Sådan fjerner du nemt Le Mini Macaron lakken!
Synes du også, at det kan være lidt beværligt at fjerne Mini Macaron neglelakken? Så kan du måske prøve det her lille tip – det virker i alt fald for mig.
Bruger du også den smarte Le Mini Macaron system med den lille lampe, der får lakken til at tørre på 30 sek. og holde i op til 2 uger? Og i øvrigt giver et flot professionelt result derhjemme.
Måske overvejer du den, men ved også, at den kræver lidt mere at få af end en almindelig neglelakfjerner.
Jeg har ved et tilfælde løst problemet – og jeg må indrømme, at jeg før var lidt ærgerlig over, at det var et større projekt at få lakken af igen. Nu bruger jeg nogle få minutter på den sag.
Nå, men her kommer den store afsløring, som gør, at jeg fjerner den ellers genstridige gellak med et snuptag. Det var helt tilfældigt, at jeg lige skulle eksperimentere med at lægge et lag af den nye overlak Seche Vive Instant Gel ovenpå mine Mini Macaron negle. Resultatet blev, at det efter få minutter får hele lakken til at løse sig, så du kan løfte hele laget af – uden at det går hårdt ud over neglen, som det ellers gør, når du skal opløse og skrabe lakken af! Det er SÅ nemt.
Jeg ved ikke, om der er andre overlakker, der kan det samme, men det her virker i alt fald. Så nu er livet endnu lettere med Le Mini Macaron. Bruger du almindelig neglelak, så få fingre i den nye overlak alligevel. Den er hurtigttørrende og giver flotte gel-agtige negle. Den koster ca. 100 kr.
Besøg Le Mini Maracon her ♥ (reklamelink)
Hej. Lyder super smart!😀 Lægger man bare denne overlak ovenpå den Le mini Macaron lakken, som måske har siddet i nogle uger? Kan man så bare se at det løsner sig, og så skrabe det af med en negl? Du skriver man evt skal bruge flere lag, lægger man bare dem på efter et stykke tid, hvis man kan se, at det ikke rigtig løsner sig?
Hej Majbrit,
Ja, det er præcis sådan, det har fungeret for mig!
Jeg håber, det lykkes for dig.
KH Jeanette
Hej 😊 Ved du om Seche Vite Dry Fast Top Coat også virker eller har du kun forsøgt med Seche Vive Instant Gel Effect Top Coat?
Hej Camilla,
Jeg har desværre kun erfaring med Gel top coaten. Men kan ikke afvise at andre topcoats også kan virke.
De bedste hilsner
Jeanette
Hvor I DK køber du lakken synes ikke dem i dk ligner din?
Hej Jessie,
Jeg købte den vist i sin tid i Matas, men der har de den ikke – i alt fald ikke online.
Hvad med at prøve på Nelly.com, hvor den endda er til halv pris? https://nelly.com/dk/t%C3%B8j-til-kvinder/sk%C3%B8nhed/negle/seche-1036/instant-gel-effect-top-coat-227892-0108/
KH Jeanette
Tak for tippet ! Måtte købe den hjem fra England fordi jeg ikke kunne finde den i dk.
Nu tog det mig 5 min at fjerne. Tak !
Hej Marie,
Tak for tilbagemeldingen – det er super dejligt at høre, at du også fik det til at fungere 🙂
KH Jeanette
Hej 😊 Er det her stadig en metode du vil anbefale eller har du fundet andre lette metoder?
Hej Tanja,
Jeg ville ønske, at jeg havde fundet en bedre metode 🙂
Jeg bruger stadig selv trick’et med at lægge overlak på – med nogle lakker går det bedre end med andre, og nogle gange skal der flere lag til, men det er stadig nemmere end at sidde og vente på, at farven opløses.
Håber, det kan bruges.
KH Jeanette
Hej. Jeg har købt Seche Vive men får ikke helt det samme hurtige resultat og tænker på om jeg skal varme Seche Vive i maskinen for at få lakken til at slippe.
Det håber jeg du kan hjælpe med at afklar 😀
Hej Susanne,
Jeg lægger bare overlakken ovenpå Macaronlakken uden lampe. Lader det sidde 1-2 minutter, og så kan jeg skrabe hele laget af ned en negl!
Jeg kan næsten kun forestille mig, at det må virke for dig også! 🙂 Det håber jeg i alt fald!
Kh Jeanette
Ih! Har prøvet tre gange nu og min lak opløses slet ikke. Har påført op til tre lag og der sker intet 🙁
Aj hvor genialt, den må jeg strax ud og købe 😊