Tag Archive for: sukker

Brunede rosenkål

Vil du supplere julemiddagen med lidt fibre og vitaminrige kål, udover rødkålen naturligvis, så er det fantastisk lækkert med brunede rosenkål. Det kan selvfølgelig også laves selvom det ikke er jul, og i går fik vi det sammen med en god gammeldaws medister – og jeg kan godt love for, at det smager godt!

karameliserede-rosenkaal

Og så er det nemt!
Jeg renser rosenkålene, fjerner det nederste af stokken og de grimme yderste blade. Derefter halverer jeg dem og koger dem i saltet vand i 5 minutter.
Lad dem dryppe godt af!
Smelt lidt sukker på panden, ligesom til brune kartofler, og tilsæt en  smule smør.
Rist rosenkålene og lad dem gerne få noget farve.
Krydr med lidt salt og peber undervejs.

brunede-rosenkaal

 

 

Det gør sukker ved mig

Nu må jeg da snart have lært det! For meget sukker tager min energi, gør mig træt og nedtrykt. Jeg lever relativt sundt, så jeg kan tydeligt mærke, hvad der sker, når jeg ryger i sukkerfælden og især, hvis jeg spiser fx en stor pose slik – og især, hvis jeg gør det flere dage i træk. Det er helt ekstremt, som det påvirker min energi og mit sind. En enkelt kage eller et stykke chokolade eller en is gør ingen skade, men grovæderiet af slik er ganske enkelt en dræber.

IMG_2398
(Foto: Anja Ekstrøm)

Det er bestemt ikke første gang, jeg har konstateret det, men jeg har en tendens til at glemme det igen. Lige indtil jeg falder i gryden igen. Heldigvis sker det ikke så tit, men det er faktisk ret ubehageligt, når det sker. I søndags købte jeg to poser Nørregade bolcher, som jeg selv grovåd over 2-3 dage. Resultat: Ekstrem træthed, koncentrationsbesvær, mangel på energi og overskud.
Nu er bolcherne væk, og jeg er kommet op til overfladen igen. Det var simpelthen for meget sukker (og sikkert også farve- og tilsætningsstoffer).

Hvornår går det galt?
For mig gælder det først og fremmest, at jeg falder i, når jeg er stresset. Jeg har for travlt og har mange uløste opgaver eller er røget ind i et negativt tankemønster (læs indlægget “Hvordan skal din dag være” her).

Jeg kan også mærke, at det begyndende mørke og kulden gør noget ved mig. Man får lyst til at hygge og putte sig lidt mere indendøre. Måske vil kroppen bare gerne have lidt mere huld for at stå det igennem. Det er meget bedre at give efter for dette ved at få lidt flere kalorier gennem maden, frugt og grøntsager fremfor tomme sukkerholdige kalorier. For mig er det i øvrigt vigtigt at have en behagelig temperatur indendøre for at fungere godt i vinterhalvåret.

Hvis man har travlt, er det alt for let at give sig selv en mental pause ved at stimulere hjernen med noget sødt. Her gælder det om for mig IKKE AT HAVE NOGET SLIK I HUSET.
Du er hvad du spiser og du spiser, hvad du køber!

Det er faktisk sjældent, at vi har slik inden for dørene, men i en presset situation kan jeg finde på at købe slik. “Det er jo fredag”, “jeg synes, jeg har fortjent det”, “nu skal vi heller ikke være så hellige” – undskyldningerne kan være mange. Når man er to, som lever sammen, så gælder det også om at lade være med at lokke hinanden og blive hinandens undskyldning for at købe og spise slik (som er jo noget værre crap – læs mere her).

Så gå dog i seng!
En sidste og nok så vigtig faktor for mig er noget som simpelt som træthed. Det svage punkt for mange er nok om aftenen, når man sidder og slapper af og måske hænger lidt foran fjernsynet. Så kommer lækkersulten! Sikkert langt hen ad vejen af dårlig vane, men måske også fordi man i virkeligheden bare er træt og trænger til ro og afslapning.
Man kan mene, at slik er en luksus (det er det ikke), men at gå tidligt i seng, måske med en kop te og en god bog, er i virkeligheden en ægte luksus.
Ovenikøbet vil overskuddet næste dag være større og sukkerbehovet af sig selv langt mindre.


Nogle gange er det lettere sagt end gjort, men det er klogt at gøre sig bevidst, hvad slik og sukker gør ved én, så man i det mindste indtager det med åbne øjne.
Hvordan har DU det med for meget slik og sukker?

Mormor pandesauce med Herbamare

Jeg burde egentlig kalde det en farmor-sauce, for min farmor var ekspert i at lave det, som hun kaldte “fidus-sovs“. Jeg elskede brun sovs som barn, og det gør jeg stadig. Ikke, at det er noget, vi får særlig tit, men når det endelig sker, smager det skønt. Og gerne med en ribsgelé eller, endnu bedre, min mors hjemmelavede stikkelsbærgelé til. Det gamle danske køkken er bestemt ikke at foragte.

pandesovs-opskrift

Fidus-sovsen er den jeg laver, når der egentlig ikke er meget at lave sovs af (sauce kan man vel dårligt kalde det). Til fx frikadeller eller hakkebøffer.

Selvfølgelig burde man have en bouillon eller fond liggende klar i fryseren, og jeg har da også længe overvejet at lave én og fryse den ned i isterningeposer. MEN, når det nu endnu ikke er sket, må man ty til den færdiglavede af slagsen – og her kommer Herbamare urtebouillon ind i billedet. Tidligere brugte jeg gammeldags bouillonterninger, men Herbamare virker lidt mere lækkert (smager endda fint at drikke som suppe). Pulveret er også nemt og hurtigt at dosere, og der findes en variant med lavt saltindhold, hvis du er bange for, at det bliver for salt. Og så er det økologisk og fyldt med urter.

Herbamare

Sådan gør du!

Når kødet er stegt og taget af, hælder du vand, eller gerne kartoffelvand, på panden og koger op sammen med resterne fra stegningen på panden.
Tilsæt 1-2 spsk Herbamare, salt og peber – og smag også gerne til med lidt gelé (eller sukker eller gastrik).
Skal det være helt autentisk, så husk kulør.
Jævn sovsen med meljævning eller maizena og kog godt igennem, så melsmagen forsvinder.

NB. Indlægget er skrevet på baggrund af en henvendelse om test af Herbamare fra A. Vogel, men det skal siges, at jeg nu allerede brugte det i forvejen 🙂

Kan du huske de nye kostråd?

Jeg synes, de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen er værd at bruge et par minutter på. Selvom de ikke har et catchy slogan som 6 om dagen, er det nemlig nogle overordnede leverregler, som er nemme og gode lige at have i baghovedet. Og vi danskere er faktisk blevet bedre til at efterleve kostrådene, og det har medvirket til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræft, type 2-diabetes og at flere og flere bliver overvægtige.

Lad os starte helt generelt – det er da let at huske og have med at gøre:

Spis_varieret_ikke_for_meget_og_vaer_fysisk_aktiv
De enkelte mere specifikke kostråd kan være svære at gå rundt og huske på, men her kan du få overblik over dem – og hvordan det går med dem:

1. Spis frugt og mange grøntsager
Vi er blevet bedre til at spise meget frugt, men kan blive bedre til at spise mere grønt. Vi spiser fortsat det meste af dagens grønsager til aftensmaden, mens vi primært spiser frugt som mellemmåltider.

2. Spis mere fisk
Det anbefalede indtag er på 350 g/ugen, heraf bør de 200 g være fed fisk. Omkring 10 % af den voksne del af befolkningen og omkring 5 % af børnene efterlever kostrådet om fisk.

3. Vælg fuldkorn
Det er kun 1/4 af alle voksne samt 1/3 af børnene, der efterlever den anbefalede mængde fuldkorn på 75 g om dagen.

4. Vælg magert kød og kødprodukter
Det anbefales højest at spise 500 g kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin og at vælge de magre typer. Det gennemsnitlige indtag er for mænd 525 gram om ugen, mens kvinder spiser 315 gram om ugen. Mændene kan med fordel erstatte lidt af kødet med fisk.

5. Vælg magre mejeriprodukter
Danskerne har ændret mælkevaner over de sidste 30 år – sødmælken er til dels udskiftet med letmælk og minimælk/skummetmælk. Hvad angår surmælksprodukter er udbuddet af magre varianter stort.

6. Spis mindre mættet fedt
Danskernes indtag af mættet fedt udgør i gennemsnit 15 % af energien, hvor det anbefalede bidrag er maks. 10 %. Mindre end 10 % af den danske befolkning har et indtag, der lever op til anbefalingen. Fedtindtaget er dog reduceret væsentligt igennem de sidste år, og reduktionen er hovedsagelig sket ved indtaget af smør, margarine og olie.
Jeg har personligt fået øjnene op for Becel – både til madlavning og på brødet. Becel Gold smager godt og indeholder fx 60% mindre mættet fedt end Kærgården. Det har et højt indhold af Omega 3 fedstoffer og består af 70% umættet fedt.

7. Spis mad med mindre salt
De vigtigste kilder til salt i den danske kost er brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Op mod 70 % af det salt, vi indtager, kommer fra forarbejdede varer.
Personligt elsker jeg hjemmelavet mad og gode råvarer – og tænker generelt over at reducere præfabrikerede madvarer.

8. Spis mindre sukker
Anbefalingen er, at højst 10 % af energien kommer fra tilsat sukker. Omkring 1/3 af de voksne og 2/3 af børnene lever ikke op til denne anbefaling primært pga. mellemmåltider i form af slik, kager og is og sukkersødede drikke.

9. Drik vand
Danskerne drikker mere vand end tidligere, men har samtidig stadig et højt indtag af søde drikkevarer. Gennemsnitsdanskeren får 22 g sukker om dagen fra sukkersødede sodavand, og sodavand bidrager således væsentligt til sukkerindtaget. For at spare på sukkeret anbefales det i stedet at drikke vand til måltider, samt at slukke tørsten i vand.

de nye kostrå¨d

Lav dit eget vanillesukker

hjemmelavet-vanillesukker-blender

I stedet for at smide de tomme vanillestænger ud, når du har skrabet kornene ud, kan du gemme dem i et glas med sukker. Vanillestænger er jo nærmest ingenting i det store madspild, men lidt har også ret, og eftersom gode vanillestænger er kostbare, er det under alle omstændigheder en god idé at udnytte dem helt til fx hjemmelavet vanillesukker. Der er stadig masser af smag tilbage, og du kan bruge dit lækre hjemmelavede vanillesukker til bagning eller til smoothies, kærnemælkskoldskål, vanilleis m.m.

Brug ca. 100 gram sukker til 4-5 vanillestænger.
Som tommelfingerregel svarer 1 tørret stang ca. til kornene fra 1 stang vanille. Dermed kan du bruge 20 gram af din vanillesukker i stedet for kornene fra en stang vanille.

Tip: Til nogle ting, fx kagedej eller hjemmelavet is, vælger jeg nogle gange med det samme at bruge hele den finthakkede vanillestang sammen med kornene.