,

OSMOSIS A-vitamin Facial Infusion booster huden i 30 dage!

Ugens fredagsfavorit er både behandling og hjemmepleje fra det lækre amerikanske mærke OSMOSIS, der er ret nyt her i Danmark. Jeg har prøvet deres unikke Facial Infusion behandling, der fylder huden med en A-vitamintype, der både er mild, men også ekstrem effektiv i forhold til at booste kollagen og elastin. Jeg har tydeligt kunne se en forbedring af spændstigheden i min hud og kunne godt blive forfalden til den behandling. Heldigvis kan jeg forsætte hjemme med Osmosis state of the art Retinal plejeprodukter, som du kan læse mere om her.

Reklame/inviteret


Før, jeg fortæller om Osmosis behandlingen, skal vi lige lidt omkring den eftertragtede  A-vitamin, der er den mest veldokumenterede ingrediens til forbedring af linjer og rynker.

Retinol eller Retinal. Hvad er forskellen?

Moderen til det hele er A-vitaminsyre (retinsyre, tretinoin), som ikke er tilladt i hudpleje på grund af risiko for bivirkninger som rødme og afskalning.

Derfor bruges forskellige kemiske afarter (deriviater), der er mildere og omdannes til A-vitaminsyre på huden:
* De mildeste er Retinyl Palmitate og Retinyl Acetate, som virker langsommere og hvor der skal større mængder til.
* Dernæst kommer Retinol, som hurtigere
omdannes til A-vitaminsyre i huden, men dog har langt mindre risiko for irritation. Et virkelig godt og populært valg i hudplejen!
*Endelig er der Retinal (Retinaldehyd), der er endnu mere aktiv end Retinol, god til bekæmpelse af uren hud, men også ifølge videnskaben en kæmpe favorit til rynker, fordi den har en stor effekt med få bivirkninger.

Retinal er der endnu ikke så mange, der bruger – men Osmosis har formået at lave nogle unikke plantebaserede formuleringer med den højest mulige koncentration, som virkelig kan noget. Jeg er vant til at bruge A-vitamin i min hudpleje, så jeg kunne gå direkte til den stærkeste serum uden den mindste irritation. Men ellers kan den trappes op.

Holistisk tilgang uden kradse behandlinger

Osmosis er ganske nyt her i Danmark, men ikke desto mindre kan du finde en række forhandlere og kosmetiske klinikker, hvor du finder produkterne og behandlingerne. Tankegangen bag mærket er holistisk og lidt utraditionel, idet hudens tilstand ses som en del af den samlede krop og balance. Det vil sige, at der fx også findes en drikbar Recovery skønhedsolie. Der er skarpt fokus på at skabe forandringer, men uden kradse syrebehandlinger og scrubs.

Osmosis Facial Infusion behandling, der fylder huden med en A-vitamintype, der både er mild, men også ekstrem effektiv i forhold til at booste kollagen og elastin.

Det gør ikke et spor ondt! Behandlingen er en behagelig massage, der sluser A-vitamin ned i huden!

Facial Infusion er en signaturbehandling, som er helt unik. Den koncentrerede Retinal-kur masseres langsomt ind og optages i huden, hvor den de næste 30 dage vil arbejde på at booste kollagendannelsen og elastinen i huden, så den fremstår mere fast og med færre rynker. Den fås til ansigt, hals og bryst, og den har en god effekt. Du kan se før og efter billeder her.

Retinal produkter til hjemmebrug

Efter behandlingen er det en god idé at fortsætte med at bruge Retinal serum om aftenen derhjemme. Det kan selvfølgelig også bruges og give resultater uden behandlingen.

Osmosis serum med det avanerede A-vitamin Retinal. Læs mere på Qland.

Serummen fås i tre styrker – jeg bruger den stærke Renew, men start evt. med den mildeste Calm eller Correct. Du finder dem alle hos Osmosis Beauty Scandinavia. Priser fra 450 – 675 kr.

De skal arbejdes ind i huden i nogle minutter og derefter sluses yderligere ned i huden med en særlig Activating Mist med peptider (245 kr.)

Du kommer til at høre mere om OSMOSIS!

Det var lidt om signatur infusion behandlingen fra Osmosis – og det bliver ikke sidste gang, du hører om dem.
Osmosis laver mange virkelig fine produkter, og derudover laver de også fremragende, gennemtænkt mineralsk makeup. Jeg er blandt andet allerede faldet pladask for deres foundation – lækker konsistens, smuk dækning, nem at arbejde med (Performance Wear Satin Foundation, 450 kr.)

Du kan købe det hele og læse mere hos Osmosisbeautyscandinavia.com – og du finder en liste de kosmetiske klinikker her.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv din kommentar her!
Alle er velkomne til at deltage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.