Fredagsfavorit – Neglefil med 6 lag og negleserum fra Mini Macaron
I denne uge har jeg udvalgt mine absolutte foretrukne neglefile fra Le Mini Macaron som fredagsfavorit til dig. De filer neglene yderst effektivt, men skånsomt – og så er de de mest holdbare, jeg har prøvet. Du kender måske Le Mini Macaron for deres system med holdbare gel neglelakker til hjemmebrug med en lille tilhørende LED-lampe, men de laver altså også nogle super gode plejeprodukter, som også kan bruges uden lampen.
Her har jeg valgt at fremhæve deres overnight serum til tørre negle og neglebånd.
Produkter er modtaget i gave.
Indeholder reklamelinks!
Jeg har tidligere i mit indlæg om mine bedste negleredskaber vist In love with the shape of you neglefilen fra Le Mini Macaron. Den koster 25 kr. og er bare en fantastisk fil, holdbar og super god. Grovheden er 100 grit på den ene side og 180 grit på den anden, og den er lige tilpas til både at file og forme neglene perfekt og hurtigt (Jo lavere grit, jo grovere er filen. 180 er en perfekt allround fil, mens 100 er god til at grovfilen neglen og eksempelvis tage noget af længden).
6-i-1 neglefil fra Le Mini Macaron
Endnu et must er filen Glam & Go, der virkelig er en smart nyhed. Når en side er slidt, så pilles den bare af, og du har et nyt lag nedenunder. 6 lag i alt, så den svarer altså til 3 file! Og med Le Mini Macarons holdbarhed har du altså neglefil til lag tid for 40 kr.!
Alle lag er i 180 grit og super gode file, der tager godt fat og klarer både at tage længe, file og forme neglen.
Dagens fredagsfavorit rammer på Black Friday, så der er endda med rabat i dag og weekenden med hos LeMiniMacaron.dk.
Lunegloss overnight serum til tørre negle
Nu, hvor vi er ved Le Mini Macaron, så vil jeg også fremhæve deres overnight nail serum, Lunegloss. Den er en tyktflydende negleserum med aktive ingredienser som alger, kaviar og acai bær, der plejer negle og neglebånd, mens du sover.
Le Mini Macaron Lunegloss kommer i den sødeste æske med sovemaske og små stickers til neglene til 150 kr.
Det var denne uges beautyfavorit, som jeg håber, du kan bruge. Du kan se alle fredagsfavoritterne her.