Møde med kvinden bag FiftyFabulous!

Møde med kvinden bag FiftyFabulous!

voksne-bloggere

Kan du, når du læser en blog, egentlig regne med, at du lærer den ægte person bag at kende? Er det du ser, det du får?
For mig er oprigtighed, ærlighed og personlighed noget af det allervigtigste bag en god og vedkommende blog. Folk, som kender mig, siger ofte til mig, at bloggen afspejler præcis, den jeg er. Mennesker, som jeg møder for første gang, føler ofte, at de allerede kender mig fra bloggen. Det gør mig altid meget glad, for Voksenlivsstil er i løbet af de snart fem år blevet en forlængelse af mig og en del af min identitet.

Men, hvordan skulle det gå i dag, hvor Pia, som står bag bloggen FiftyFabulous, og jeg skulle mødes for første gang? Ville den gensidige identifikation og sympati holde vand?

FiftyFabulous er en af de blogs, som jeg følger, og som jeg som voksen kvinde, kan identificere mig med er. Hun lægger, som jeg selv, vægt på positive budskaber og er åben overfor nye ting, er aktiv og hviler i sin alder uden af blive mindre nysgerrige på livet, bare fordi den siger 50+. Vi er, bare for at nævne et par eksempler, også begge glade for at rejse, for at læse gode bøger, for lækker mode og for at holde os i form uden at overdrive – og så er vi sjovt nok begge i gang med projekt udgroning af det grå hår 🙂

Vi havde aldrig mødt hinanden eller talt sammen før – kun læst hinandens blogs og er siden begyndt at skrive lidt sammen. I dag var dagen så kommet, hvor vi fysisk skulle mødes og have sat ansigter på.
Ingen af os var det mindste nervøse for mødet, for vi havde en følelse af at kende hinanden på forhånd gennem vores respektive blogs. Og det gode er, at det rent faktisk holdt 100%!

fifthy-fabulous-voksenlivsstil
Pia kom ind i vores hus og kunne genkende det hele, og hun kunne fuldstændigt kende mig – og jeg hende. Hun er præcis det søde, levende, stilfulde, åbne, groundede og interessante menneske, som hun udstråler på bloggen! Vi hyggede os sammen, spiste frokost, drak te og talte i fem timer som det mest naturlige i verden. Det var netop som om, at vi allerede kendte hinanden, havde masser at tale om og slappede af i hinandens selskab.

Vi fik bevist, at den opfattelse, som vi havde af hinanden holdt fuldstændig stik. Jeg havde egentlig heller ikke regnet med andet. Når vi skriver på vores blogs, så åbner vi vores personlige stue for dig, som har lyst til at læse med, og viser hvem vi er. Og det manglede da også bare.

Du kan se meget mere til Pia – præcis som hun er – og følge FiftyFabulous.dk her.

Kærlig hilsen Jeanette

4 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.