Wella Elements er den perfekte hårserie!
ELEMENTS er min favorit hårserie fra Wella – og ugens fredagsfavorit her på Qland. Serien er Wellas mest skånsomme hårplejeserie med mellem 91 og 99% naturlige ingredienser og derudover er den simpelthen bare så lækkert plejende og efterlader håret både let og silkeblødt!
Reklame/modtaget i gave til test.
Wella Elements er en af mine absolutte favorit hårserier. Den er ekstremt skånsom mod hår og hovedbund og indeholder hverken silikone eller sulfater. I Elements serien findes en Calming shampoo og serum til tør og sensitiv hovedbund samt en Purifying pre-shampoo til fedtet hovedbund.
Jeg bruger selv – og elsker – ELements Renewing linjen, der giver intens fugt og pleje.
Wella Elements Renewing
Wella Elements Renewing serien består af shampoo, conditioner, maske/kur og en leave-in spray.
Shampooen er helt suveræn. Uden sulfater, giver stadig en lækker skummende fornemmelse, men virker på ingen måder udtørrende på hår eller hovedbund. 91% ingredienser af naturlig oprindelse.
Både conditioner og maske er meget plejende og gør håret meget silkeblødt og luksuriøst velplejet. Jeg foretrækker generelt hårkure til mit hår med naturlige krøller, der virkelig suger meget fugt, men conditioneren giver også rigtig god pleje.
Seriens Leave-in spray er god til at samle håret og give ekstra fugt. Jeg bruger den også, når jeg lader mine krøller lufttørre.

Lækker, lækker plejende hårkur, der efterlader håret ultrablødt, men samtidig let. 95% ingredienser af naturlig oprindelse.
En perfekt hårserie
For mig er Wella Elements Renewing en perfekt hårserie.
* Den giver den nødvendige fugt og pleje til mit hår, som fra naturens side har tendens til at udtørre.
* Den tynger ikke, men giver en unik kombination af blødhed og lethed.
* Den sikrer en sund hovedbund (og har du enten tør/irriteret eller fedtet hovedbund kan du vælge Elements Calming eller Purifying).
* Den er Wellas grønne, naturlige serie med op til 99% naturlige ingredienser og uden sulfater og andre unødvendige fyldstoffer.
* Emballagen er økovenlig!
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage