Fredagsfavorit – Sephora Liquid Eyeshadow!

Sephora Liquid Eyeshadow er super nem at på føre - og holder hele dagen!

Sephora Liquid Eyeshadow er en af foråsnyhederne fra den franske kosmetikkæde. Jeg er faldet for den trendy, bløde og ultralette flydende øjenskygge, som er super nem at påføre – og holder hele dagen!!! Ugens fredagsfavorit fås i seks delikate, trendy metalliske farver og koster 99 kr.

Indlægget indeholder reklamelinks!

De nye Liquid Eyeshadows fra Sephora er ekstremt hurtige og lette at lægge super pænt på øjenlåget. De ultrabløde letflydende skygger lægges med en applikator, som vi kender fra lipgloss, og er smuk bare som en enkel farve på hele låget. Den metalliske effekt gør den meget levende og flot i sig selv, og du kan nemt opbygge og nuancere farve med flere lag.

Holdbarhed op til 12 timer – jeg har testet, og den holder perfekt hele dagen!

Liquid Eyeshadows fra Sephora i farven Ombre holder hele dagen!

Sephora Liquid Eyeshadow er plejende for den sarte øjenhud. Den indeholder 90% naturlige ingredienser, bl.a. super blødgørende matcha-te, og kan bruges til sarte øjne og kontaktlinsebrugere. Derudover er den vegansk, uden duft og emballagen i 98% genbrugt plast.

Enkle og trendy øjenskygger i delikate farver

Der er virkelig kommet fokus på øjnene i dette forårs makeuptrend. Der må gerne være lidt mere spræl på farverne og effekterne – det kan vi godt begynde at vænne os til! ♥

Skyggen, som jeg viser her, er i farve nr. 2, Ombre, og du kan vælge mellem seks forskellige metalliske farver, som giver en meget fin effekt. De er ikke vilde, men meget delikate – og så har de lige det her trendy glimt af lidt metallisk effekt på en meget elegant måde.

De er så easy to use, og virkelig flotte at bruge til dig, der kan lide en øjenskygge bestående af een farve. Du kan selvfølgelig også kombinere flere farver eller bruge den i kombination med andre øjenskygger. Men den er altså også rigtigt fin som “one colour eyeshadow”.

Sephora Liquid Eyeshadow er easy to use og flot at bruge til dig, der kan lide en øjenskygge bestående af een farve

Hvis du har lyst til at hoppe med ud i det nye look med en smart, men stadig diskret, metallisk farve på øjnene – og på en let og meget håndterbar måde – så skal du prøve de her flydende skygger fra Sephora. De er behagelige i konsistensen, bløde og lækre, nemme at arbejde med. Og så holder de som sagt hele dagen!

Prisen er 99,- kr. online eller i Sephoras butikker i København og på Frederiksberg eller i Magasin.


Du kan se eller gense alle fredagsfavoritterne her.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.