Afslappede dage på Mallorca

Afslappede dage på Mallorca

I lørdags kom vi hjem fra en afslappende uge på Mallorca – ekstra afslappende pga. en hedebølge, der bragte temperaturen op nær de 40 grader hver eneste dag. Efter sigende den varmeste sommer på Mallorca i 40 år. Typisk, når vi nu endelig tager dertil!

Der var ikke meget andet at gøre end at spendere størstedelen af tiden i kort afstand til poolkanten. Jeg fik badet mere, end jeg har gjort de sidste mange år, og så fik jeg læst i omegnen af 1.500 sider i løbet af ugen (bl.a. Alt det lys vi ikke ser). Når man er omgivet af bjerge og har udsigt over en slugt og en bugt, som man har i Deia, er det da heller ikke det værste, man kan blive udsat for.

IMG_7265

 Det er næppe undgået nogens opmærksomhed, at Mallorca de senere år er blevet et utroligt populært rejsemål, og der er tilsyneladende noget for enhver smag på øen. Fra de helt stille til de livlige og mere turistede områder, og selvfølgelig Palma, som er en storby med et væld af butikker og 400.000 indbyggere. Vi boede i den lille by Deia, som mest byder på restauranter, hygge og den totale omgivelse af bjerge og hav, og med gode trekkingmuligheder (men det var for varmt!). En enkelt dag brugte vi med gode venner, som havde lejet et hus nordpå i Pollenca, som er en lidt større og meget fin og hyggelig by.

Shoppingmæssigt blev det, ligesom i Paris, heller ikke de vilde udskejelser, men nogle få hyggelige ting. En vidunderlig olivenolie (det kan de altså bare finde ud af), gourmetsalt – og en stråhat 🙂

IMG_7313

I Pollenca i lædershorts og den obligatoriske stråhat, som sælges overalt på Mallorca. Den super fede taske kan du finde på min webshop!

IMG_7345

Dagen i Pollenca bød også på Idas fabelagtige hjemmelavede paella. Man fornemmer, at den kvinde er opvokset i Spanien!

Vores hotel havde, udover poolen, også et område ved havet med solterrasser og restaurant, hvor man kunne opholde sig. Fra en stige kunne man komme ud i det skønne klare vand og køle sig ned – hvad kan jeg sige, Mallorca er bare utroligt smukt, og varme eller ej, så man ikke andet end at gå helt ned i gear og bare nyde livet.

IMG_7394

IMG_7395

Et billede af min dejlige mand i ferie-mode skal I også lige have med!

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.