Nyhed fra Lancôme udviklet specielt til 60+ kvinder – men genial til alle!

Reklame for Lancôme!

Lancôme har netop sendt deres nye Rénergie Multi-Glow dagcreme på markedet, og den er noget ganske særligt, som fortjener opmærksomhed. For det første, fordi de sætter fokus på kvinder over 60 og i øvrigt efter 35 års pause nu har genansat Isabella Rossellini, der selv er 65 år, som ambassadør. Den gang blev hun opsagt, fordi hun var for gammel, så der sker sandelig mange gode ting for tiden.
For det andet, fordi det er en ret fantastisk creme, der giver glød og liv til huden!

Cremen er udviklet til både at stramme op og fylde ud, og  i høj grad også til at give huden mere friskhed og glød. Med alderen kan huden godt komme til at synes lidt mere grå, fordi strukturen og kvaliteten af overhuden forandres. Ved at inkorporere små pigmenter i cremen i form af små perler, der brister, når de kommer i kontakt med huden, giver cremen med det samme en frisk og naturlig glød. Derudover har den Rénergie-seriens sædvanlige opstrammende og udfyldende egenskaber.

Multi-Glow er, som du kan se på billedet, farvet fra schizandra-bær, der stammer fra Kina. Bærrene er kendt for deres egenskaber til både at virke beroligende og mindske de synligt røde områder.
Det er ikke sådan, at din hud som sådan tager farve af den rødlige creme, men den får glød med det samme og cremen korrigerer også over tid din hudtone, så den bliver mere jævn.

Her kan du se min hud lige umiddelbart efter, at jeg har påført cremen. På nyrenset hud og helt uden makeup. Vintertiden taget i betragtning synes jeg selv, at det er en ret fin glød, jeg har fået, som samtidig bare er helt naturlig. Jeg blev i alt fald virkelig imponeret!
Jeg har efterfølgende også kun brugt en lille smule mineralpudder, fordi behovet for makeup faktisk ikke var så stort.

Multi-Glow kan bruges dagligt om morgenen, hvor den virker fantastisk som en primer under makeuppen, og den kan bare bruges alene for et friskt, naturligt look.

Lancôme Rénergi Multi-Glow kommer i den fineste rosa krukke og koster 590 kr. for 50 ml.

1 svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.