Verdens første mineralpudder med selvbruner!

Jeg er vild med mineralpudderen fra Vita Liberata med indbygget selvbruner. Den dækker flot og giver frisk og smuk udstråling.

Produkt modtaget i gave!

Vil du have en frisk glød og en foundation, der dækker naturligt flot og giver en smuk udstråling, så er mineralpudderen Vita Liberata Trystal Minerals Bronzer, måske noget for dig. Jeg er i alt fald solgt til den!

Vita Liberata Trystal Minerals Bronzer er verdens første mineralpuddermed indbygget selvbruner!
Den har været på markedet nogle år og var vinder af årets innovation ved Danish Beauty Award 2016! Jeg har ikke desto mindre først prøvet den nu, og jeg er VILDT begejstret!

Perfekt mineralpudder med indbygget selvbruner

Mineralpudderen dækker meget nemt og flot, uden ujævnheder eller pletter, og fordeles super enkelt med den medfølgende kabukibørste på ansigt, hals og evt. også décolleté. Der er absolut ingen ben i det. Har man lyst til det – og det synes jeg personligt er pænt – kan man lægge lidt ekstra omkring kindbenene til at skabe form og definition af ansigtet (contouring).

 Dækningen er meget naturlig og frisk, men giver stadig så meget, at man føler hudtonen er udjævnet, fejlfri og flot. Som foundation er den, efter min mening, perfekt, og så får man i løbet af 4-6 dage en lille gradvis opbygning af kuløren med oven i købet!

Trystal Mineral Bronzer fra Vita Liberata er en perfekt foundation!

Mineralpudderen fås kun i een farve, og den giver en medium kulør, der som udgangspunkt passer til alle hudtoner. Jeg har dog talt med en veninde, som er til den lidt lyse side, og hun synes, den er for mørk. Men ellers vil jeg mene, at den passer til de fleste!

Den selvbruner-effekt, der opbygges langsomt, aftager helt naturligt og har en holdbarhed på op til 5 dage. Ved daglig brug opbygges farven, men den forbliver meget frisk og naturlig og bliver ikke for voldsom.

Alle Vita Liberatas selvbruner-produkter er lugtfrie! Det naturlige sukkerstof fra sukkerroer, DHA, er det, der giver den brune farve i huden.

Pudder og anti-age serum giver begge en naturlig glød til ansigtet

Vita Liberata mineralpudder eller serum med selvbruner - eller en af dem eller brug evt. begge dele.

Vælg mineralpudder eller en lækker serum med selvbruner – eller brug evt. begge dele. Serum om aftenen eller mineralpudder om dagen. Du kan også sagtens nøjes med en af delene.

Du kan også vælge en smart anti-age serum fra Vita Liberata, hvis du ønsker en yderligere selvbrunereffekt, eller som alternativ, hvis du ikke er til mineralpudder.
Selvbrunerdråberne bruges som serum eller iblandes din creme eller foundation. Den klare serum er lugtfri og indeholder en række naturlige fugtgivende reparerende og blødgørende ingredienser som bl.a. rose, agurk og en række peptider. Så ligesom med pudderen får du altså mere og andet end den flotte og friske glød.

Fugt, pleje og farve!

Mineralpudderen bruges ovenpå din dagcreme eller evt. ovenpå en flydende foundation, hvis du er til mere dækning. Den lægger sig, som sagt, virkelig flot og fejfrit på huden og er ikke det mindste kompliceret at bruge. Et minut eller to, og så er man klar.

Som med alle andre Vita Liberata produkter indeholder både serum og pudder et særligt Moisture-Lock System, der holder på fugten i hudens yderste lag, hvilket bidrager yderligere til den smukke hud og udstråling.

Mineralpudder med selvbruner. Verdens første er fra Vita Liberata og jeg er vild med den.

Alt er økologisk, duftfrit og uden parfume og alkohol. Farven både opbygges og aftager meget naturligt.

Vita Liberata fås hos Matas, og du kan læse mere om Trystal Minerals Bronzer her.
Serummen finder du samme sted her.

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.