Tag Archive for: ashwem goa

Enayatullah Safi har bragt den indiske madmagi til Danmark med sine restauranter og food trucks. Nu kan du også selv knække koden og lære at lave indisk mad med hans nye ultrasmukke kogebog DHABA WALLA.

Enayatullah Safi har bragt den indiske madmagi til Danmark med sine restauranter og food trucks. Nu kan du også selv knække koden og lære at lave indisk mad med hans nye ultrasmukke kogebog DHABA WALLA.

Anmeldereksemplar/
Indeholder reklamelinks til Saxo.

Jeg har de sidste par somre spist talrige curries, ris og naanbrød hos Dhaba food trucken på Skovshoved Havn. Det er simpelthen et enkelt, skønt og velsmagende måltid, hvad enten den har været med kylling eller masser af grønt.

DHABA WALLA 100 retter fra det indiske køkken.
Du kender måske Dhaba Walla restauranterne i Køge,  Næstved, Nykøbing F. eller København NV. Eller er stødt på de populære street food trucks. Dhaba Walla har virkelig givet den indiske mad et indtog i Danmark – og nu også med den netop udkomne kogebog med 100 retter fra det indiske køkken.

Indien er jo et kæmpe land og deres køkken er stort og rigt og meget mere end butter chicken. Med denne bog kan du virkelig knække koden til det utroligt velsmagende og lækre indiske køkken med de mange grøntsager og alle de særlige krydderier. Og det kræver ikke, at du skal indkøbe en masse dyre og besværlige ting. Det er bare om at få lært basics og med opskrifterne begynde at lære brugen af nye krydderier og måder at lave mad på.

Med denne bog kan du virkelig knække koden til det utroligt velsmagende og lækre indiske køkken med de mange grøntsager og alle de særlige krydderier.
For tre år siden var jeg i Indien og elskede hvert eneste måltid, som var sprængfyldt med grøntsager, frugt og skønne varme krydderier. Det er et fantastisk køkken, som netop også har fascinereret Enayatullah Safi:

 

“I de uprætentiøse dhabas mødes høj som lav og spiser et godt måltid mad, og for en stund glemmer de verden omkring sig. Da jeg oplevede det, følte jeg, at jeg var tilbage til mit udgangspunkt. Min afghanske baggrund smeltede sammen med min fascination af indien, og dhaba’erne blev billedet på det, jeg vil: skabe glæde, fællesskab og sammenhold gennem madoplevelser.”

 

Enayatullah Safi er vokset op i Afganistan og har boet de sidste 20 år i Danmark. Her har han både arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste og læst Statskundskab – og er i dag kok og ejer af Dhaba Walla restauranterne og street food boderne.

Enayatullah Safi er vokset op i Afganistan og har boet de sidste 20 år i Danmark. Her har han både arbejdet for Forsvarets Efterretningstjeneste og læst Statskundskab - og er i dag kok og ejer af Dhaba Walla restauranterne og street food boderne. 

Jeg husker, da han for år tilbage inviterede lokale plejehjem på mad på sine restauranter for at sige tak for alt det, Danmark har givet ham. Det var meget rørende, og det er så fint, at han også deler sin passion for Indien og det vidunderlige indiske køkken med os.
Jeg elsker hvert eneste måltid fra food trucken – og jeg er vild med, at jeg nu kan prøve kræfter med at lære nogle af opskrifterne at kende i bogen, som i øvrigt er utrolig smuk.

 

Dhaba Walla 100 retter fra det indiske køkken finder du hos Saxo. (reklamelink)

 

Palm grove goa

Så er vi kommet til Ashwem i Goa! Knap 19 timer fra vi gik ud ad døren hjemmefra og tog toget til lufthavnen kl. 05, til vi ankom til hotellet kl. lidt over 4 om natten lokal tid (vi er 4½ time foran herude). Det var egentlig ikke så hård en tur, som jeg havde frygtet og især den første og længste del fra København til Doha gik hurtigt pga. det komfortable fly og gode service og filmunderholdning om bord hos Qatar Airways.
Told og visatjek gik glat og hurtigt, hvilket er en af fordelene ved at ankomme midt om natten.

Sidste del, bilturen på 1½ time fra Goa lufthavn til Palm Grove Beach Resort i Ashwem, som vi havde booket hjemmefra, var ret speciel. Dels bliver der kørt stærkt, til tider nærmest hasaderet, dels var bilen ikke af en speciel betryggende standard, men vi kom helskindede frem i nattemørket. Der var utroligt nok en del trafik.

Palm grove goa
Fra affald, herreløse hunde og køer i vejkanten, og en trafik, hvor de kører som vanvittige, åbenbarede Palm Grove resortet sig så endelig til sidst for os som en fredelig og smuk oase af planter og træer – og forenden den smukkeste brede og nærmest uendelige strand.

Ashwem beach goa

Den lange rejse er lynhurtigt glemt, og man falder med det samme ned i ro og nærvær i samklang med naturomgivelserne. Afbrudt bliver man dog jævnligt af sælgerne på stranden, som faldbyder saroner, tørklæder, kjoler, halskæder, massage, fodbehandlinger, manicure m.m. Det er en del af charmen, og de er søde.  Jeg har købt en strandkjole i dag (til 100 kr.), pink til min lige nu danskerblege hud – mest for den smukke unge ottende måned gravide kvindes skyld, der slæber rundt med alle sine varer på stranden ♥

Palm brach resort

Stadig træt efter rejsen – og nu med vinterbleg danskerhud i indisk strandkjole.

Palm Grove Resort er endnu federe, end jeg havde forestillet mig! Der er bare gennemført cool indisk stil, afslappet og enkelt, og det indbyder til at have det rart med masser af puder og bløde møbler. I vores bungalow er der både figurer og træting i den hele rigtige stil, så jeg glæder mig til at se, hvad jeg finde på markederne i løbet af ugen.

Udenfor, hvor mørket er ved at falde på, bliver der tændt levende lys og røgelsespinde og lamper i træerne – hundene gør, det skramler lidt fra restauranten, og vinden og bølgerne suser – her er en helt fantastisk stemning. Folk er søde og venlige.
Stedet indbyder til at være i nuet, så nu vil jeg gå ud og nyde det. Men jeg skriver igen om et par dage ♥