Flot italiensk brød, der ikke slår fejl
Italiensk brød, der er let og enkelt – og altid bliver godt. Ofte er det enkle og rustikke det mest lækre, og dette brød kræver hverken mange ingredienser eller meget arbejde. Og så lykkes det altid! Det kan serveres helt, i fine firkanter eller aflange skiver – uanset hvad, er det flot til ethvert bord, også til buffeter. Det er også super fint til forretter eller til supper (om sommeren fx den hjemmelavede gazpacho).
Det eneste, du skal bruge er:
25 g gær
½ l vand
800 g hvedemel
2 tsk salt
1 tsk sukker
olivenolie
Salt og evt. frisk eller tørret rosmarin
- Opløs gæret i det lunkne vand
- Bland mel, sukker og salt og rør det i
- Ælt godt dejen igennem, så den samler sig. Enten på et meldrysset bord – eller direkte i en stor skål.
- Lad dejen hæve tildækket en times tid
- Pensl en brandepande med olivenolie (her er brugt en brandepande på 25×35 cm.) Vær gerne generøs med olien, så får du en lækker sprød skorpe.
- Hæld dejen over i bradepanden og pres det ud i siderne. Efterhæv i en halv times tid.
- Tryk huller i dejen og pensl godt med olivenolie. Jeg foretrækker selv af hælde godt med olie på og fordele det med fingrene, mens jeg samtidig får glattet dejen lidt ekstra. Også her gælder det, at en god mængde olie giver en fantastisk lækker sprød skorpe.
- Til sidst fordeler du et par spiseskefulde salt, gerne flagesalt, over brødet. Brug mere eller mindre salt efter behag, eller udeluk det helt. Du kan også pynte med nogle rosmaringrene, som jeg har gjort her, eller drysset hakket frisk eller tørret rosmarin udover brødet. Endelig har jeg valgt at stikke nogle cherrytomater i dejen, hvilket naturligvis kan udelades.
- Bages ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Du kan også lave brødet større og tyndere eller mindre og tykkere. Det er også fint at lave et rundt brød i en springform. Hold øje med bagetiden afhængigt af tykkelsen.
Tip! Du kan prøve dig frem med hakket oliven eller soltørrede tomater i dejen.
Så lækkert – og nemt brød. Tusind tak for den super opskrift
Kære Elise,
Det glæder mig meget at høre. Jeg elsker også det brød! Så dejligt at du skriver.
KH Jeanette
Tusind tak for opskrift <3 brugt olie i dejen en ske <3 men er virkelig glad for den
hej Ayla,
Det lyder rigtigt godt! Ja, det er en skøn opskrift og du kan sagtens give dejen lidt olie også.
Tak for feedback.
KH Jeanette
Skal der ingen olie i selve dejen??
Jeg har lagt olie i dejen selv der ikk stå noget og det bliv perfekt
Lyder lækkert. Det prøver jeg.
Men hvor længe og hvor varmt skal der bages???
Hej Nete,
Ca 25 minutter ved 200 grader 😀
Opskriften er uden olie i selve dejen, men du kan sagtens give den en spiseskefuld, hvis du har lyst. Ellers bruger jeg kun olie til at smøre formen med og ovenpå dejen.
De bedste hilsner
Jeanette