Saint-Malo med det vilde tidevand!
Tredje stop på vores tur i Frankrig var byen Saint-Malo på den største ø i Bretagne, “Belle Île”. Bare en enkelt overnatning, så vi kunne opleve den unikke beliggenhed helt ud mod det barske Atlanterhav, den tykke bymur og tidevandet, hvor vandet i løbet af døgnet i gennemsnit stiger ca. 10 meter!
Har du læst den Pulitzerprisvindende roman “Alt det lys vi ikke ser“, så har også hørt om Saint-Malo, hvor det meste af handlingen foregår. Bogen har i alt fald vakt vores interesse for byen, som ligger bag en tyk mur direkte ud mod Atlanterhavet.
Mest fascinerende er tidevandet, der stiger og falder i løbet af døgnet, typisk med op til 10 meters forskel!
Saint-Malo har en voldsom historie fra invasion af pirater i det 17. århundrende til sønderbombning i 1944 af de allierede. Få bygningerne i den gamle bydel er originale, eftersom 80% af byen blev rekonstrueret efter den gamle arkitektur efter krigen.
Vi boede dog på Hotel Chateaubriand (ophavssted for madretten), som undgik bomberne. Især restauranten var smuk, pompøs og autentisk.
Alt det lys vi ikke ser
Byen bærer præg af at være genopbygget, og der er utallige souvenirbutikker og spisesteder tæt pakket i den lille by. Det, synes jeg, er den mindst charmerende del. Har man læst romanen “Alt det lys vi ikke ser”, giver det byen en ekstra dimension – og man kan gå en tur omkring Rue Vauborel, som endda er stille og helt uden souvenirbutikker.
Det vilde tidevand i Saint-Malo
Den helt store oplevelse i Saint-Malo er tidevandet, der falder og stiger op ad de tykke bymure, som man kan vandre rundt på.
Midt på eftermiddagen stod vandet langt op ad murene.
Da klokken var seks var vandet trukket lagt væk, og klipper og ø blev blotlagt og kunne besøges til fods. Folk valfartede ned til sandet og ud i det lave vand.
Næste stop – efter knap 1.200 km. kørsel sydpå – er den lille by La-Cadière D’Azur midt imellem vinmarkerne i Bandol.
Virkeligt gode billeder og meget spændende med så stort et tidevand 🙂
I må nyde resten af jeres ferie 🙂