Har jeg fortrudt min tatovering?

 

Forleden blev jeg spurgt af en veninde, om jeg nogensinde havde fortrudt min lille tatovering. Egentlig et fint spørgsmål, der vidner om interesse og nærvær, og det kan jeg altid godt lide. Jeg fik ikke spurgt hende, hvorfor hun spurgte, men skal jeg lidt lommefilosofisk reflektere over det, så kan det bunde i to ting: 1. Hun har et lille ønske inderst inde om at få en selv. 2. Hun bryder sig ikke om den, hvilket jeg absolut ikke ville tage som en fornærmelse.

Smag og behag er forskellig, alt afhænger af øjnene, der ser – og havde du spurgt mig for tre år siden, så kunne jeg ikke drømme om at få en tatovering! Jeg har også kun det ene lille hjerte på mit venstre håndled. Det har bare aldrig været mig, men jeg begyndte at føle mig draget af de små lidt underspillede feminine tatoveringer på håndleddene. For Sten, som har flere tatoveringer i forvejen, var der ingen tøven, da jeg spurgte, om det var en idé, at vi fik hvert vores lille hjerte på 10-årsdagen for vores første møde.

Det kom da også bag på alt og alle, at jeg pludselig havde en, om end lille, tatovering! (folk med en ørn på ryggen eller et overmalet ben vil nok dø af grin over, at et lille bitte hjerte kan være sådan en big deal). Men måske fordi, den ikke var oplagt til mig, så virker den så meget desto mere overraskende, når den lige titter frem ind imellem.

Har jeg så fortrudt?

Om jeg har fortrudt den? NEJ, det har jeg på ingen måde.
Det lille hjerte er gået hen og er blevet en del af mig, og jeg elsker den lille kant, det giver til mit ellers sædvanligt rimelig afdæmpede og klassiske look. Efterfølgende lægger jeg mærke til mange andre kvinder med håndledstatoveringer, og det bekræfter mig hver gang i, hvor meget, jeg kan lide det. Jeg kender flere top lækre, tjekkede, super seje kvinder med små tatoveringer! Faktisk også to af mine dejlige bloggerkollegaer/veninder, Pia fra Fiftyfaboulous.dk og Nan fra LetloveRule.dk, som har også føjet et lille tatovering til deres look. Nan i form at to ringe om hendes håndled, som et symbol på hendes to piger (en hel ring for Olga, en afbrudt, et C, for Carla), Pia har et buddisk symbol i form af en lotusblomst.

For mig er hjertet en kærlighedserklæring til min mand og et symbol på, hvad vi er så heldige at have sammen. Til at begynde med grænseoverskridende for mig – og jeg er faktisk også stolt over, at han føler sig som mand nok til at bære en hjerte på armen.

Partatovering

Hvad med de større tatoveringer, der skifter mode – har min veninde fortrudt sit røv-gevir?

En del fortryder deres tatoveringer, og det giver klinikkerne, der fjerner dem, kronede dage. Vi tatoverer os som aldrig før, og mode og smag og livssituationer kan ændre sig, så man ikke længere kan relatere til det, man en gang fik lavet.

Det får mig til at tænke på en anden veninde, som altid har været vild med tatoveringer. Har hun mon fortrudt? Det har jeg spurgt hende om – ikke fordi, jeg ikke kan lide, det hun har. Jeg synes, de er en del af hende, og det derfor er præcis som det skal være. Sommerfuglen på ballen, lændetatoveringen – og det nyeste skud på stammen, som er en smuk blomst tegnet af hendes datter, der snor sig om den ene overarm. Den sidste er jeg ikke i tvivl om, at hun elsker, men hvad med sommerfuglen og ikke mindst den tatovering, som med årene er kommet ind under kategorien Amager-nummerplade eller røv-gevir, som er mit personligt favoritnavn.

Her er hendes svar: hun har ALDRIG fortrudt en tatovering. Faktisk vil hun inderligt gerne have flere, hvis ikke omgivelserne og angsten for at blive dømt, stod i vejen.
Røv-geviret, som hun også gerne selv kalder det, er selvfølgelig blevet lidt outdatet, og drømmen er faktisk at give det en makeover, at gøre det tidssvarende og større! Sommerfuglen på ballen tænker hun aldrig over, udover, at den er blevet mere “levende”, som hun grinende siger.

Hendes øjne ser tatoveringer som en investering, som kunst. Og der er ikke grund til fortrydelser. Tværtimod.

Så opfordringen herfra er at kaste sig ud i det, man brænder for, før det er for sent. Og lade være med at dømme andre for deres valg ♥

6 replies
  1. Astrid
    Astrid says:

    Jeg har aldrig stillet spørgsmålet, om nogen har fortrudt en tatovering, men er altid nysgerrig. For jeg har ingen af den simple grund, at jeg ikke kan forestille mig et motiv, som jeg stadig synes vil være relevant 10 år senere. Derfor synes jeg det er interessant, hvordan andre kan vælge 🙂

    Svar
  2. Dorte Nordam-Nielsen
    Dorte Nordam-Nielsen says:

    Kære Jeanette
    En tatovering der betyder noget fortryder man ikke. Jeg har som dig aldrig ville have tatoveringer. Alligevel fik jeg i 2014 en mindre zulumand tatoveret på min lænd. Den kigger lige op over trussekanten:) jeg og min mand fik begge en zulumand tatovering da vi som det eneste danske par blev viet i Kvazulu Natal i Sydafrika i marts 2014. Vi skjulte tatoveringerne indtil vores danske bryllup i maj 2014 så ingen kunne gætte at vi allerede var blevet gift. De tatoveringer betyder meget . Jeg overvejer at få tatoveret et lille bitte hjerte lige der på håndleddet hvor pulsen slår…….Så man skal aldrig sige aldrig;)

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Dorte,
      Tusind tak for din dejlige historie! Det er sjovt, som vi kan flytte os – og heldigvis for det. Det lyder rigtigt romantisk, det I har – og tatoveringer er jo ultimative (i alt fald besværlige at fjerne) og en stor gestus at vise hinanden. Jeg synes helt klart, du skal få lavet dit hjerte, det vil klæde dig, smukke kvinde.
      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar
  3. Vibeke Langsig
    Vibeke Langsig says:

    Jeg har haft en tatovering af et evighedstegn rundt om min venstre ringfinger. Jeg fortrød nogle år efter og fik den fjernet. Så meget for det evighedstegn 😉 Jeg fik i stedet et V på mit venstre håndled, som jeg er super glad for. Og det står for så mange ting for mig – udover mit navn. Men udover den valgte jeg at få min helt egen skytsengel i nakken. En Milo Manara kvinde med vinger. Hun skulle give mig styrke efter den nakkeskade et andet menneske pådrog mig for snart 7 år siden. Og hun gør det 😊 bh Vibeke aka guldblog.net 💛

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Kære Vibeke,
      Hvor er den en dejlig historie, du har med dine tatoveringer. De betyder virkelig meget! Og ja, har man valgt forkert, så er det jo heldigvis muligt at få dem fjernet.
      Jeg er ked af at høre om din nakke. Men skønt, at du gør ting, der hjælper dig.
      Held og lykke med din blog i øvrigt!

      Mange kærlige hilsner
      Jeanette

      Svar
      • Vibeke
        Vibeke says:

        Tak for det 💛 jeg håber også jeg en dag finder den rette at dele et kærlighedssymbol med. Det er en virkelig smuk tanke det I har gjort ❤

        Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.