Så er det igen udsalgstid med muligheder for gode køb. Og knap så gode køb selvfølgelig, for som sædvanlig skal man passe på med at købe, bare fordi man ser et godt tilbud.
Jeg køber som regel et par gode basisting på udsalg. Ting, som man ikke forbinder direkte til en bestemt kollektion og derfor hurtigt vil komme til at føle sig “so last year” i.
Denne gang er jeg faldet over disse stumpede bukser fra Baum und Pferdgarten i klassiske striber. De sidder utroligt godt og kan styles op og ned. Både snittet og de klassiske mælkedrengestriber vil være lige så aktuelle næste år. Og de bliver i den grad brugt – til arbejde og fritid, og til både flade sutter og høje hæle (måske anede du dem på billedet sammen med mine TOMS espadrillos).
Nedsat med 30% til 769 kr. (str. 38 og 42) hos ButikKlud.dk
Eller i str. 34,36,38 til 659 kr. hos Baumundpferdgarten.com








































