Filorga Global Repair: Mest intensive til dato

Vi fortsætter beautynyhederne – og i dag gælder det en nyhed fra franske Filorga, som rigtigt mange efterhånden har lært at kende her i Danmark. I denne uge er deres nye serie Global Repair landet på de danske hylder (fx Matas og Magasin). I første omgang en Filorga Global-Repair serum og Global-Repair Cream, der begge bygger videre Filorgas på meget komplekse signaturformel NCEF, og derfor betegnes som deres mest intensive age-produkt til dato! Den indeholder 10 gange så meget NCEF  som i andre Filorga-produkter.

Filorga hvilke creme skal man vælge

 

Filorga bygger bl.a. på et kompleks af 50 ingredienser, bl.a. vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer og hyaluronssyre. I Global-Repair serien er koncentrationen ekstra høj. Indholdet her er identisk med den mængde, der anvendes i en meso-behandling.

Meso-terapi er en udbredt teknik, hvor der bruges overfladiske nåle eller injektioner til at tilføre huden hyaluronsyre, vitaminer, anti-oxidanter og aminosyrer, der alle hjælper med at reducere rynker og fine linjer, gøre den fastere og mere ensartet samt give den nyt liv og udstråling.

Hvilke Filorga creme skal du vælge?

Når jeg ind imellem bliver spurgt, hvilken serie fra Filorga, jeg ville vælge, så plejer jeg at sige Time Filler! Der er stadig en fantastisk serie, men Global Repair er en værdig konkurrent. Så nu vil jeg sige én af de to fremover, selvom smag og behag selvfølgelig altid er forskellig.

Global Repair bruges både morgen og aften – ind imellem i et lidt tykkere lag om aftenen som en sleep over maske.

Serummen derimod vil jeg ikke være i tvivl om skal være Global Repair! Igen et produkt, der både bruges morgen og aften – konsistensen er i øvrigt blød og lækker – hvor den sætter ind på både tørhed, glød, fylde og fasthed med bl.a. den ekstremt høje koncentration af hyaluronsyre og de 50 meso-ingredienser.

Øjencreme – uanset mærke – så kan jeg stadig slet ikke få armene ned over den nye Filorga NCEF-Reverse Eyes, som vitterligt kan noget vildt på glathed og mørke rander.

Den nye serum koster 795 kr. og cremen 785 kr.

Det var en lille opdatering på det nyeste nye fra Filorga. Der er som sagt mange flere beautynyheder på trapperne til dig, der også er vild med at følge med i, hvad der sker på den front ♥

3 replies
  1. Sanne Larsen
    Sanne Larsen siger:

    Er selv vild med filorga, især time filler, så et lille tip til dem som ikke er millionær, køb på cocopanda, der er altid min. 20%… Syntes virkelig f.eks matas er meget dyre med netop dette mærke…

    Svar
  2. tina/mormormedstiletter
    tina/mormormedstiletter siger:

    Spændende serie, som var ny for mig indtil jeg læste om den hos dig:-)
    Jeg er typen, som konstant er på jagt efter nye mærker til min hudpleje, fordi jeg aldrig synes resultaterne viser sig hurtigt nok;-)
    Nu har min datter så åbnet klinik med bl.a. meso terapi, så jeg tænker at kombinere mine behandlinger hos hende med Filorgas produkter.
    Hvordan tænker du at det lyder?

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Tina,
      Det er nok en fejl, mange begår, at tro, at resultaterne kommer over natten. Det er det lange seje træk, der for alvor giver noget.
      Men det lyder som en effektiv kombi med meso-behandlinger og Global Repair! Bare hæng i med det, så skal du se. Og eventuelt nogle kraftige peelinger/syrebehandlinger, som din datter sikkert også kan lave 🙂

      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.