På besøg hos Dyreværnet

Dyrene bag tremmerne går lige i mit hjerte.

I dag besøgte jeg Dyreværnet i Rødovre og var så heldig at få præsenteret det hele – både dyrene og de fantastiske mennesker, ansatte og frivillige, der er dedikeret til at hjælpe de kæledyr, som står tilbage, når mennesker svigter eller af forskellige grunde ikke kan tage sig af dem længere. Det gjorde indtryk, og det er svært at modstå de dejlige væsner, som venter på en ny familie. Heldigvis bliver der passet rigtigt godt på dem, og i gennemsnit har de fået et nyt hjem efter 21 dage.

Jeg kunne have taget adskillige hunde og en kattekilling med hjem i dag, da jeg besøgte Dyreværnets afdeling i Rødovre ♥
Her er der både en organisation af dygtige fastansatte, fra dyrlæger til folk, der arbejder med vagtplaner og rekruttering, sociale medier og deres super gode nyhedsbrev (tilmeld dig her) og ikke mindst fundraising til det gode formål.

Derudover er der over 100 skønne frivillige med hjertet på rette sted, der pusler om katte, kaniner, marsvin og hunde, der også får tre daglige lufteture. Og de fodrer, muger ud, gør rent og meget mere. Man mærker, at det er et sted, hvor der er NOK at gøre, og at arbejdet også må give rigtig stor mening.

Det fortæller en hel del om både os som individer, og om vores samfund generelt, hvordan vi behandler de svage, herunder dyrene.

Over 1.500 dyr om året

Vaks på 2 år minder mig lidt om min lille møgforkælede Viola – og jeg havde den største lyst til at tage ham med hjem.

Hos Dyreværnet i Rødovre har de flere end 1.500 dyr igennem om året. Fundne, tvangsfjernede eller opgivne, der har brug for hjælp.

De tager sig af de mindre kæledyr, fra de helt små hamstere, marsvin og kaniner til katte og hunde i alle afskygninger. Dyrene skal undersøges for sygdomme, nogle skal behandles eller neutraliseres, nogle er misholdte med lange klør m.v.

Mange livsomstændigheder kan føre til, at et dyr må overleveres eller hentes efter en anmeldelse. Det er langt fra altid ondskab, der ligger bag, men forhold omkring sygdom, kriser, alderdom eller endda fængsling. Det er derfor ingen skam at indlevere et kæledyr til dyreværnet.

Nogle dyr er desværre blevet efterladt og overladt til egen skæbne, er direkte vanrøgtede eller mishandlede og kræver fysisk og mental pleje, før de kan komme ud til en ny familie.
For nogle tager det længere tid end for andre, men i gennemsnit er dyrene 21 dage hos Dyreværnet, før de bliver adopteret.

Den lækre fyr her var på vej til sin nye familie!

Jeg smelter!!!!!!!!

Du kan også støtte ved at bruge Dyreværnets dyrlægeklinik

Man kan støtte Dyreværnets arbejde med faste beløb eller med lejlighedsvise donationer. Følg dem evt. på Facebook, hvor du kan se, om der er kommet en dyreværnssag op med mange dyr eller et kuld hvalpe eller killinger, eller måske et tilskadekommet dyr, der har brug for noget ekstra. Her kan 20 eller 30 kr. gøre en stor forskel. Jeg kan godt selv lide at donere et beløb ind imellem, som går til et specifikt formål (og jeg ved derude fra, at det er sådan, det er).

Jeg blev i dag også klar over, at Dyreværnet i Rødovre har en helt almindelige dyrlægeklinik – samt en pension – hvor al overskud går til at hjælpe dyrene. Det er ikke en uvæsentlig del af deres økonomiske grundlag, så den kunne jeg godt forestille mig at skifte til.

Klinikken er helt på linje med andre steder, og der er en butik med foder m.v. Forskellen er, at der ikke er nogen, der skal tjene penge på det. Udover dyrene.

Dyreværnet har en dyrlægeklinik, hvor overskuddet går til arbejdet med de nødstedte dyr.

Og her skal vi ikke glemme Frynseklinikken. Den mobile dyrelægeklinik, der hjælper mennesker, der normalt ikke har mulighed for søge hjælp til deres dyr. Her er der både køreplaner og udrykningsservice, så dyrene ikke skal lide under ressourcesvaghed hos deres ejere, som ikke mangler vilje, men måske mangler penge og viden til at skaffe deres dyr den fornødne hjælp.

Hunde i alle størrelser og racer

Alle mennesker kan komme i en situation, hvor de ikke længere kan tage sig af deres kæledyr! Derfor er dyrene – og herunder hundene – lige så forskellige, som mennesker er forskellige. De er små og store, i forskellige racer og blandinger. Jeg ville gerne se den hundelsker, der kan gå igennem uden at falde for adskillige dyr på vejen.

Nogle er blevet fjernet med magt og har ikke haft det godt. Det træner de med hos Dyreværnet og på skiltene udenpå hvert eneste bur og rum er det grundigt beskrevet, hvad dyret har af karaktertræk og behov. Store plancher viser samtlige dyr, der er indkvarteret lige nu, hvornår hundene er blevet luftet og hvad der ellers er værd at vide. Der er styr på tingene, og dyrene har det så godt, som de overhovedet kan have det, mens de venter på et nyt hjem.

De sorte dyr er dem, der må vente længst! Måske fordi, de kan være svære at fotografere – men helt ærligt, hvem kan stå for det her blik?

Ikke alle dyr – og mennesker – har det lige let. Hvor er det dog betryggende at vide, at vi bor i et samfund, hvor det er muligt at rejse midler fra private og virksomheder, som går til at værne om dyrene.

Dyreværnet har jubilæum i år og har i 125 år stået til rådighed med ildsjæle, ikke mindst de mange frivillige.
Du kan læse mere på Dyrevaernet.dk ♥