Mine bedste negleredskaber!

De bedste negleredskaber og neglelakfjernere, der er både effektive og skånsomme

Det gælder om at have værktøjet i orden, hvis man vil have et godt resultat, nærmest uanset, hvad man laver – også, når man ordner sine negle. Her får du mine tips til de bedste negleredskaber og de mest effektive og alligevel skånsomme lakfjernere. 

Indlægget indeholder reklamelinks!

 

Så er jeg hjemme igen fra sejltur og klar her ved bloggen efter nogle tiltrængte fridage, hvor jeg ikke skulle tænke på andet end at nyde det.
Nu glæder jeg til at få et godt langt bad og give mine negle en tiltrængt en omgang både på hænder og fødder. De er blevet lidt tørre undervejs og lakken har set bedre dage, men med de rette redskaber ved hånden er det intet problem at holde neglene lækre og velplejede.

Med tiden har jeg fundet mine favorit redskaber til neglene. Måske er der noget imellem, som du lige går og leder efter ♥

Den bedste neglefil, jeg har prøvet!

Den bedste og mest holdbare neglefil, jeg har prøvet er denne fra Le Mini Macaron

Man kan selvfølgelig bruge en neglefil af metal eller glas, der holder “evigt”, men de kan være lidt hårde for neglene og er ikke lige effektive. Min absolutte favorit neglefil er denne fra Le Mini Macaron. Den er ret grov, især på den ene side, så den tager ordentligt fat, og så holder den længere end de fleste neglefile af denne type. Jeg køber som regel nogle stykker ad gangen, fordi den er seriøst god!
Den hedder I love with the shape of you og koster 25 kr. hos LeMiniMacaron.dk.Prøv at filen neglene i een retning – fx fra siderne og ind mod midten – i stedet for at file frem og tilbage!


Saks og negleklipper skal være skarpe og i orden!

En god neglesaks er et vigtigt negleredskab

Især til tæerne er det vigtigt at have en ordentlig og skarp saks og evt. også en tre-i-en negleklipper. Er fingerneglene blevet for lange, kan en god saks også være rar at have ved hånden. Er klipperne derimod sløve risikerer du at få flossede negle, så det kan være en rigtig god idé at investere i noget godt og opdatere værktøjskassen, hvis de har set bedre dage.

Tweezerman er et rigtigt god bud, både når det kommer til kvalitet og holdbarhed år efter år.

En god negleklipper er vigtig for at undgå flossede negle

Du finder Tweezerman hos fx Matas.

Fjern de tørre neglebånd

Velplejede negle kræver, at neglebåndene bliver skubbet tilbage og det døde hud fjernes regelmæssigt.
Start med at blødgøre dem i sæbevand, med en scrub eller med en speciel neglebåndsfjerner.
Nogle foretrække en blid træpind til at skubbe neglebåndene ned med, men jeg går lidt hårdere til værks – dog stadig forsigtigt naturligvis – med en metal neglebåndsskubber Pushy fra Tweezerman (den har samtidig en praktisk neglerenser i den anden ende, som kan komme ind i alle kroge).
Den er nærmest uopslidelig, så det er værd at investere i noget ordentligt fra start.

Fjern neglebåndene effektivt med en neglebåndsskubber fra Tweezerman

Et absolut uundværligt redskab for mig er også denne lille skarpe (!!!) neglebåndsskærer i mærket Vitry, som fås på Apoteket (eller på Apopro.dk).
Den skærer det tørre neglebånd og døde hud væk. Også her er der tale om et værktøj, der holder længe – jeg har lige skiftet min ud efter mindst 10 års brug!

En neglebåndsskærer er et must for mig. Denne fra Vitry køber jeg på Apoteket

Mine favorit lakfjernere

Jeg er vild med de her to neglelakfjernere, som begge er lynhurtige, men ikke udtørrer neglene. Begge er uden acetone, men fjerner lakken som ingenting.
Den første er en Quick Dip fra IsaDora – sådan een med skumgummi indeni, hvor du bare stikker fingeren i og drejer rundt, og vupti er lakken forsvundet. Den er acetonefri, men noget af det mest effektive, jeg har prøvet – og så udtørrer den ikke neglene.
Jeg bruger den på hænderne. På fødderne kan jeg selvsagt ikke stikke tæerne ned i den 🙂
Jeg køber den hos Cocopanda.dk.

Neglelakfjerneren Quick Dip fra IsaDora er både effektiv og skånsom. Det er den bedste jeg har prøvet af den slags, hvor man stikker fingeren i og drejer rundt.

Den anden lakfjerner, jeg vil anbefale er mindst lige så effektiv – og lige så skånsom og ligeledes uden acetone. Den fjerner alt fra almindelig lak til Shellac! Endda hurtigere end ren acetone – og vel at mærke uden at udtørre huden og neglen.
Du finder den i fx Matas.

Offly Fast er den mest effektive neglelakfjerner, jeg har prøvet nogensinde. Og så er den skånsom!

Pas på dine flotte negle hver dag!

Til sidst, når neglene – og ikke mindst neglebåndene – er lækre og fint ordnede, så passer jeg dagligt på dem med verdens bedste (og prisvindende) negleolie, Solar Oil.
Den er fra CND (dem med Vinylux og Shellac) og indeholder flere forskellige småmolekylerede olier (jojoba, risklid, mandel samt e-vitamin), der trænger dybt ind og fugter negle og neglebånd og styrker neglene, så de får mindre tendens til at flække og knække.
Fås her hos Matas.

Den bedste negleolie er fra CND og er den prisvindende Solar Oil

Det var mine favoritter, når det kommer til den helt basale – og effektive – pleje af neglene på hænder og fødder.
Jeg håber, det kan bruges. Har du selv et godt tip, du vil dele, så er du altid velkommen til at skrive en kommentar nedenfor.

2 kommentarer
  1. Helle
    Helle siger:

    Tak for inspiration😊

    Kommer der også et indlæg om gode og holdbare lakker?

    Jeg har altid brugt Essie, men er ikke tilfreds. Og hvad skal man så?

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Helle,
      Dejligt, det kan bruges😊
      Fin idé med noget om lakker – det vil jeg arbejde på!

      Bruger du overlak? Det hjælper jo betydeligt på holdbarheden, og jeg er faktisk helt vild med Essie Couture overlak (den i den twistede flaske).
      Derudover er to tynde lag det bedste både for holdbarhed og resultat.

      Jeg synes, der kan være forskel på holdbarhed selv inden for de enkelte mærker, hvor nogle farver holder bedre og ligger flottere end andre.
      Men måske skal du prøve Vinylux? Det er udviklet specielt til lang holdbarhed. Den fulde effekt fås ved at bruge Vinylux topcoat øverst, men de fungerer også med andre topcoats.

      Jeg håber, det lykkes at finde en god løsning.

      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.