Julens småkager – hvilke skal du bage?

 

 

Er du kommet i gang med at bage julesmåkager? Jeg er så småt begyndt at tænke på det – og så er det bare om at kigge her på bloggen og blive inspireret. For her har jeg lagt mine bedste småkager til julen op gennem årene. Blandt andet den gamle opskrift på brunkager fra min bagerfamilie. Der er også småkagen Ingenting, der har en lille marengsklat på. Eller hvad med en moderne småkage med hvid chokolade og lakrids – eller klassiske norske sirupsnipper? Her får du et overblik over nogle af de bedste.

Verdens bedste brunkager er efter min mening dem, fra min farfars bageri.

Brunkager fra den gamle bager

Den gamle bagers brunkager kalder jeg dem. Lav dem tynde og sprøde, og du vil med garanti skabe juleglæde omkring dig.

Klik herunder og gå til opskriften.


Sirupssnipper

Vil du lave en lidt mildere udgave af den danske brunkage, så prøv den norske sirupssnippe!



Lækre cookies med hvid chokolade, lakrids og mandler

Vil du lave en mindre traditionel julesmåkage, så faldt jeg totalt for de her med hvid chokolade, mandel og lakrids sidste år.
Jeg laver dem i en lidt stor cookie-agtig størrelse, men de kan naturligvis også lave til mindre småkager.


Bag Ingenting!

Sidste forslag i denne omgang er at bage….Ingenting! Ja, det hedder de altså. De ER også undseelige, men tag ikke fejl! De forsvinder som dug for solen, fordi de med den lille marengsklat ovenpå er uimodståelige. Så det er måske i år, du skal hoppe ud i dem.

Jeg tror, mit eget valg af julesmåkager i år bliver Ingenting – og de nye småkager med hvid chokolade og lakrids ♥

Hvad skal du bage til jul i år?

 

FÅ MERE INSPIRATION I KATEGORIEN JUL!

 

4 replies
  1. Tina
    Tina siger:

    Tak for god inspiration og opskrifter og sikke et godt gammelt foto fra jeres familiebageri 🙂
    Jeg har bagt julekager og godt brød og vil prøve dine småkager med lakrids og måske også dine Ingenting 🙂
    Jødekager var jeg så heldig at få et lille lager af.
    Min datter ønsker sig brunkager, så dem vil jeg også nå at bage.
    En glædelig juletid ønskes herfra 🙂

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Tina,
      Du må endelig prøve kagerne – Ingenting er ikke så kendt, og de er virkelig gode. Ja, de er jo lækre alle sammen, men man må jo vælge! Det bliver i alt fald heller ikke alle varianter her hos mig (desuden spiser jeg mig bare en pukkel til 😉 )
      Rigtig dejlig weekend og juletid til dig.
      KH Jeanette

      Svar
  2. tina/mormormedstiletter
    tina/mormormedstiletter siger:

    Uha, da mine døtre var små og hjemmeboende, bagte vi hvert år småkager til jul og lavede også konfekt. Men nu hvor vi kun er to herhjemme og min mand er diabetiker, bager jeg ikke længere kager og laver konfekt til jul.
    Jeg køber mig til lækkerierne tæt op til juleaften, så der er noget til gæsterne.
    Desværre er det ikke helt så hyggeligt og skaber ingen julestemning i det lille hjem, så jeg gør mig i stedet umage for at bage dejlige brød og lave andre hjemmelavede ting, som kan give den rette julestemning.
    Men alligvel kan jeg jo ikke lade være med at smukigge på opskrifter og især dine brune kager ser super skønne ud. Jeg kan jo give opskriften videre til mine døtre, som bager med de små;-)

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Kære Tina,
      Jeg er sikker på, at du få fremtryllet en smuk og stemningsfuld jul – også uden sukker 🙂
      Dejligt, du alligevel kigger med på opskrifterne, og måske du kan få en smagsprøve.
      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.