Corona-reflektioner!

Den sidste tid har været en støt stigende Corona-læringskurve for alle! Som jeg skrev for fem dage siden, så var alvoren ved at gå op for alle, men alligevel eskalerer det her dag for dag. Hvor alvorligt ender det her med at blive? Hvor skal det ende? Og hvornår bliver livet normalt igen? Hvis det nogensinde bliver helt det samme.

Corona ud i naturen

Naturen har vi heldigvis til rådighed – og Corona trives ikke godt derude!

De første faser

Vi står desværre kun ved begyndelsen af denne her krise. Sådan har jeg oplevet de første faser, vi har gennemgået indtil nu:

1. Vi har gennemgået en fase med fornægtelse eller i alt fald en langsom indtrængen af problemets alvor. “Det er vel ikke værre end almindelig influenza”, “det kommer nok ikke til at blive noget særligt i Danmark” og “det er en overreaktion”. Selv for myndighederne har det her været en ny situation, som man i starten ikke kunne forudse omfanget af.

2. Så kom erkendelsen og en fase med panik, hvor urinstinktet har taget over hos nogle, der er stormet bevidstløst ud for at foretage en form for sikring i form af indkøb af gær og toiletpapir. En trang til at gøre noget. I det her tilfælde blev det at handle meget bogstaveligt.

3.  Nu er langt de fleste i en fornuftsfase, hvor budskaberne trænger rigtigt ind. Alvoren er til at forstå, og vi har erkendt, at hospitalerne vil blive overbelagt, kritiske funktioner kan blive ramt af sygdom og folk vil dø, hvis smitten får lov at spredes ukontrolleret. Selv Trump har forstået, at Corona ikke er en konspiration skabt mod ham personligt, og USA er begyndt at handle (nok for sent).
I Danmark er de sidste, der tror, at de kan negligere forholdsreglerne, forhåbentlig begyndt at aflyse fester, sammenkomster og cafebesøg!

Hvad bliver det næste?

Jeg synes, jeg begynder at fornemme den næste fase – vrede! Hvorfor forudså myndighederne det ikke tidligere? Er ham Brostrøm virkelig så klog? Hvorfor lod man turister strømme ind i landet, når vi satte egne medborgere i karantæne?
Der har været en læringskurve for alle. Nogle hurtigere end andre, både når vi sammenligner person til person, og land til land. Jeg mener, at vi skal være stolte af vores regering og myndigheder – og af hinanden – for at have reageret så drastisk, så klart og så hurtigt.

Inden længe, så bliver vi for alvor pressede, når dagligdagen har været suspenderet længe nok, vi begynder at kede os og vi trænger til at se andre mennesker, passe jobs, få børnene i skole og institutioner, kommer i fitnesscentret, biografen og ud og spise. Og vi er kun lige startet.
Det her kommer virkelig til at kræve af os, at vi holder humøret oppe og finder andre aktiviteter. Måske endda benytter lejligheden til at se indad og revurdere vores værdier. Men lad for guds skyld ikke vreden og frustrationerne tage over – hverken overfor myndighederne eller hinanden i familierne.

For nogle er det hele ekstra slemt – og det hele er lettere sagt end gjort – for de mister deres jobs, og nogle selvstændige mister deres eksistensgrundlag. Vi er allerede begyndt at se de første konkurser! Vi kan alle støtte i det små – jeg har fx sagt nej tak til kompensation i SATS i dag, hvor de sendte en mail ud, hvor man kunne vælge mellem forskellige muligheder. De skal da bestemt ikke bøde for, at jeg ikke kan komme til træning i øjeblikket. Lad os nu alle støtte, hvor vi kan og lade være med at gå i for små sko! Og så håber jeg, regeringen vil komme de selvstændige til undsætning!

Hvor længe vil det her vare?

Jo mere, vi overholder retningslinjerne, jo hurtigere kan vi forhåbentlig komme ud på den anden side. Det er nu vi skal vise, at vi kan sætte fællesskabet over individet og få løst problemerne. Men i den globale verden, vi lever i, er vi jo til syvende og sidst ikke bedre end det svageste led. Det har Corona-spredningen med al tydelighed vist.

Lad os så alle sende vores karma og ønsker ud til, at der snart kommer en vaccine. Tyskland er langt fremme. Trump – her er han igen, idioten – mente i dag, at han skulle købe den til USA alene, men heldigvis er verdenssamfundet stadig så intakt, at vi står sammen. En vaccine skal være til alle.

Jeg kan naturligvis ikke på nogen måde gøre mig klog på, hvor længe det her vil stå på. Jeg kan bare konstatere, at Hendes Majestæt Dronningen har aflyst sin 80-års fødselsdagsfejring i april (hurra for hende allerede nu). Mon ikke et gæt kan være, vi skal helt frem til maj, før der forhåbentlig er noget, der lysner?
Så, vi kan lige så godt indstille os på nogle nye vaner i de kommende uger!

Jeg har absolut INGEN aftaler!

Corona karatæne

Der er god tid i øjeblikket – og det må også gerne nydes!

Fredag besluttede vi her i huset at aflyse ALLE aftaler i alt fald i de næste to uger. Jeg har kun udendørs aftaler om gåture i den friske luft og uden fysisk kontakt. Efter indkøb spritter vi hænderne af. Så kan vi ikke blive mere sikre.

Jeg mener, at vi alle – unge som ældre – har pligt til at give det simple bidrag at gå i frivillig “karantæne” de næste par uger – og måske mere – hvis vi har mulighed for det, så vi kan få stoppet den hurtige smitte.

Trods situationens alvor, så kan vi lige så godt for det bedste ud af det. Færre aftaler og aktiviteter giver plads til ro, fordybelse og reflektion. Vi er tvunget til at stoppe op og mærke os selv. Måske putter vi alt for meget i programmet normalt? Måske er der ting, vi har glemt at sætte pris på?

Bliver vi og verden den samme igen?

Det er så vildt, hvad der sker, og det er kun lige begyndt! Vi kan ikke rejse. Vi kan ikke gå ud, som vi plejer. Vi kan ikke se hinanden, uden at risikere at blive syge. Mange kan ikke mødes op på deres jobs. Nogle har ikke ikke længere et job eller en virksomhed. Fly afgår ikke længere. Grænserne er lukket. Det her er ekstremt!

Jeg tænker meget på, hvad det kommer til at betyde for vores adfærd i den næste lange tid. Vil det gå op for os, at vi måske slet ikke behøver alle de rejser og alle de aftaler og aktiviteter i vores kalendere? Vil vi se klimakrisen i et nyt lys?
Vi er tvunget ned i gear og tilbage i de mere nære ting som gåture i naturen – og der må også være en del, der er i gang med at bage med al den gær, de har indkøbt! 😉
Får vi en ny forståelse for fællesskabet og for at stå sammen og beskytte de svage?

Når, nu alt det her skulle ske – og det kan vi jo ikke lave om på – så kan man kun håbe, at der kommer gode ting ud af den en dag, når vi forhåbentlig snart kommer ud på den anden side. At fællesskabet sejrer og “mig først”-mentaliteten viser sig at spille fallit. At det bliver et wake up call for os om at værdsætte alt det vi har, al den frihed og alle de muligheder, vi har. Og, at vi måske har lidt for travlt nogle gange og glemmer de nære og simple ting.

Men nu bliver det nok med Corona fra mig for nu, og den næste tid går livet videre, som det plejer, her på bloggen ♥
Pas godt på jer selv og hinanden. Hold humøret oppe!

6 replies
  1. Katharina Busk
    Katharina Busk siger:

    Simpelhen så godt skrevet 👌🏻
    Må indrømme, at jeg lige kiggede indad og forsøgte at mærke efter. Mange af de faser har været på visit i min hjerne, men til alt held er jeg super god til at træde tilbage og trække vejret dybt..
    Pas på hinanden allesammen 🙏🏻

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Katharina,
      Tusind tak, det gør mig virkelig glad at høre.
      Jeg håber, vi snart er ude på den anden side med sammenholdet og de gode værdier i behold.
      Alt godt!
      Jeanette

      Svar
  2. Janet/Livsmoden
    Janet/Livsmoden siger:

    Det er syret og nærmest uvirkeligt, det der sker lige nu. Men ja, så vigtigt at følge myndighedernes retningslinjer. Tror helt sikkert de bliver endnu skrappere. Jeg har hjem i Sverige og Frankrig plus her i Danmark, hvor jeg pt. er “strandet”. Hvornår mon jeg kan rejse igen, se min familie, møde venner, naboer og leve mit før så frie ubekymrede liv… Verdenssamfundet, skal stå sin prøve med sammenhold, på afstand, og fælles ansvar. Den verden vi kendte indtil i onsdags, er borte. Det bliver hårdt at komme på fode igen, når krisen begynder at aftage.
    Pas på dig selv og andre
    Kh fra Janet

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Janet,
      tusind tak for din kommentar. Ja, det hele er meget surrealistisk, og hvornår mon vi er ude på den anden side? Forhåbentlig snart og forhåbentlig ikke med ret mange tragiske dødsfald her i Danmark. Lad os håbe, at vi kan stå sammen – hver for sig – og få knækket det her.
      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.