Tag Archive for: taknemmelighed

,

Sådan praktiserer jeg taknemmelighed!

Som jeg skrev sidste søndag, kan det ikke siges ofte nok, at vi skal huske glæden og taknemmeligheden. Det kommer hurtigt til at lyde som en kliche og noget, man meget let kan glemme igen i hverdagen. Når vi ikke lige har sygdom eller andre kritiske situationer inde på livet, så glemmer vi nok alt for ofte at påskønne alt det, vi har at være taknemmelige over.

Jeg har ikke desto mindre i de sidste 4 år løbende praktiseret taknemmelig bl.a. på den måde, at jeg har en lille bog i min natbordsskuffe, hvor jeg noterer min taknemmeligheder – og i øvrigt også mine ønsker. I perioder hver dag, og i andre ikke helt så ofte. Efterhånden har jeg vænnet mig til en tankegang, hvor jeg har mine taknemmeligheder og ønsker præsent. Det giver rum for eftertanke og reflektion, for positive tanker, og for at fokusere på de ting, der virkelig betyder noget. Og der er altid noget at være taknemmelig for!

Det er noget, som jeg kun kan anbefale at prøve at gøre, hvis du ikke allerede gør det eller har forsøgt.
Desuden har jeg en stærk tro på, at de ting, vi tænker og udsender har betydning for, hvad der sker i vores liv – det kan du fx læse mere om i min anmeldelse af Rikke Hertz nye bog tidligere på ugen.

Min mor er hjemme og i bedring

Efter at have været i chok, og have været bange og ked af det, har jeg lige nu ekstra meget at glæde mig over. Jeg er mest af alt bare fyldt op af en dyb taknemmelig for, at min mor nu er i fremgang hver eneste dag efter den blodprop i hjernen, hun blev ramt af for snart to uger siden. og som jeg fortalte om sidste søndag ♥

Jeg er taknemmelig for, at hun stille og roligt nu taler næsten normalt, og at der hver dag er en lille forbedring i signalerne ned til hendes ene arm og ben, så de nok skal komme til at fungere rigtigt igen. At hun er helt sig selv mentalt. At hun er kommet hjem fra sygehuset – endda på deres 54 års bryllupsdag i torsdags – og at hun og min far sammen takler udfordringerne fantastisk. At vi har et system, der fungerer og støtter med hjælp i hjemmet og genoptræning. Det glæder mig at se alt den støtte og opbakning, min mor får fra både familie og andre omkring hende, og at hun ikke mindst selv er i stand til at tage det hele med godt humør. Trods det forfærdelige, der er sket, så er hele familien trådt i karakter og får det bedste ud af situationen, og værdsætter, at vi har hinanden endnu mere.

Jeg værdsætter nuet mere

Med både min egen, og nu også min mors sygdom, tænker jeg mest af alt på, at vi har været utroligt heldige. Begge dele har medført en forandring, som jeg tror aldrig kommer til at ændre sig: Jeg føler mig mere tilstede i nuet, og jeg værdsætter det langt, langt mere. Det handler først og fremmest om at være og om at have det godt.

Taknemmelighed

Taknemmelighed gavner os på mange fronter

At praktisere taknemmelighed er på ingen måder bare noget alternativt pjat (hvis nogen skulle tænke sådan). Der forskes seriøst i områdets positive effekter, og det kobles sammen med både fx større lykke og tilfredshed, bedre helbred og større empati. Sagt lidt firkantet, kan man påstå, at:

det er ikke lykkelige mennesker, der er taknemmelige – det er taknemmelige mennesker, der er lykkelige!

 

At komme godt igennem dårlige tider kan senere vendes til det positive, at man værdsætter sit liv, og de ting, man kan, langt mere. Er man så heldig at komme godt ud på den anden side, som jeg har gjort, og som min mor er på vej til, kan man vælge at se det som en gave og bære det med sig som en påmindelse om, hvor godt, vi har det.
Jeg nyder nu, som aldrig før, de små glæder. Jeg trækker vejret helt ned i maven, føler mig mere nærværende, nyder naturen og sætter generelt større pris på alt det, jeg har.

Efterår i Dyrehaven

Lige nu nyder jeg det smukke efterår på mine mange ture i Dyrehaven.

 

Prøv eventuelt i aften, før du skal sove at tænke på tre, fire, fem ting, du er taknemmelig for! Måske vil du skrive dine taknemmeligheder ned. Prøv også at tænke på, hvad du godt kunne tænke dig, at der var fokus på, eller skulle ske, i dit liv i den kommende tid. Måske i morgen eller i den næste uge. Og se, hvad der sker ♥

 

Når verden bliver meget lille!

Når ens allernærmeste bliver ramt af alvorlig sygdom, er det som om, at hele verden svinder ind. Alle tanker bliver koncentreret om én ting, og det er den vigtige person i ens liv, der ligger ned og er ramt. Angst, medfølelse, håb – og hvordan man i sin magtesløshed vil gøre alt, hvad der står i ens magt for at hjælpe, støtte og være der.

Lige nu føler jeg mig selv meget lille. For det er min mor, som ellers aldrig fejler noget, der er på sygehuset og heldigvis i stille og rolig bedring efter, at hun i mandags blev ramt af en blodprop i hjernen. Uanset, hvor gammel, man er, så vil der, for de flestes vedkommende, være et uendelig blødt og sårbart punkt i hjertet, når det kommer til ens forældre – og omvendt naturligvis.

Jeg er så uendelig taknemmelig for, at min mor er hos os, og at skaderne efter blodproppen – trods alt – viser rigtigt gode og lovende tegn på at kunne genoptrænes. Hun er SÅ sej, og jeg er så stolt af, hvordan hun tager det hele i stiv arm, og hvordan hun gør en kæmpe indsats for at komme tilbage på banen. Det ene ben og den ene arm skal trænes op til at fungere igen, og talen skal helt tilbage på plads, men det går lidt fremad dag for dag. Heldigvis er intellekt, hukommelse – og humor – ikke ramt, og jeg, og vigtigst af alt, hun selv, tror fuldt og fast på, at hun kommer tilbage til normalen ♥

Hundebedstemor

Viola og min mor er pot og pande, og jeg kan ikke vente, til hun kan komme med hjem på besøg igen!


Som et lyn fra en klar himmel

Den ene dag, taler vi sammen som sædvanlig, og den næste er hun, som et lyn fra en klar himmel, på vej til hospitalet. I sidste uge gravede hun have, og vi udvekslede erfaringer med vores syltede pærer, og talte om julen – og nu kæmper hun for at få førligheden tilbage i højre side. Men hun er så vanvittig cool og gør det hele så godt. Alle hendes prøver er tip-top, hun bruger utrolige kræfter på at koncentrere sig, så hjernen kan oprette nye forbindelser, så nu kan vi heldigvis se fremad.

Men pludselig er verden lille, og andre ting synes temmelig ligegyldige. Vores familie er rykket tæt sammen i bussen for at støtte min mor og være sammen med hende.
Det kan godt være, at min verden er lidt reduceret for tiden, men man skal huske på, at min mors verden for en tid er blevet en seng og et hospital, fremmede – men søde – mennesker, træning og det ene sigte at arbejde sig tilbage. Hun er heldigvis i gode hænder og undersøgt på kryds og tværs og sat i behandling, så alt bliver godt igen. Og vi i familien har pakket hende godt ind, så vi kæmper sammen, og det ikke er mange timer, hun er overladt til sig selv.


Vi skal huske glæden og taknemmeligheden!

Jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg stadig har min mor – og selvfølgelig min far, der også er super sej i hele denne situation. Jeg er dybt taknemmelig for, at vi slap med skrækken, og at min mor, trods alt, ikke er hårdere ramt, selvom det naturligvis er slemt. Men hendes intellekt og sind er det samme, og det er også en stor trøst, at vi nu igen kan tale sammen i telefonen.
Verden er svundet ind for en stund, men der er så meget godt i den stadigvæk, og jeg synes, der er grund til at føle sig heldig og taknemmelig.

Det kan ikke siges tit nok: husk at værdsætte hver eneste dag og alt det, du har! Livet er skrøbeligt, og når vores normale liv bliver taget fra os, som min mor oplever i øjeblikket, så ser vi pludselig, at selv den mindste ting har betydning. De bittesmå ting, som vi tager for givet, men som man ville give alverden for, når de bliver taget fra os. Om det bare er at sidde i en solstråle eller mærke den friske luft, at kunne udføre sine daglige gøremål, føre en samtale, lave den mad, man har lyst til, gå en tur – og ikke mindst, at vi har hinanden ♥