Fredagsfavorit – ultrapotent 20% C-vitamin creme fra Peter Thomas Roth

Potent C Bright & Plump Moisturizer fra Peter Thomas Roth opstrammer, udjævner pigmentforandringer og giver fugt.


I denne uge har jeg valgt Potent C Bright & Plump Moisturizer fra Peter Thomas Roth. Det er en meget kraftig og effektfuld ansigtscreme, der opstrammer, udjævner pigmentforandringer og giver fugt og fylde til huden. Den er det fjerde produkt i serien og kom til Danmark i sensommeren i år. Serum, creme, øjencreme og Spot treatment har alle et højt indhold af ultrapotent C-vitamin, der er målrettet på opstramning, glow og udjævning af pigmentpletter.

Reklame – produkt modtaget i gave til test! 
Indlægget indeholder reklamelinks!

 

Jeg har tidligere skrevet om Potent C serien fra Peter Thomas Roth, og om hvor kraftigt virkende den er pga. det høje indhold af C-vitamin i en form, der er meget stabil og fedtopløselig. Vi ved efterhånden alle sammen, at vitamin C er en af superstjernerne blandt hudplejeingredienser, fordi det stimulerer dannelsen af kollagen i huden – det som giver os fasthed og fylde – samtidig med, at det virker udjævnende på hudtonen og giver en smuk glød.
Men det kræver en relativ høj koncentration og en stabil form for C-vitamin, da det ellers er ekstremt flygtigt og ikke vil nå i en passende mængde ned i huden.

 

C-vitamin er kendt i hudplejen for (optimalt i doser mellem 5-20%) at booste hudens egen dannelse af kollagen og lysne overfladiske pigmenteringer og brune pletter. C-vitamin er desuden en antioxidant, og bruges den under solcremen, øger det UV-beskyttelsen.

 

Potent C Bright & Plump Moisturizer er en effektiv creme med 20% C-vitamin

C-vitamin er en effektiv hudplejeingrediens, der stimulerer kollagendannelsen og udjævner pigmentpletter.

Cremen i Potent C serien kom til Danmark lidt efter de øvrige produkter i serien, som er en serum, en spot treatment til brune pletter og en øjencreme (læs om dem i indlægget her). Men nu er den her, og det er måske det produkt i serien, som jeg er gået hen og blevet allermest begejstret for – sammen med øjencremen. De to andre produkter er også gode, hvis du virkelig har problemer med pigmentering og vil give den gas på behandlingen, men skal du vælge et enkelt produkt, så start med cremen!

Udover, at du får en god og fugtgivende creme, som du kan bruge to gange dagligt på ansigt og hals, så kan du med det samme mærke, at den er effektiv på hudens udstråling og glathed.

Det ekstremt høje indhold af C-vitamin på 20% har sin tydelige effekt – den tager fat, og jeg elsker hudpleje, som man kan både se og mærke virker. Men den kan give lidt irritation på sensitiv hud! Og du skal også vide, at den har en lidt speciel duft, der naturligvis damper af. Men den er effektiv – og den dufter “effektivt”!

Peter Thomas Roth Potent C serien fås i Matas(reklamelink)

 

Potent C serien fra Peter Thomas Roth har et ekstremt højt indhold af stabilt C-vitamin.

 

C-vitamin er absolut én af de ingredienser, du seriøst kan overveje at bruge i din hudplejerutine. Selv varierer jeg lidt fra dag til dag og efter behov, nogle dage eller periode bruger jeg C-vitamin – og andre dage bruger jeg fx A-vitamin (Retinol) og Niacinamid (B3). Nogle gange det ene om aftenen og det andet om dagen.

Har du problemer med pigmentering er C-vitamin en eminent ingrediens til både at lysne og forebygge. Det samme gælder, hvis du har en hud præget af rynker og slaphed, hvor C-vitamin kan stimulere kollaget.

Du kan sagtens bruge C-vitamin sammen med både AHA og BHA-syrer, men prøv dig lidt frem og lad være med at overdrive. Det kan også være en god idé at opbygge tolerancen stille og roligt, hvis du ikke er vant til kraftigt virksomme hudplejeprodukter.

Husk altid at bruge solfaktor om dagen.

Potent C cremen koster 590 kr. i Matas, men er lige nu på tilbud.

 

Du kan se alle fredagsfavoritterne her.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.