Billige OG smarte læsebriller

læsebriller Thorberg

Jeg var i en alder af 46 nået det punkt, hvor avislæsningen er blevet en anelse anstrengt – og bliver en del mere behageligt med en læsebrille. Jeg er nu siden blevet opereret og har løst problemet på den måde.
Indtil da havde jeg fundet disse smarte modeller det svenske firma Thorberg. Kvaliteten er noget bedre end dem fra apoteket , og så er de moderigtige og fås i markante farver. Og hvorfor ikke larme lidt, når det nu skal være? Til den pris, kan du endda tillade dig at have flere par.

Se flere modeller til 289 kr. hos Tante Grøn

På med nederdelen – efterårets musthave

Nederdelen er i centrum, både stramme og med vidde, i alt fra bouclé, stretch, jersey til blonder og læder. Jeg er især vild med, at pencil skirtet er stærkt tilbage.
Det er klassisk og anvendeligt og kan styles op og ned og passe til enhver lejlighed. Fremhæv din figur ekstra med en stram overdel – eller gør det mere dagligdags med en sweater.
Længden kan være over knæet, men det nye siger altså også under knæet, og det kan være super elegant især med høje hæle.

Nederdelen kan gøres ultra feminin med skjorte eller cardigan med et smalt bælte, casual med en t-shirt (ensfarvet eller stribet for et klassisk look, eller print for et mere farverigt) –  eller endeligt mere råt med en sweater og/eller en læderjakke udover. På samme måde kan pencil skirtet styles med både høje og flade sko (sågar sneakers) og støvler alt efter lejligheden.

Designers Remix 1200 kr. hos YouHeShe

Nederdel Designers remix

Kjolen live….

Her er den så live, min – synes jeg selv – fantastiske kjole. På vej ud af døren til bryllupsdagsmiddag 🙂

Hylle kjole MaxMara

Det enkle er ofte det mest elegante!

 kjole MaxMara_2

I dag har min dejlige mand og jeg Blomsterbryllup – så kan I jo selv regne ud, hvor mange år, vi har været gift.
Ok, det er 4 år, og vi fejrer dagen med en middag for to på vores yndlingsrestaurant. Jeg synes, det er en helt passende lejlighed til at lufte min nyindkøbte (og lidt ekstravagante) mørkebrune kjole/pencil dress fra Sportmax. Jeg glæder mig i øvrigt over, at pencilskirtet nu er tilbage, men det vil jeg vende nærmere tilbage til een af dagene.

Kjolen ser måske ikke ud af meget på billedet, men det enkle stramtsiddende snit og lækre materiale i silke gør den utrolig elegant. Samtidig har den små raffinementer som en sort sløjfe i nakken og små lynlåse ved ærmerne. Det enkel er ofte det mest opsigtsvækkende, når det kommer til stykket – og den perfekte baggrund til styling med sko, smykker og en lækker clutch eller taske.
Fås hos My-wardrobe.com

kjole MaxMara

New Balance – stadig must have

New Balance sneakers har absolut været blandt dette års must haves. New Balance startede ud så langt tilbage som i 1906 som producent af ortopædiske såler, hvilket må være forklaringen på, at skoene er så bløde og behagelige at gå i. 
I 60’erne blev New Balance førende inden for sportssko med deres første revolutionerende løbesko. Nu er de så i den grad også slået igennem som mode fritidssko – og jeg tror på, at de fortsætter i 2013, hvor de lancerer en række nye retroudgaver.

Jeg er super glad for mine gule m400. De er markante og passer faktisk alligevel til lidt af hvert. Og så kan man gå solen sort i dem. Jeg har købt dem hos Deres, men online fås de fx hos Dr.Adams, hvor de koster 700 kr.

New Balance model 420 er også flotte og fås hos  fx. m fx hos Wood Wood til 800 kr. Måske kan du være heldig at finde dem billigere ved at surfe på nettet, men de er altså ofte udsolgte i de små størrelser.

Bemærk i øvrigt, at skoene er små, så du skal vælge et nummer større, end du plejer.

Mos Mosh overgivelse

Jeg har i anledning af udsalget langt om længe overgivet mig til jeans’ne fra danske Mos Mosh. Jeg var heldig at finde disse Mos Mosh Cheryl Cargo Deco  i armygrøn til halv pris (normalpris 1.000 kr.) hos Apostrophe i Charlottenlund.

Mos Mosh

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg synes at nogle af Mos Mosh modellerne med nitter på baglommerne desværre ikke just giver en mindre bagdel. Men det synes jeg ikke gælder denne nye model, som sidder rigtigt flot. Den har høj talje, er super behagelig og samtidig smart. Dress ned med en tanktop, sandaler eller sneakers og måske en lang halskæde. Dress op ved at tilføre en høj hæl og en kort jakke eller en cardigan.

Modellen fås også i andre farver fx hvid og khaki hos blandt andre MadsogMille.dk og Serafine.dk. De er store i størrelsen, så måske skal du en størrelse ned i forhold til normalt.

Endnu en hitjakke fra Isabel Marant er landet

Isabel marant boucle

Denne mulitfarverede bouclejakke fra franske Isabel Marant er netop landet i butikkerne (fås også i sort). På en enkelt dag er den allerede udsolgt i min størrelse flere steder, så der skal slås til med det samme. Sådan er det som regel med Isabel Marant’s hit-jakker, og det er fuldt forståeligt, at de er så populære. De forener netop på bedste vis det stilfulde med det moderne og rå, og samtidig er de meget anvendelige til alt fra kjoler til jeans. og så holder de i mere end een sæson.
Sæt den fx sammen med et par jeans med en t-shirt indenunder.
Prisen er 1.960 kr. hos YouHeShe

 

Voksen og smart – hvordan?

Vi vil ikke virke for unge, men absolut heller ikke konede. Kvinder kan i dag sagtens være smarte uanset alder, sålænge det ikke er for ungdommeligt. Jeg mener, det flotteste er at stå ved sin alder gennem sin påklædning, men stadig vise, at man følger med tiden ved at tilsætte moderne elementer.

Hylle_2

Men hvor går vi så hen og finder tøj, der passer til vores alder? Udbuddet af tøj til kvinder er enormt, mulighederne og moden er bred, så det kan være noget af en jungle at finde rundt i. Jeg mener ikke, man skal gå efter bestemte mærker eller butikker for modne kvinder, for så risikerer man netop at blive for umoderne og konet. På den anden side skal high street butikker som H&M primært bruges til basisting. Mit råd at er at finde de helt rigtige ting i de selvstændige modetøjsbutikker med flere forskellige mærker (det kan også være på nettet, hvis man kender mærket og ved præcist, hvad man går efter), og at lede efter det mere enkle og langtidsholdbare, som passer til ens figur.
Jeg vil løbende give mine bud her på siden på butikker og ting, som jeg ville vælge.

Tøj er naturligvis meget individuelt, og det er ikke alle farver og faconer, der klæder alle, men nedenstående råd kan overvejes af alle:

  1. Køb ikke for meget. Hellere 1 god ting end 3 af dårlig kvalitet. De fleste af os bruger alligevel kun med en lille del af vores garderobe.
  2. Hvis du er i tvivl om et stykke tøj, så lad være eller vent med at købe.
  3. Noter dig løbende faconen/siluetten på det tøj, som du befinder dig og tager dig allerbedst i. Efterhånden bliver du bevist om de snit/længder/farver/udskæringer osv., der klæder dig, så du kan gå målrettet efter dem.
  4. Køb enkle og mere tidløse basisting som bukser, jeans, t-shirts, tank tops, skjorter, kjoler. Giv dem i stedet et twist med sko, jakker, tasker, smykker, bælter, tørklæder, solbriller osv., der eventuelt larmer lidt mere og giver et moderne look.
  5. Ensfarvede basisting er ofte meget mere elegante. En enkel sort kjole kan være 100 gange mere opsigtsvækkende end en storblomstret. Stringente og rolige mønstre som fx striber eller prikker kan også bruges.
  6. Hold dig indenfor en begrænset farveskala. Find de farver, du er bedst i og tænk i en grundgarderobe, der farvemæssigt hænger sammen.
  7. Lad dig ikke rive med af gode tilbud, lagersalg og udsalg. I stedet for at købe løs af ting, du ikke kommer til at bruge i det lange løb, så gå efter nogle få klassiske ting, som du véd, du vil bruge.
  8. Smid ud og få overblik. Fjern tøj, sko og accessories fra skabet, som du ikke går med – de forvirrer kun, så du ikke får opbygget en lille sammenhængende garderobe, som du rent faktisk bruger, som passer samme og hele tiden kan bygges videre på. Smid samtidig tøj ud, som er hullet, slidt eller plettet – eller bare er blevet for umoderne.
Mary’s elegante taske

Marys taskeClutchen fra danske Naledi Copenhagen fås i et væld af farver, og vores kronprinsesse har efter sigende de fleste af dem. Jeg kan bedst lide de neutrale farver, hvor den har ekstra meget elegance.
Taskerne er i strudseskind og håndlavet i Sydafrika i tæt samarbejde med Women Empowerment-grupper. Strudseskind er dertil et etisk valg, da strudse er 100% avlede. Prisen er omkring 2.300 kr., men så har du en klassisk taske, som holder i mange år.