Tag Archive for: chris macdonald

De er ikke den store nyhed, men har en god overordnet og praktisk opdeling af kosten uden formaninger.

De nye kostråd 2021, som blev lanceret af Fødevarestyrelsen i går, er ikke som sådan den store nyhed. Men det bliver de ikke mindre gode af. Og jeg elsker, at rådene fra officielt hold – ligesom jeg selv tidligere har beskrevet – præsenterer en god overordnet og praktisk opdeling af kosten uden de store formaninger. 

Jeg tror, mange af os stiger lidt af, når det bliver meget målsat. Det føles som om, noget bliver trukket ned over hovederne på os og friheden begrænses.
De nye kostråd 2021 er reduceret fra ti til seks overordnede fødevaregrupper (samt et generelt råd om at spise planterigt, varieret og ikke for meget).

Men de er nu meget lettere end tidligere at bevæge sig inden for – og så indskrænker de os ikke ved at sætte faste mål som 6 om dagen eller om at være aktiv 30 minutter.

Ingen forbud

De nye råd er i mine øjne lettere at bevæge sig inden for. Og så er det vigtigt, at der ikke er direkte forbud. De er mere brugervenlige, lettilgængelige og i hele træskolængder, og så er de skåret ned fra ti til syv. Klimahensynet i forhold til at skære ned på kødet fra de firbenede dyr er i virkeligheden lige så meget et hensyn til sundheden, da vi i forvejen ved, at for meget kød (mere end 500 g) om ugen fra firbenede dyr giver øget risiko for at få en række kræftformer.

Det er ikke så svært at forstå. Der er ting, vi skal have mere af – og der er ting, vi skal have mindre af! (At det af forskellige omstændigheder kan være svært at efterleve, er en anden snak!).

De nye kostråd er ikke noget nyt!

I virkeligheden passer de nye kostråd fuldstændigt ind i det, jeg skrev om for 1½ år siden, da jeg præsenterede principperne i Brystkræftkogebogen. Uanset, om du er kvinde eller mand, har haft sygdommen eller ej, så er det en fantastisk videnskabeligt dokumenteret bog med klare retningslinjer og i øvrigt også gode opskrifter.

Der er ikke noget, der er helt forbudt, og retningslinjerne er til at forstå og huske:

* MERE: Grønt og frugt, fuldkorn (rugbrød, brune ris, kartofler, quinoa, bulgur m.v.), bønner, bælgfrugter, tomater, broccoli og alle former for kål, fede fisk og olivenolie.

* MODERATE mængder af: Rødt kød (undgå altid overstegning. Vælg mindre fede udskæringer og kun 70-90 gram). Spis gerne lette mejerivarer dagligt, men begræns smør, fløde og fede oste.

* MINDRE: Forarbejdet kød (bacon, skinke, pølser), alkohol, søde sager med raffineret sukker, transfedtsyrer fra fx hårde margariner, chips og fastfood.

 


Jeg synes, de nye kostråd er værd at dele her på bloggen, og jeg håber selvfølgelig, du er enig og kan bruge det til noget!
Selv er jeg selvfølgelig begejstret, fordi de passer så godt ind i det, jeg selv har valgt at gå mere konsekvent efter, da jeg selv blev ramt af sygdom. Som tiden går, har jeg har tilladt mig selv at slækket lidt på det, men det fungerer stadig godt for mig. Min oplevelse er helt klart, at de her overordnede opdelinger af fødevarerne er lettere at få ind på rygraden.

Og til sidst mit allerbedste råd (som jeg har lånt fra Chris McDonald):

 

Husk, at det hele starter i supermarkedet. Du er, hvad du spiser – og du spiser, hvad du køber ♥

 

Chris MacDonald Livets Ligning
Ikke til forhandling – livets ligning
hedder den nye bog af Chris MacDonald, hvor han samler op på 20 års arbejde med sundhed og formidling som humanfysiolog. Mange af os kender ham fra inspirerende foredrag, og i bogen får du både serveret den nyeste forskning, alle de vigtige pointer – med den inspiration, viden og humor.

Mangler du motivation til at ændre din livsstil eller synes du, det er svært at få bevæget dig nok, sovet nok eller spist rigtigt, så er der masser af hjælp at hente i bogen. Den bøjer det simpelthen i neon, hvorfor det er så vigtigt for at leve både bedre, sundere og længere – og for at holde os stærke og ungdommelige langt op i alderen.

Gør man sig selv den tjeneste at læse bogen, så får det helt ind under huden, er der ER ting, som simpelthen ikke er til forhandling. Motion, hvor man får pulsen op nogle gange om ugen, har betydning over 30 forskellige sygdomme og tilstande, fysisk såvel som psykisk. Motion og vægttræning hjælper os med at bevare en sund hjerne ovenikøbet, og det er det bedste anti-age middel, der overhovedet findes. Ja, også når det gælder huden.

Har man ikke fattet det før, så gør man det nu!

Chris MacDonald trækker på eksempler fra både sit eget liv, tv-programmer som U-Turn og sin fars historie, hvor han vender sin livsstil helt på hovedet og holder en alvorlig cancer i skak i en årrække. Der er ingen moralisering, men en seriøs forskningsbaseret gennemgang af de “mismatchs“, der findes i vores liv i dag i forhold til det, vi oprindeligt er skabt til som mennesker. For meget stillesidende arbejde, for mange skærme, for lidt bevægelse, for dårlig søvn og for mange fristelser og for meget præfabrikeret mad.

Bevægelse, søvn og rigtig mad – helt enkelt!

Chris MacDonald ikke til forhandling

I det digre værk, får man virkelig ind med skeer, hvorfor det er så afgørende med især søvn og motion. Også kost, men særligt de to første ting fylder meget i bogen.

Vi kommer på en tur tilbage i fortiden og til nogle oprindelige befolkninger rundt om i verden – det er måske en lidt langmodig læsning i starten, men hold ud, for der er en mening med det hele. Og det munder ud i mere og mere håndgribelige råd til et sundt og godt liv, hvor vi ikke lader vores helbred ødelægge af den verden, vi lever i.

 

Der er så ekstremt meget at hente, hvis vi bevæger os og sover og spiser godt.

 

Kostmæssigt er det egentlig meget enkelt: Spis mad. Ikke for meget. Mest planter!
Spis fx ikke noget, der indeholder mere end 5 ingredienser, og som du oldemor ikke ville kunne genkende som mad. Der er en hel række af meget håndgribelige – og også lidt sjove råd – som vil hjælpe dig godt på vej. Det kan være at undgå mad, som der reklameres for på tv, eller mad, der bliver leveret gennem vinduet på en bil. Spis også kun til du er mæt – og forlad supermarkedet så hurtigt som muligt!

Tv-programmerne U-Turn viste med al tydelighed, hvad bevægelse, ordentlig søvn og god mad betyder. Deltagerne fik alle en langt bedre livskvalitet og flere af dem kunne lægge både blodtryksmedicin og diabetesmedicin på hylden.

Søvn er et stort problem for rigtigt mange, og både søvn og bevægelse fylder faktisk mere i bogen end kost. Tingene hænger nok ofte sammen, og der er konkrete råd til det hele. Vigtigt af alt er, at bogen giver så meget forståelse for de misforhold  i vores moderne liv, som fører til så ufatteligt mange sygdomme og tilstande som depression, overvægt, diabetes m.m. Den åbner øjnene for de livsstilsmæssig valg, vi står overfor, og hvor enkelt det egentlig kan og bør gøres for at leve et godt liv i overensstemmelse med det, som vores kroppe er skabt til.

Bogen fås hos Saxo.com (reklamelink)