Ditte Okman er #tyndogrig – og rapkæftet!

Ditte Okmand tynd og rig

Jeg har lige læst Ditte Okmans nye bog #tyndogrig – det jeg taler om. Ligesom hendes radioprogram på det tidligere Radio24syv, nu på B.T., så virkede det dragende på mig, selvom jeg eet eller andet sted både elsker og – nok mest – hader hendes facon. Hun er rapkæftet og til tider grov i munden, og sladderprogrammet deler hug ud til højre og venstre. Men det virker alligevel dragende og forfriskende i en tid med politisk korrekthed og krænkelsesparathed, at nogen stadig tør sige tingene ligeud.

Ditte Okman har selv stillet op til tæsk – en gammel sag med en shitstorm, som hun hører for igen og igen, og som hun også fortæller om i bogen – og nu også nogle ikke alt for gode anmeldelser af hendes bog. Sådan er det, når man stikker snuden frem, og hun giver og tager, når det kommer til at kritisere. Men god og kærlig påstår hun også, at hun er, og det tror jeg på.

Lidt Bridget-Jones agtigt!

Jeg må, også til min egen overraskelse, sige, at jeg faktisk godt kunne lide bogen. Ja, det er Ditte Okmans egne betragtninger, meninger og opfattelser af livet, der sendes afsted i en lind strøm – om parforhold, skønhedsidealer, aldring, børneopdragelse, gamle og unge mødre, all inclusive ferier, hygiejnen – eller mangel på samme – på offentlige toiletter, om fredfyldte yoga-typer og perfekte influencers, snobbede kulturradikale, politisk ukorrekte motions- og spisevaner og økonomisk uansvarlighed. (#tyndogrig får du en forklaring på).

På sådan en lidt Bridget Jones-agtig måde, som både er befriende og også sjov ind imellem.

Overfladisk og kategorisk, kan man sige, men det er jo for pokker dér, hvor folk tør mene noget, at det bliver interessant. Og hvem tør det efterhånden? Af frygt for folkedybets fordømmelse, den politiske korrekthed og faren for shitstorms. Til sidst tør ingen af os mene andet end det samme som sidemanden, og så bliver det hele da kedeligt.

Bedre at mene noget end at gå med livrem og seler

Nok er hun meget kategorisk, fx om parforholdet og om at holde sammen, men efterfølgende er hun selv blevet skilsmisseramt. Man kan tro og mene noget, til der sker noget nyt. Men det er stadig bedre end at gå med livrem og seler og aldrig mene noget.

Jeg følte mig først og fremmest underholdt, og har slugt bogen. Det er altid spændende at læse og høre andres mening, og jeg har en  beundring for dem, der tør stikke næsen frem. For at mene noget og for en kvinde, der tør udtrykke sig groft, for at sige det, som det er. Og eddermaneme også være underholdende ind imellem, når hun spidder forskellige typer, inkl. sig selv.

Bogen kan købes hos Saxo.com her(reklamelink)

 

 

    2 replies

    Skriv en kommentar

    Want to join the discussion?
    Feel free to contribute!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.