Klar til julefrokost

Trænger du til at nyt outfit til julens fester og arrangementer? Her er et forslag til et lækkert og elegant look, hvor du samtidig kan få brugt de enkelte dele hver for sig. Skjorten og støvlerne vil give et flot look både til hverdag og mere festlige lejligheder sammen med fx jeans eller en mere afdæmpet nederdel.
Du kan også vælge et par høje stilletter, men støvlerne gør looket mere moderne og lidt mere råt.

Silkeskjorte fra Tusnelda Bloch til 900 kr. hos Lygums.dk
Olivengrøn nederdel med pailletter fra Gestuz til 1.200 kr. hos Boozt.com
Kort sort støvle fra Sofie Schnoor til 1.500 kr. hos Styledelux.com

skjortenederdel

Schnoor støvle

Midnatsblå drøm fra Naja Lauf

Blåt har egentlig ikke sagt mig særligt meget i flere år, men nu rykker farven. Især synes jeg, at den midnatsblå trækker, og jeg måtte bare hen og røre denne cardigan fra Naja Lauf, da den hang på stativet og skilte sig ud. Først og fremmest på grund af farven, men da jeg så også mærkede den fantastiske lækre og bløde kvalitet (100% cashmere), var jeg solgt. Den er fint taljeret og kan bruges som en lille jakke, eller bare knappet som en bluse.

Fås på NajaLauf.com til 1.999 kr.

Hylle

Jeanette/Voksenlivsstil
fotograf: Anja Ekstrøm

Smuk sweater fra Designers Remix

Kulden kommer, og der er intet som en dejlig varm strik at putte sig i. Denne lækre grå sweater fra Designers Remix kan bare lidt mere. Den skiller sig ud fra mængden med det fine snit og mønster – og fordi den er længere bagpå.  Den vil være flot til leggings eller smalle bukser/jeans.

Designers Remix bag

1.500 kr. hos fx Ba10.dk

De helt rigtige læderleggings

Mange søger de helt perfekte leggings i læder – her er de!
Da vi er ude i en investering af de store, så de har bare at holde og sidde rigtigt. Jeg har haft disse fra italienske Drome i 1½ år, og de har ikke givet sig i knæ eller ved bagdelen – de sidder bare! De er elastiske og har også elastik i taljen, så det er nærmest som en strømpebuks i læder, vildt behagelige at have på. De er stramme, men giver sig lidt efter kroppen.

Læderleggings kan styles med fx løsthængende skjorte og høje sko – eller med stor sweater og flade støvler. Med andre ord er de meget anvendelige og alle de mange penge værd. Jeg har dem i sorte, men de fås nu også i en flot grå farve.

Jeg købte i sin tid mine hos Trois Pommes, men har set dem til 4.500 kr. hos ba10.dk.

Tip. Jeg har gode erfaringer med at skylle mine læderleggings op i hånden i specialsæbe, centrifugere dem og derefter hænge dem til tørre. Giv dem en gang dampstrygning på bagsiden, og de er som nye igen.

Drome leggings

Trendy efterår/vinter sneakers

Candice Cooper får både kvalitet og design til at gå op i en højere enhed, og deres trendy sneakers kan spottes på lang afstand. Pasformen er god, tag ikke fejl af, at de ser flade ud, for der er en kanon god støtte til svangen i dem, og skindet er handskeblødt. Du får lyst til at flytte ind i dem.

Jeg er især helt vild med de nye støvletter i slange med skindfoer, som fås i både grå og brun.
1.399 kr. hos fx Miinto.dk

Candice cooper

Du kan se et bredt udvalg af modellerne hos Miinto.dk til mellem 1.300-1.400 kr.

Hold øje med Isabel Marant

Den franske designer Isabel Marant er mest kendt for sin boheme chik stil, men i hver eneste kollektion er der perler at finde, som også går godt ind i en lidt mere klassisk stil. Enkle og lækre items, men altid med et design og en kvalitet, der giver kant.

I sommer købte jeg fx en lang halskæde med to fine englevinger, som stort set har hængt på mig lige siden. Cool uden at være for meget, og uden at blive outdatet på en enkelt sæson. I den nye efterår/vinter kollektion, er jeg faldet over dette super fine og lidt rå armbånd med en enkel stjerne på Leah Maria’s webshop til 395 kr. Fås også som halskæde til samme pris. De kan desværre ikke købes online.

Isabel marant armbåndFra underlinjen Étoile Isabel Marant må jeg fremhæve denne helt fantastiske skjorte med broderi, som fx kan købes hos Mytheresa.com til €285. Vis mig den garderobe, hvor den ikke vil gøre lykke! Både løsthængende og nede i bukser eller nederdel, alene eller med en jakke eller skindjakke udover.

Isabel marant skjorte

Flot legging med læder fra Tiger of Sweden

Den flotteste nyhed fra Tiger of Sweden er efter min mening disse leggings i jersey med læder på hele fronten. De er moderne og stilfulde og samtidig super anvendelige til både job og fest. Et virkeligt godt basiskøb i denne sæson.
Prisen på 1.700 kr. gør det lidt mere overkommeligt at opnå det hotte look fremfor et par leggings i ren læder.

Styl dem med fx en løs skjorte eller en sweater som den nedenunder, der også er fra Tiger of Sweden til 1.100 kr.
Klik på billederne for et nærmere kig på Tiger of Swedens webshop.

Tiger of Sweden Tiger of Sweden2

Det klassiske Mulberry valg

Det forlyder, at Mulberry lader deres priser stige med ca. 30% pr. 1. november, så hvis du går med overvejelser om at investere i en af deres lækre tasker, er det en god idé ikke at vente så længe. Det fik i alt fald mig til endeligt at slå til efter at have overvejet en ny sort taske igennem nogle måneder.

Jeg var inde over nogle overvejelser om Balenciaga, som også har nogle rigtigt smarte og flotte tasker, men jeg synes nu alligevel stadig, at Mulberry holder. Det klassiske består jo netop år efter år, og sådan en taske er ikke ligefrem en sæsoninvestering for de fleste af os.

Mit valg er faldet på must have modellen Bayswater, i den lille størrelse, som nem at håndtere (højde 16 cm., bredde 26 cm., dybde 14 cm.). Den er rigeligt rummelig i alt fald til mit behov – og mindre voldsom, når man ikke selv er så høj. Den har desuden en lang skulderstrop, som kan sættes over kryds, så den virker mere praktisk og moderigtig.

Mulberry

Jeg har købt den i butikken Idé Nyt, som også har været så venlige at oplyse om den kommende prisstigning på deres hjemmeside.  Pris 5.600 kr.

3 bud på sæsonens korte støvler

Korte støvler er et absolut musthave dette efterår og vinter og kan sættes til alt fra leggings og jeans til nederdel og kjoler. Her får du tre af mine favoritter i hver deres stil:

Den første støvle fra det nye danske mærke The Last Conspiracy. Den er super flot, den sidder godt, og hælen har en højde, der gør den både anvendelig og behagelig at gå i. Den er rå uden at være klodset, og brugbar til både et casual og et mere pyntet look. Med andre ord er det en støvle, du virkelig kan få glæde af.
1.800 kr. hos YouHeShe.com  Last conspiracy støvle

Er du til biker boots, er de også stadig hotte, og hvis du er ekstra vovet, er det flot med broderier eller nitter som på disse super fede støvler fra det italienske mærke Ash. 2.762 kr, hos Asos.com

Ash støvler

Er du til et mere elegant og klassisk look, eller vil du bruge støvler til et mere festligt look, er en kort stilet støvle et flot valg. Denne støvle fra Sofie Schnoor, som også fås i glat sort skind, synes jeg, er et rigtigt godt bud til en fornuftig pris.
1.499 kr. fra Miinto.com

 Schnoor støvle

Lækkert alternativ til overgangsjakken

Ponchoer og kapper er in, og perfekte til siluetten med stramme bukser og en fyldig overdel. Måske har du allerede en i gemmerne, og den må gerne være i et klassisk sweatermønster.

Denne stribede kappe fra Heartmade, Julie Fagerholt er helt unik. Den er smart og anvendelig, og kvaliteten og detaljerne som læderlukningen gør den samtidig virkelig lækker. Den er ikke billig, men den ser bestemt også både dyr og elegant ud, når den kommer på. Udover en kort jakke, læderjakke eller sort sweater vil den gøre det ud for en overgangsjakke her i efteråret. Den er super flot til smalle bukser, jeans eller nederdel.

2.800 kr. hos fx zarkop.dk (one size)

heartmade kappe

Det fede tørklæde

Et lækkert tørklæder kan samle og fuldende dit look. Jeg foretrækker – som altid – det lidt mere enkle, men det skal selvfølgelig være lidt markant for at have den rette effekt. Dette fra FWSS (Fall Winter Spring Summer – genialt navn), er i en lækker kvalitet til en nogenlunde rimelig pris. Det er i 100% merceriseret uld, hvilket vil sige, at det er forædlet gennem en proces, hvor man strækker og imprægnerer stoffet, det bliver mere gennemsigtigt og mere glansfuldt, men samtidig stærkere.
Og så har det en god størrelse, så det er let at sætte og bære.

FWSS tørklæde

Jeg har købt dette  i Snake grey, som passer så fint til min sorte grundgarderobe, men det fås også i andre mønstre og farver som rød, blå og beige.
Fås hos bl.a. stoy-munkholm.com til 800 kr. Det kommer i øvrigt i en rigtig fin æske.

Efterårskøb, hvad skal man gå efter?

Så bugner butikkerne af lækkert efterårstøj – støvler, tørklæder, sweatre og jakker. Der er meget spændende imellem og meget at blive fristet af. Jeg holder hovedet koldt og går efter de farver og ting, som passer til mig og passer ind i min eksisterende garderobe. Bordeaux er, som jeg allerede har været inde på, alle vegne. Jeg er personligt ved at være træt af den allerede før, det næsten er begyndt, og jeg ville indtil videre passe på med at købe meget mere end et enkelt stykke tøj eller accessori i farven. Den er smart og tillokkende lige nu, men jeg tror, den hurtigt bliver en kliche.

Til gengæld er jeg vild med stilen med en tætsiddende underdel, som fx (læder)leggings, skinny jeans eller nederdel, tilsat en mere volumiøs overdel som en løsthængende skjorte eller en sweater. Med et par rå boots, gerne korte, og evt. et fedt tørklæde, har du et super smart look. Kjoler er også et hit, og kan gøres rå med læderjakke og korte eller lange støvler. Husk også, at smykkerne gerne må være store, og kig også gerne efter pelsdetaljer og læder.

gå din garderobe igennem og pak sommertøjet væk sammen med de ting, der slet ikke holder i denne sæson. Gem de bedste ting og gå ud fra dem. Overvej nøje, hvad du egentlig har brug for, før du kaster dig ud i butikkerne. Nogle gange er det få ting, der skal til for, at du igen føler de oppe på beatet.
Det er også altid et godt råd at holde sig inden for en ret afgrænset farveskala, så du kan kombinere på kryds og tværs.

Mine efterårskøb er: en kort sort kjole i tresserstil, antracitgrå velourjeans, tørklæde i grå snakemønster og endelig et køb, jeg har overvejet længe, en ny sort taske fra Mulberry. Jeg vender tilbage med et par af tingene.

Nu “mangler” jeg bare en flot hvid skjorte, og jeg er ret hooked på denne fra Vanessa Bruno Athé. Den er en investering, ca. 2.000 kr., men til gengæld vil den holde 100% i årevis. Jeg synes, det er meget finere i virkeligheden, end på billedet fra Stig P, hvis den kan købes.

Vanessa Bruno blondeskjorte