Den korteste vej mellem mennesker er….en hund!


Man siger jo, at den korteste vej mellem mennesker er et smil, men det er gået op for mig, at den korteste vej til at få kontakt med mennesker i dén grad også kan være en hund! Både, når det gælder en tilfældig snak på gaden, men også til at få et netværk i nabolaget og nye venskaber med andre hundeejere.

Fra ofte at gå på gader og stræder i min egen verden, så bliver jeg nu altid stoppet eller falder i snak med mennesker, når jeg har Viola med. Bare en lille bemærkning, eller et barn – eller en voksen – der lige vil hilse eller røre ved hende. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fortalt, hvilken race, hun er, hvor gammel, hun er, at hun ikke er en bomuldshund og hvad hun hedder. Det er SÅ hyggeligt, og jeg elsker den del af af mit liv som hundeejer. En hund kan simpelthen give en ekstra dimension til ens sociale liv!

Jeg er stadig overvældet over, hvad det har medført for mig at blive hundeejer for 2½ år siden. Jeg havde aldrig haft hund, havde været inkarneret kattemenneske og brød mig ikke synderligt om hunde, før jeg forelskede mig i en lille Bichon Havanias. Jeg var slet ikke klar over, hvad jeg gik ind til – og hvilket fællesskab, jeg kom ind. Men, nu har jeg knækket koden og forstår til fulde det med hunde 🙂

Hund i bilen

Viola er ofte med ude og køre – og hun er selvfølgelig spændt fast!

Det er en kæmpe beslutning at anskaffe sig en hund, og jeg var meget i vildrede i flere måneder, før jeg tog beslutningen, som du kan læse i indlægget fra dengang Hund – Ja eller Nej?
Jeg var mest bekymret om, hvad det krævede at have hund, hvor svært eller besværligt, det ville være, og hvor meget tid, det ville kræve. I dag kunne jeg ikke forestille mig at skulle undvære min lille Viola, og jeg er blevet hundemor med liv og sjæl. Der er forskellige måder at have hund på, og fornyligt var der én, der kaldte Viola for en curlinghund. Det synes jeg var ret sjovt, for hun er også forkælet og vant til at være med de fleste steder.

Jeg mener, at dyr skal have det (rigtigt) godt, hvis man anskaffer sig dem, og Viola er blevet en utrolig sød, glad og kvik – og ret velopdragen – hund med en stor personlighed, hvis jeg selv må sige det.
Hun er jo en decideret en selskabshund (bichon betyder skødehund), og racen bliver også brugt som terapihunde. Hun er kvik og har meget brug for kontakt, men til gengæld får man det tifold tilbage i nærvær, glæde og kærlighed.

Fra fotosession til Ugebladet Søndag. Foto: MEW.

Een ting er, at jeg elsker den lille hund overalt på jorden og ikke har fortrudt min beslutning om at få hende et sekund. Det er sjov og kærligt og hyggeligt at have det lille væsen i livet – ja, gu er det også besværligt og krævende, men det er hele værd, hvis man har tiden til det.
En anden ting er, at jeg slet ikke havde set den sociale dimension komme. Hvis, man tror, at danskere er reserverede og ikke spontant taler med hinanden, så bring bare en hund i spil! Jeg skal love for, at der er åbenhed og snakkesalighed og kontakt for alle pengene.
Vi har kun boet et år i vores nye kvarter, og Viola har bestemt medvirket til, at vi er kommet så godt til rette og har lært så mange at kende allerede. Vi har rigtigt mange, vi snakker med på vores ture, og Viola har mange hundevenner – og jeg har fået flere gå-tur veninder på grund af hende ♥


Måske ved du allerede alt dette. Måske er du lige så uvidende og i tvivl om det at være hundeejer, som jeg var. Der er ingen tvivl om, at man skal have tid og lyst til at gå all in, hvis man skal have en hund, men til gengæld åbner der sig på mange niveauer langt mere, end jeg tidligere havde kunnet forestille mig. Man kommer ud og gå flere gange om dagen, og der er ingen undskyldning for at lette sig fra sofaen og gå ud i den friske luft hver aften. Der er liv og glæde omkring een hele tiden, og det kan for nogle endda give en ekstra mening med livet at have en hund at sørge for og være sammen med.
Men derudover bliver vejen til andre mennesker altså også kortere!

 

10 replies
  1. Yvonne i
    Yvonne i says:

    Uhhhh ha 😪
    Her kom der godt nok lige en tåre frem i øjnene.
    Vi har haft hund siden 1981..måtte så i sidste mdr gå den sååå tunge vej til dyrlægen og sige farvel og tak for 13 absolut skønne år til vores lille cairn terrie Pjevs. Fandme ikke sjovt.
    Alle vores hunde har vi elsket som et tredie barn(ja det kan kun et hundemenneske) forstå.
    Her er såååå stille …vi kan bare ikke finde ud af om vi igen skal have et hundebarn i huset..

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Yvonne,
      Hvor kan jeg bare sætte mig ind i, hvor helt forfærdeligt, det må være. Ja, jeg forstår 100%, at det er som at miste et dejlige familiemedlem.
      Og det er jo ikke bare sådan lige at erstatte – det vil man nok aldrig kunne. Men måske et nyt hundebarn. Det håber jeg at høre mere om en dag.
      Kærlige hilsner og tanker
      Jeanette

      Svar
  2. Judith Hiort-Lorenzen
    Judith Hiort-Lorenzen says:

    Hej. Hvor er det dejligt, at du er så glad for Viola!
    Og hvor havde jeg hørt mange dejlige historier fra hundefolket, da jeg besluttede at anskaffe en hvalp for nogle år siden. Jeg havde forelsket mig i en cavapoo, en blanding af en Cavalier King Charles og en puddel. Men det gik helt galt. Efter et par uger næsten uden nattesøvn – og en del andet bøvl – måtte jeg give op og levere den tilbage til kennelen! Hvilket jeg var meget ked af… Det er ellers kun de gode historier, der bliver fortalt…

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Hej Judith,
      Allerførst – har du fået min mail om, at du har vundet den skønne dug fra JUNA? Ellers tjek dit spamfilter eller skriv til mig på jh@qland.dk.

      Det er nemlig rigtigt, at man skal gøre sig klart, at en hundehvalp er et KÆMPE arbejde. Det har jeg faktisk også skrevet om på bloggen – og jeg husker med gru tilbage på, hvor tyndslidte vi var de første måneder. Sten var parat til at levere hende tilbage, men for mig var det ikke en mulighed. I dag elsker vi hende over alt på jorden begge to. Men det ER hårdt, og det er helt ok, at du måtte kaste håndklædet i ringen. Men jeg forstår godt, at du var ked af det.
      Det er nok med hunde som med børn – man hører ikke altid om alt det hårde. Det glemmer man jo heldigvis nok igen.

      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar
  3. Elisabet S.
    Elisabet S. says:

    Du har så ret, det er vigtigt man tænker sig godt om før man får hund.
    Den skal indgå som et familie medlem og have gåture to gange om dagen.
    Og ja, der bliver nogle afsavn ind imellem, fx er det vigtigere at tage
    hjem og gå med hunden, end en tur med veninden på cafe efter arbejde,
    til gengæld får du så meget kærlighed fra en hund du ikke kan få andet sted.
    Har altid selv fra min tidlig barndom haft labrador ❤️

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tak, jeg er jo helt enig! Jeg tænkte mig virkelig godt om, og spurgte alle og enhver om, hvad det krævede. Til sidst syntes jeg, at der var styr på fordele og ulemper – og det arbejde, der følger med – og i dag har jeg bestemt ikke fortrudt. Men man skal bare have tiden eller er det synd for både hund og mennesker.
      KH og tak for input
      Jeanette

      Svar
  4. Lykke
    Lykke says:

    Hvor har du dog ret 🤗 Er selv den lykkelige ejer af 2 stk. bomuldshunde, som ligner din Viola…. smukke, sjove og kærlige. Men vil dog også her slå et slag for at andre hundeejere også har deres hund i snor, og ikke nødvendigvis behøver at styrte her til mine, for at sige hej ! Min lille tøs er nemlig blevet overfaldet af en stor hund tidligere, og er blevet utryg overfor disse. Derfor reagerer hun med at gø, som de små hunde nu også gør, hvilket er temmelig irriterende… Men ville ikke undvære dem for noget i verden ! Ubetinget kærlighed ……❤️

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Så dejligt at høre – og endda 2 stk. Den kommer nok ikke til at gå her hos os, hvor jeg faktisk har overskredet dyrekvoten med både hund og kat, hvis du spørger min mand 🙂

      Det er synd, at din hund har fået en dårlig oplevelse. Det kender flere, der har – også pga. af hunde, der er stukket afsted fra en dårligt aflukket have – og det kommer de aldrig rigtigt over.
      Jeg prøver også, at holde Viola på afstand til vi ved, om den anden hund er interesseret, og det går 99% af gangene heldigvis godt.
      Hyggeligt med hundehistorier herinde, det kan være, vi skal have flere af dem.
      KH Jeanette

      Svar
  5. Tina
    Tina says:

    Hvor har du ret i, at med hund kommer der mere kontakt 🙂
    Sommetider kunne jeg også tænke mig at tage min hund op og kramme, men hun er større end jeg min Grand Danois pige 🙂
    En smuk dag ønskes du og Viola 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.