdag er simpelthen kommet tilbage – væk er håndværkere, uro, ting, der skal løses, ordnes og tages stilling til konstant. Jeg er – vupti – også begyndt at sove som en sten igen om natten.
Nu er alt det sjove tilbage, plus overskud til bare at leve livet og have tid til at gøre alle de ting, jeg kan lide. Og det behøver såmænd ikke være det vilde, men bare at have nærvær i hverdagen – og tid til at læse, sætte mig ind i nye ting, blogge, være social, lave mad, gå ture, ordne hus og have, høre musik, synge højt for mig selv, løbe, se en god film og alt muligt andet. Jeg tror endda snart, jeg skal til at genoptage mit maleri.
Det ER bare ikke godt at have så travlt – men det giver en god anledning til at mærke, hvor meget man værdsætter sit liv og de små dagligdags ting.

Ugens beautyfavorit!

Blooming Blush fra Sensai med indbygget highlighter.

Værdigheden som ugens beautyfavorit tilfalder den helt nye Blooming Blush fra Sensai. Jeg elsker makeup, der er både smuk og naturlig, som med andre ord gør en forskel, men uden at skrige til himlen. Det er jo heller ingen hemmelighed, at Sensai hører til blandt mine favoritmærker.
Den koster 330 kr. – men jeg ved ikke, hvor længe, du er om at bruge en blush op. For mig varer de længe, og så vil jeg til gengæld gerne have den helt rigtige. Desuden hører der en rigtig god og lækker børste med.

Det fine er, at de silkeagtige farver er meget udsøgte og blender meget flot og naturligt ind i huden. De er meget svære at gå galt i byen med. Den hvide stribe pudder foroven skaber automatisk en fin lille highlighter, når du kører børsten over, så du får et lille ekstra spil og liv i huden. En super ekstra lille feature, som du får med nemt og naturligt og uden den store raketvidenskab.


Du kan se alle fem farver hos Magasin her.

♥♥♥♥♥

Jeg må erkende, at jeg ikke fik vist det nye badeværelse i denne uge, som jeg ellers havde lovet (jeg står jo faktisk i det på billedet). Men det kommer!
I det hele taget, så er der snart en masse indretning i det nye hus, som jeg er ved at være klar til at vise frem og vise før- og efterbilleder af.
Du skal se det hele – de nye vinduer, hvor fint, der er blevet udefra, entreen og trapperne, det nye badeværelse og køkken, soveværelse og ikke mindst stuerne. På fredag kommer de nye blå veloursofaer, og så krydser jeg fingre for, at hele min masterplan for stuerne falder på plads.
Og jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad I siger til det.

Vi ses i den nye uge ♥

    3 replies
    1. Anne Andersen
      Anne Andersen says:

      Smukt er dit nye hus, håber vi får lov at se hele køkkenet og dine stuer:-)
      Det er sjovt, alle de ting du skriver, der gør din dag god, er også de ting jeg sætter pris på. Jeg tror at alderen gør, at man sætter større pris på de små dagligdags nære ting og prioriterer de ting der gør en glad. Ha´en dejlig dag

      Svar
      • Jeanette
        Jeanette says:

        Kære Anne,
        Mange tak, du kan tro, at jeg meget snart byder indenfor overalt i det nye hus!
        Det er så dejligt at høre, at du også nyder de gode små ting. Og jeg tror, du har helt ret i, at det er noget, vi kan være heldige at finde ud af at sætte pris på med alderen. At tænde et lys i stedet for at brokke os (for meget) over vejret. Bare at være!
        Så skønt at høre, tak for det.
        Ha en dejlig dag!
        KH Jeanette

        Svar
    2. Tina
      Tina says:

      Så smukt ved ildens skær:-)
      Vi har tændt op i brændeovnen, det giver sådan en dejlig varme og god duft.
      Dog fik du lige mindet mig om at det er tid til stearinlys, det er så hyggeligt.
      En smuk dag ønskes du herfra:-)

      Svar

    Skriv en kommentar

    Want to join the discussion?
    Feel free to contribute!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.