,

Årets julecocktail – Christmas Air Mail!

NB! Indlægget indeholder reklame for Brugal!

 

Hvert år hygger jeg mig gevaldigt med at lave en særlig julecocktail – en lækker og velsmagende velkomstdrink til vores julefrokostgæster.
I år havde jeg besluttet mig for, at det skulle handle om rom og lad mig med det samme, i al beskedenhed, sige, at den smagte rigtigt godt! Så godt, at ikke en dråbe var tilbage i eet eneste glas, og at i øvrigt både kvinder og mænd var begejstrede for den.


Udgangspunktet for min jule cocktail var denne skønne Brugal 1888 rom, som har de helt rette varme og søde noter og passer eminent med de julekrydderier, som jeg gerne ville have skulle indgå. Festligt skal det også være, så der skulle toppes med en mousserende vin!

Derfor landende årets julevelkomstdrink på en version af cocktailen Air Mail, der traditionelt består af rom, honningsirup, limesaft og champagne. I min version – Christmas Air Mail – er siruppen erstattet af en julesirup, som du let og hurtigt kan lave selv. Du kan finde min opskrift her.
Du kan selvfølgelig også vælge at købe en færdig julesirup, men så måske hellere bruge pengene på den lækre rom 😉

Jeg valgte desuden at gøre drinken lidt ekstra sød, men smag selv til undervejs.

Christmas Air Mail opskrift

4 cl del rom
3-4 cl julesirup
2 cl limesaft
Top med ca. 10 cl. tør cremant (eller champagne, hvis det skal være ekstra fint)

Rom, sirup og limejuice shakes med isklumper. Si og hæld i drinkglas – top med bobler.

Jeg havde valgt at pynte med sukrede tranebær, som du finder opskriften på her.
Det er selvfølgelig helt op til dig, om der skal pynt på og hvad det skal være, men jeg synes, at de røde bær gjorde juledrinken ekstra flot og festlig. Under alle omstændigheder kan jeg garantere dig for, at drinken gør lykke!

God fornøjelse! ♥

 

1 svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.