Bogen om parforhold, som alle bør læse!

Sexolog og parterapeut Amanda Lagoni rammer med sin velskrevne og brugbare bog At elske er ikke en følelse spot on for alle, der gerne vil være klogere på det gode parforholdet. For par, der gerne vil vedligeholde deres relation, men måske ikke lige kommer afsted til parterapi. Fraskilte, der gerne vil forstå, og til singler, der gerne vil forberede sig. For hvad det gode parforhold egentlig egentlig for en størrelse? Og hvordan vi undgår skilsmissen? 

At elske er ikke en følelse af sexolog og parterapeut Amanda Lagoni rammer spot on med sin velskrevne og brugbare bog til alle, der gerne vil være klogere på det gode parforholdet

Hvis, det at elske ikke er en følelse, hvad er det så? Ifølge Amanda Lagoni er kærligheden i høj grad også et valg. Voksenkærligheden er, som hun definerer det, cirkulær, bæredygtig og uden udløbsdato. En bæredygtig relation kræver daglige valg, vilje og bevidsthed – og kan hjælpes på vej af nogle konkrete værktøjer, som gives i bogen.

 

Voksenkærlighed er at elske et andet menneske, kontinuerligt gennem daglige valg og bevidste handlinger. Det er at ønske at forstå, møde og bevæge sin partner og sig selv. At skabe gode rammer for en bevidst relation, så der igen og igen kan opstå gnist, erotik, begær og følelser, som giver brændstof til de bevidste og kontinuerlige valg.”


Hvordan går det bag alle de andres fire vægge?

Når vi elsker – vælger at elske – så er der plads til hele mennesket. At elske er at vælge hinanden, også når vi er værst. Og, hvis du tror, at naboen har det så meget bedre, så tager du sandsynligvis fejl.

hvis du tror, at naboen har det så meget bedre, så tager du sandsynligvis fejl.
Er det noget, denne bog kan, så er det at få dig til at føle dig normal og rigtig. Så modsat idyllen på de sociale medier – og alle forestillingerne om alle de andre i vores hoveder – så finder du ud af, at de fleste af de parforholdsproblemer, du måtte opleve, falder inden for rammerne af de typiske problemer, som de andre også kommer med hos parterapeuten.

“Bare det at tillade hinanden ikke at skulle leve op til alle forventningerne om den perfekte kæreste eller om, at I skal fuldende hinandens liv, er frisættende.”

 

Når vi handler, sker der noget nyt!

Et parforhold udvikler sig, når vi handler. Når vi gør noget nyt. Det kan være at gå i parterapi, som du kan læse mange konkrete eksempler fra i bogen. Det kan også være bare at læse denne her bog. Måske at gennemføre nogle af de konkrete øvelser, den tilbyder. Bogen inviterer til mange nye måder at anskue parforholdet pg hinanden på – og til at tale og reflektere sammen om det.

Bare det at blive klogere på, hvad der er “normalt”, og hvad et voksent kærlighedsforhold skal kunne rumme af både godt og skidt, kan flytte dig og din partner et nyt og bedre sted hen.

Fra kommunikation, til erotik og familieliv

I bogen får du meget konkrete forslag og eksempler omkring alt fra vores forskellige måder at kommunikere i parforholdet til, hvordan gnisten og det erotiske bevares og kan fungere.

Vigtig for mange kvinder er måske definitionen af det erotiske som den sanselige kærlighed, der bygger på andet end seksuelle impulser – den sansning, nydelse og begær, der pirrer uden at “gå til fadet”.

Bogen giver en vigtig viden og forståelse – og værktøjer – at til kunne få det forhold, vi drømmer om. Også som forældre, eller efter utroskab. Den inviterer til at lytte og forstå hinanden – og bevæge os frem.
For vi kan aldrig gå tilbage, kun gå frem!

At elske er ikke en følelse kan købes hos Saxo. (reklamelink)

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.