Comfort Zone Tranquillity til din skønhedsbalance!

NB! Behandlingen var givet til mig i gave til test af Comfort Zone!
Jeg er lige kommet hjem efter den skønneste og mest afslappende Comfort Zone Tranquillity kropsbehandling! Egentlig burde jeg måske nok bare flyde videre på den bløde og rolige fornemmelse i krop og sind, som behandlingen har efterladt mig med. Men nu sætter jeg mig alligevel til tastaturet for med det samme at formidle oplevelsen videre ♥
Tranquility:
a disposition free from stress or emotion
an untroubled state; free from disturbances
A state of peace and quiet
Få kroppen og sindet med i din skønhedspleje!
Det skal ikke altid handle om ansigtet, når det kommer til professionelle behandlinger! Eller i den daglige pleje af os selv i det hele taget.
Tranquilliy er Comfort Zones signaturduft, som er en meget mild blanding af udvalgte aromatiske anti-stress olier. Noterne går igen i alle deres bade- og kropsplejeprodukter til hjemmebrug og indgår i alle professionelle Comfort Zone-behandlinger til at berolige krop og sjæl.

Comfort Zone Tranquillity behandlingen er en ekstremt beroligende og afstressende behandling, som bl.a. indeholder en let berøring af huden og de yderste nerver med to bløde pensler.

Det går mere og mere op for mig med alderen, hvor meget det hele hænger sammen. En stresset og anspændt krop afspejler sig i ansigtet og ødelægger roen og overskuddet og måske søvnen.
For mig handler det om at være i balance gennem alle de ting, jeg har fundet frem til, der virker for mig – en sund kost, moderat motion, afspænding, qi gong, yoga, taknemmelighed m.m. Jeg er opmærksom og gør alt, hvad jeg kan for ikke at blive stresset, og møder jeg problemer – det gør vi alle en gang imellem – så forsøger jeg at løse dem og komme videre.
Faktisk taler Comfort Zone netop om filosofien Skønhedsbalance. For dem handler det om at ære huden og kroppen og om den rolle behandleren har som en nøgle til huden og kroppens sundhed, til skønhedsbalance.
Har du brug for et Quick-fix?
Generelt har jeg ikke så stor fidus til quick-fixes, der virker på overfladen, men ikke arbejder i dybden med tingene. Det hele hænger sammen og den daglige livsstil og indsats er dén, der giver bonus for både udseende og velvære.
Men en tranquillity behandling kan virkelig være et quick-fix til at komme helt ned og gøre både kroppen og sindet (og huden fra top til tå) blødt og roligt. Til at tage den med ro og bare finde ud af at tage imod!

Kroppen bliver behandlet blidt med børster og hænder og fingerspidser, men kommer også i dybden på de spændte muskler. Imens ligger den opvarmede aromatiske olie, der egentlig ikke dufter markant meget, bare omkring dig og virker beroligende.
Måske har du helt glemt, hvordan det føles at være helt nede i kroppen, helt nede i gear, at være helt blød af velbehag? Det kan en tranquillity-behandling få dig til at mærke. Skuldrene sænker sig, stressen lægger sig, velbehaget spreder sig. Du mærker igen, hvad afslappethed vil sige. Og dét kan være et quick-fix – og måske en kick-start til at lære at komme derned, hvor du måske har glemt, at du gerne vil være.
Og er du der allerede, så vil behandlingen bare være en ekstra bonus, du giver til dig selv.
Skin • Science • Soul

Jeg fik behandlingen hos dygtige Daniela, der har den Beauty Award vindende klinik Complete Me i Kompagnistræde i København. Du kan selvfølgelig finde behandlingen over hele landet (find klinik her).
Hos Complete Me hedder behandlingen meget passende en Relax-behandling. Daniela har i den grad styr på ingredienser, så du kan også med fordel gå ind og få råd omkring Comfort Zone produkterne, hvis du har brug for det. Og ellers kan du læse meget mere på Comfortzone.dk.

Comfort Zone udvikler deres produkter efter devisen Skin – Science – Soul. Signaturduften Tranquillity har spillet en nøglerolle siden 1996 i både produkter og behandlinger, men derudover udvælger de kun de bedste aktive ingredienser og kombinere dem med de mest avancerede højteknologiske molekyler og transportsystemer. Og så går de konsekvent udenom enhver form for stoffer, som kunne være problematiske for kroppen og miljøet.

Den seneste nyhed fra Comfort Zone er i øvrigt en natmaske med afslappende og nærende antioxidant effekt (350 kr.). Med alderen stiger produktionen af frie radikaler, og vi kan have brug for at få styrket det naturlige reparationssystem. I den nye Renight Leave-on Multivitamin Mask repareres huden og cellerne beskyttes med gojibær, tomatekstrakt og rent E-vitamin. Olie fra macaamianød giver en meget let og blødgørende konsistent.
♥♥♥♥♥
Til sidst vil jeg bare sige tak, fordi du læste med ♥ Måske vinder ideen om skønhedsbalance genklang hos dig, og at det er værd at tænke over, hvordan alt, hvad vi, gør hænger sammen.
Og så kan du i øvrigt glæde dig til næste uge, hvor jeg har fået mulighed for at sætte nogle fantastiske Comfort Zone produkter på højkant i serien Sublime Skin.
De er inspireret af fillers og peelinger og er skabt til hud, der oplever naturlig hormonel ældning som tørhed, elasticitetstab og rynker.
Men det kommer der meget mere om i næste uge.
Vil du vide mere så kig ind på Comfortzone.dk.





Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage