Sådan går det med arbejdsfordelingen hjemme hos os!

Nu er der gået mere end et år, siden jeg skrev indlægget Rengøring – ud af offerrollen og ind med arbejdsglæden, og jeg tænker, det er tid på en status på, hvordan det er gået med arbejdsfordelingen og de klare rammer her hos os! Holder de stadig?

Der er ikke noget bedre, for de fleste af os, end at blive set og anerkendt, for de ting, vi gør.

Billedet er det samme som sidst – der er jo ikke sket det store. Måske er den daglige styling gået lidt Corona-fløjten, men på en god dag, så går det nok 🙂

Jeg fandt ud sidste år, at jeg nogle gange gik og var småsur og offeragtig, mens jeg gjorde rent eller ordnede andre praktiske ting i huset! Og det var faktisk dumt, for dybest set har jeg intet imod husarbejde, og jeg tror på, at det er sundt – hvis man ellers har tiden til det – at få noget naturlig bevægelse og ordne det praktiske inde og ude i hjemmet.

Problemet var nok, at jeg havde påtaget lidt for meget på min opgaveliste, og selv gjort huset til mit domæne, og Sten ikke helt kunne byde ind på sine egne præmisser.

De klare rammer fjerner offerfølelsen!

Løsningen var at få skabt nogle klare og tydelige rammer for, hvem der har ansvar for hvad. I stedet for “løse” aftaler om at hjælpe til her og der, så påtog jeg mig rengøringen alene – mod, at han står for nogle andre opgaver, som tømning af opvaskemaskine, bortskaffelse af pap og skrald, skift af sengetøj og vinduespudsning.

Det kører bare derudad med de faste ansvarsområder, som bliver overholdt til punkt og prikke. Der er ikke noget at diskutere, ingen venten på, at den anden gør det, og ingen offerfølelse over, at være den, der svinger støvsugeren eller tager skraldet. Og man gør det i helt sit eget tempo, når det passer een.

Det nyeste “tiltag” er faste maddage, hvor vi hver især bare ved, at den anden står for aftensmaden, og man kan slappe af med god samvittighed. Og det behøver, efter min mening, ikke være absolut millimeterdemokrati i ligestillingens navn. Bare begge er tilfredse!

Det betyder heller ikke, at vi ikke kan hjælpe hinanden. Det er vi faktisk blevet endnu bedre til, synes jeg. Og så er der selvfølgelig ting, som vi gør i fællesskab.


Et lille tak har stor betydning

Selvom noget er fast, skal det ikke bare være en selvfølge!
Der er ikke noget bedre, for de fleste af os, end at blive set og anerkendt, for de ting, vi gør.

Som jeg konkluderede for et år siden, så er det bedre at være tydelig og få skabt nogle klare rammer, hvor alle er glade, end at være i en evig kamp om, hvem der byder ind med hvad. Jeg synes faktisk, vi på det sidste er nået next level, fordi vi har fået en større bevidsthed om, hvad den anden bidrager med, og om at sige tak til den anden.

Så med tydelighed og klare rammer, kan man komme langt og har mulighed for at blive mere glade og tilfredse i hverdagen. Med overskud oveni til en smule opmærksomhed, anerkendelse og taknemmelighed for de ting, den anden gør, så er de daglige opgaver slet ikke så sure.

Så status er – arbejdsfordelingen holder, det udvikler sig, og det skaber tilfredshed og overskud! ♥

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.