Syltede rødløg er fantastisk til salaten!

Syltede rødløg, som du her får den nemme opskrift på, er super delikat til salaten, ovenpå et stykke mad, i en hjemmelavet burger eller en wrap!

Syltede rødløg er fantastisk til at peppe alt fra en salat til en avokado- eller en leverpostejmad op med. Eller prøv at løfte din hjemmelavede burger til et nyt niveau med de lækre syltede løg. De tager ingen tid at lave.

Opskrift på syltede rødløg

Opskrift på syltede rødløg

Jeg bruger en opskrift med ganske almindelig lagereddike og med en fremgangsmåde, så de kan bruges så snart de er kølet lidt ned. De bliver selvfølgelig kun endnu bedre efter et par dage og kan holde sig ca. et par uger i køleskabet.

1 dl vand
1 dl klar lagereddike
1 dl sukker
4-5 hele peberkorn
saft af ½ lime eller tilsvarende citron
2 rødløg i skiver

» Skær rødløgene i passende skiver, som det passer dig. Jeg foretrækker omkring ca. 3 mm.
» Kog vand, eddike, limesaft og sukker sammen. Læg herefter løgene i og kog 2-3 minutter under tætsluttende låg.
» Tag løgene op og læg dem i et tætsluttende glas.
» Kog lagen ind et par minutter mere og hæld den over på glasset.

Løgene kan bruges allerede efter ca. en halv times tid. Men de bliver endnu bedre dagen efter.
Skalerer du opskriften op og laver en stor portion, kan du holde lidt igen med peberkornene.

TIP! Vil du have inspiration til en enkelt og lækker – og lidt anderledes salat med syltede rødløg, så gå til webopskrifter.dk og find en salat med feta og druer.

 

    1 svar
    1. Tina
      Tina siger:

      Tak for en dejlig nem opskrift 🙂
      Jeg plejer sommetider at brune rødløg(ligesom kartofler til jul) og så komme dem på lage bagefter, det er også et hit.
      God weekend ønskes 🙂

      Svar

    Skriv en kommentar

    Har du en kommentar?
    Så del den meget gerne!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.