Perfekt spejl fra Babyliss med forstørrelse og lys

Babyliss makeupspejl med lys og forstørrelse

NB! Produktet er modtaget i gave fra Babyliss!

 Jeg forelskede mig med det samme, da jeg så dette makeupspejl fra Babyliss! Jeg har længe manglet det helt perfekte spejl, når jeg lægger makeup eller skal bruge forstørrelse til at fange hår og urenheder i huden. Så, hvis du også leder, eller har brug for en julegave – eller et ønske – her i sidste øjeblik, så er det måske lige her.

Spejlet er flot at se på i den svagt rosa farve, har en god stor størrelse, en praktisk fod, hvor man regulerer de tre indbyggende lysindstillinger. Og så har det ikke mindst et lille aftageligt spejl, der forstørrer 10x. Når det er på, og lyset er på max, så er der ikke et hår, der undslipper!!! Det kan jo være en fordel med alderen, når uønskede hår kan dukke op på hagen og synet i øvrigt heller ikke er, hvad det har været 😉

Babyliss makeupspejl med forstørrelse

Spøg til side, uanset alder, så er det her nok nærmest det perfekte spejl, både til at se sig selv ordentligt efter i sømmene for urenheder m.v., og til – både med og uden lys – til at lægge en pæn makeup og se alle detaljer ordentligt.

Babyliss makeupspejl med lys

Som altid er det bare altid godt at have værktøjet i orden, også når det gælder makeup og personlig pleje, og det her spejl er altså en kæmpe luksus i en lækker kvalitet.
Spejlet er med ledning til strøm. De tre lysindstillinger vælges let ved at trykke på den store knap i foden af spejlet. Forstørrelsesspejlet sidder magnetisk fast af sig selv på midten af det store spejl og er meget let at tage af og på. Med andre ord er det et makeupspejl, som Babyliss har gennemtænkt hele vejen igennem.

Prisen er 999 kr. og fås hos Elgiganten.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.