Test af pHformulas nye beauty shots med kollagenpeptider

pHformula, der er kendt for sine aktive produkter med avancerede transportsystemer, der får dem ned i huden, hvor de kan gøre deres virkning, er nu også på banen med et flydende kosttilskud, der påvirker huden indefra.
Liquid Life Boost indeholder et stærkt koncentrat af kollagenpeptider, hyalunronsyre, vitaminer og mineraler, der i en særligt udviklet synergi booster smidigheden og fastheden i huden, fugter intensivt og virker både anti-oxidativt og styrkende på immunforsvaret. Det lever med andre ord op til ordet boost, og du kan se længere ned, hvordan en 40-dages intensiv kur har virket på mig.

NB! Jeg gør opmærksom på, at de testede produkter er giver til mig i gave!

Kosttilskud, der genskaber kollagen i huden

pHformulas kosttilskud er i flydende form, fordi næringsstofferne på den måde optages i langt højere grad end fra piller og pulver. En høj koncentration af kollagenpeptider optages sammen med de øvrige næringsstoffer inden for 30 sekunder, hvor det hjælper til at genskabe det kollagen, som vi naturligt mister med alderen.

pHformula er ikke gået med på den veganske bølge, og bruger ikke marine- eller plantekollagenpeptider, som vi ellers ofte ser. Årsagen er, at animalsk kollagenpepitider giver en markant større virkning, og fokus er på at skabe resultater!

 

Sideeffekter på hår og negle samt ledsmerter og stivhed efter 30 dage

I løbet af bare 10 dage har Liquid Boost en indvirkning på hudens fugtniveau og elasticitet, og efter en måneds dagligt indtag vil det reducere rynker, øge hudens fylde og forbedre fastheden i huden. Det vil endvidere have en sideeffekt i form af styrkelse af hår og negle, men også lindre ledsmerter og stive led. Sidstnævnte kan være en meget givtig genvist for kvinder efter overgangalderen.
Har man behov for at booste og reparere kroppen – og genskabe huden – på et dybere niveau, vil man efter 2 måneder opleve dybere strukturændringer, øget energi og færre inflammationer.

Som altid, når det gælder kosttilskud, vil jeg for en ordens skyld indføre, at det aldrig kan erstatte en sund og varieret kost, men bør indgår sammen med en sådan!

Brug Liquid Life Boost som en kur – og vedlighold derefter ind imellem!

pHformula Liquid Life Boost indtages som et dagligt shot før eller i forbindelse med morgenmaden. Det smager ok, lidt syrligt og sødt på samme tid, men er, efter min mening, absolut helt ok at få ned.
Det tages som en intensiv kur i typisk 10, 30 eller 60 dage, hvorefter man med fordel kan fortsætte efter behov med et shot fx en gang eller to gange om ugen. (En æske med 10 shots koster 499 kr.)
Kollagenpeptiderne optages og føres ud i vævet, hvor de virker i op til to uger.

 

pHformula liquid Life Boost indeholder: termisk kildevand, animalsk udvundne kollagenpeptider, Aloe Vera ekstrakt, hyaluronsyre, C-vitamin, Silicum, Biotin, Vitamin K2, Selen, Zink, Vitamin B1, B3, B6 og B12.

 

En 10-dages kur er til at styrke og booste den alment gode hudtilstand. Gennemfugter og forbedrer elasticitet og udstråling.
En 30-dages kur er til at foryngre et sundt væv og øge følelsen af velvære. Reducerer rynker og fine linjer, strammer op og giver fylde. Styrker hår, hud og led.
En 60-dages kur er til at reparere og genskaber huden og kroppen på flere niveauer. Reparerer huden og giver dybe strukturændringer. Øger energiniveau og reducerer inflammation.

Resultat af min test af pHformula Liquid Life Boost!

Jeg har taget pHformula Liquid Life Boost som en kur i 40 dage. Egentlig var det min mening at gå hele vejen med 60 dages kuren, men den har allerede virket så fint, at jeg nu har valgt at gå ned på en vedligeholdelse på et par gange om ugen.

Alment og energimæssigt har jeg det rigtigt godt, og efter sygdom har jeg følt, at det var et boost, som jeg virkelig havde brug for og har haft en god følelse med at tage. Om det er det ene eller det andet, det er nok en kombination af mange af de ting, jeg gør, men fysisk er jeg kommet mig utroligt godt og hurtigt efter min sygdom i foråret.

Mere konkret ser det ud med min hud, som jeg har taget billeder af undervejs.
Et af de steder, hvor jeg tydeligst har observeret en forandring er på halsen, som jo netop ellers er et af de allersværeste steder at gøre noget ved.

pHformula Liquid life

Efter 40 dage med Liquid Life Boost kan jeg se en tydelig forskel på min hals!

 

Før- og efterbilleder af rynker er altid svært at lave ordentligt, tydeligt – og troværdigt – fordi så meget afhænger af lys, mimik, den præcise stilling, dagsform og fugtniveau. Jeg har forsøgt her at illustrere det, selvom der er slået mere rødme ud på det ene billede. I en situation, hvor jeg havde været igennem et sygdomsforløb, og desuden havde tabt mig, var det en klar hjælp til at få løftet og genvundet noget fylde og udstråling i huden igen.

Et inner beauty produkt er normalt ikke et quick fix, men noget, man skal være vedholdende med, men her er der altså tale om en hudforbedring i løbet af en relativt kort kur, som man herefter kan fortsætte med at vedligeholde. Alt afhængigt naturligvis af den hudtilstand, man kommer fra, og ens livsstil i øvrigt.

30-dages kur med pHformula

Efter en 30-dages kur med pHformula Liquid Life fornemmede jeg klart et boost i form af mere fylde og en bedre udstråling i huden.

Desværre fik jeg ikke taget før-billeder af min overarm, da jeg var så fokuseret på ansigtet, men selvfølgelig har kosttilskuddet den store fordel, at den virker på hele kroppen. Jeg opdagede pludseligt, at min overarm – min bingovinge – ikke længere krøllede på samme måde, som den ellers var gået hen og begyndt en lille smule på. Sådan ser min (53-årige) overarm ud nu i afslappet tilstand efter kuren.

Min konklusion er, at pHformula Liquid Life Boost er et yderst virksomt inner beauty kosttilskud, der har en efter allerede 30 dage på en lidt udkørt hud og krop, som jeg stod med efter et sygdomsforløb. Den er perfekt som en kur, hvor det også er mit indtryk, at energien og det generelle velfindende får et boost. Måske er det endda også medvirkende til, at jeg 7-9-13 ikke har ledsmerter som følge af det anti-østrogen, som jeg er blevet ordineret.
Jeg har især oplevet en forbedring på hudens fasthed og elasticitet og det gælder endda særligt på de ellers svære steder som overarme og hals, og jeg har genvundet noget af min gamle fylde og glød ♥
Nu vil jeg fortsætte med et shot et par gange om ugen for at tilføre kollagenpeptiderne løbende.

Du finder pHformula hos klinikker rundt om i landet og herunder hos deres flagshipklinik på Østerbro i København (se forhandlerliste). Jeg anbefaler altid den gratis rådgivning på klinikkerne, så du kommer hjem med de rigtige produkter til din hud – de er eksperter inden for både age, men også rødme/rosacea, pigmentering og acne, og kan virkelig gøre en forskel for din hud.

    0 replies

    Skriv en kommentar

    Want to join the discussion?
    Feel free to contribute!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.