Nøddebund med lakrids & hvid chokolade med passionsfrugtsorbet

Nøddebund med lakrids & hvid chokolade med passionsfrugtsorbet

Den her dessert bør du simpelthen prøve. Den består af en klassisk nøddebund med mandler og marengs tilsat hvid chokolade og lakrids. Ovenpå har jeg lavet en frisk sorbet med passionsfrugt og lime.
Jeg lavede den i går til vores gæster – vi var 4, og vi spiste det hele! I al ubeskedenhed vil jeg påstå, at den smager fantastisk og dertil ser flot ud. Og så kan den laves flere dage i forvejen.

Nøddebund med passionsfrugt sorbet

Hvis du starter om formiddagen, kan du nå at lave desserten til samme aften. Har du ikke en ismaskine, skal du huske at påregne i alt 5-6 timer til at fryse sorbeten og kagen.
Lav først sukkerlagen til sorbeten og lad den køle ned, mens du laver nøddebunden, som også skal køle ned. Lav derefter isen, og fordel den på bunden – og sæt det hele i fryseren.

Opskriften er beregnet til 6 personer, men fire kan som sagt godt spise hele desserten. Så godt smager den.


Til sorbeten skal du bruge:
3 dl vand
3 dl sukker (eller evt. 2½ dl. sukker og ½ dl. glykosesirup)
Saft af 1 lime
ca. 6-8 passionsfrugter afh. af størrelsen (svarende til ca. ½ dl. saft)
1 æggehvide
35 g flormelis

  • Kog vand og sukker til en sirup. Lad det kun lige koge godt op, så der ikke fordamper for meget vand (alle sukkerkrystaller skal være væk). Lad den køle helt ned, evt. i køleskabet.
  • Skrab kødet ud af passionsfrugterne og mas det igennem en si. Der skal i alt være mindst ½ dl.  passionsfrugtsaft.
  • Rør passionsfrugtsaft og limesaft i den kolde sirup og stil det i fryseren (med mindre, du har en ismaskine). Beholderen må højst være fyldt halvt op, da den også skal rumme marengsen, og der skal være plads til at røre undervejs.
  • Rør isen godt igennem min. hver halve time (brug evt. et piskeris), så den ikke krystalliserer.
  • Pisk æggehviden til den en næsten stiv – tilsæt flormelis og pisk videre til du har en helt tyk marengs. Når sorbeten begynder at tykne (ca. efter 1½ times tid), kan du tilsætte marengsen, som du rører godt i, så du får en ensartet masse.Passionssorbet
  • Husk at røre min. hver halve time.
  • Efter i alt ca. 4 timers frysning kan du lægge isen over på bunden og fryse hele kagen.

 

Til nøddebunden skal du bruge:
75 g mandler
75 g hvid chokolade
2 tsk lakridspulver (fx fra Lakritsfabriken, som er den bedste, jeg har smagt)
2 æggehvider
75 g sukker

  • Blend mandlerne til groft mel eller hak dem meget fint. Hak chokoladen groft.
  • Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker og pisk videre til en sej og blank marengs og bland mandler, chokolade og lakridspulver i.
  • Bag bunden i en springform beklædt med smurt bagepapir i ca. 15 minutter ved 175 grader til den er gylden.
    Nøddebund
  • Lad bunden køle helt ned. Læg herefter isen ovenpå og frys hele desserten i minimum et par timer. Den kan selvfølgelig også laves mange dage i forvejen.

Tag kagen op ca. et kvarter før og server med lidt revet limeskal på toppen.

IMAG2064

 

 

2 replies
    • Hylle
      Hylle says:

      Hej Christine,

      Tak for din kommentar. Jeg lover dig, at denne dessert er et mesterværk 🙂

      Hvis du bruger ismaskine skal du lave sorbeten på helt samme måde. Hæld den nedkølede sirup og frugtsaften på ismaskinen og lad den køre til frugtmassen begynder at blive grynet. Tilsæt så marengsmassen og frys isen færdig i ismaskinen.
      Når isen er tyk nok til ikke af flyde ud, kan du den på bunden og fryse kagen.

      God fornøjelse!

      Kh
      Jeanette (Hylle)

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.