Udenfor skinner solen – en retsmediciners erindringer!

Jeg måtte bare læse Udenfor skinner solen af retsmediciner Hans Petter Hougen. Jeg har nemlig altid haft en lidt morbid interesse for kriminalsager og retsmedicin – fra den virkelige verden vel at mærke, mens jeg yderst sjældent læser krimier. Netop krimier er forfatteren ellers ofte behjælpelig med at levere detaljer til, ligesom han i øvrigt efter en lang dedikeret karriere helt har overgivet og befinder sig godt i bøgernes verden og forlaget Lindhardt og Ringhof. Som han skriver, har han forladt en hård verden for nu at skrive.

Fascineret af retsmedicin

Som barn husker jeg Dr. Quincy blandt det sparsomme udvalg på tv, og måske var det her, at fascinationen af retsmedicin blev grundlagt, mens jeg slugte serien om de spektakulære sager, som han og assistenten løste som puslespil, der skulle lægges. Helt så farverigt er det virkelige liv som retsmediciner ikke, og bogen giver et nuanceret indblik i, hvad Hans Petter Hougen kalder at være et almindeligt menneske med et ualmindeligt arbejde.

Udenfor skinner solen anmeldelse

Erindringerne starter ved Hans Petter Hougens studietid, som bragte ham til General Francos formørkede Spanien, da han ikke kunne få optag på studiet i sit hjemland Norge. Efter, at studenteroprøret i Paris i 1968 bredte sig med uroligheder også til Spanien, var han nødsaget til at søge ud af landet – Norge var ikke til megen hjælp, men han landede i Danmark, hvor han fuldførte sine studier og med tiden fik en fremtrædende karriere som statsobducent, professor og leder af retspatologisk afdeling på Retsmedicinsk Institut. Spanskkundskaberne viste sig gennem tiden at blive en døråbner for flere udsendelser til Sydamerika og til forskelligt internationalt samarbejde.

En mand med sine meningers mod

Fra studietiden fortæller forfatteren levende som det revolutionære studenterliv, som han har et lidt anstrengt forhold til. Han kommer så vidt at kalde dem bønne- og linsespisende, evigt talende, men aldrig handlende, venstreorienterede. Han er uden tvivl spændende og har sine meninger mod, og nok også et glødende dedikeret og ambiøst menneske, der undervejs har taget sine konflikter for opnå sine mål. Igennem livet gør han selv en stor indsats bl.a. med arbejde med torturofre og med menneskerettigheder, som medlem af Amnestys lægegruppe og med arbejde under krigen i Jugoslavien, og i Thailand efter tsunamien. Værst af alt er hans oplevelse i Gaza, hvor førstehåndsoplevelser af Israels voldsomme fremfærd gør uudslettelige indtryk på ham – og os som læsere.

Hans Petter Hougen beskriver en karriere, hvor han er evigt stræbende og dedikeret, hvor han konstant er i bevægelse og brænder for at gøre en forskel. Et parallelt spor af karriere og sundhedsfaglige problematikker, hvor han spiller en stor rolle i at udvikle den danske retsmedicin, og et meget konkret job, som dokumenterer vold, overgreb og drab.

De konkrete sager – og alt det udenom!

Som læser får man historien om en ambitiøs karriere, som også må have haft sine ofre, både for ham, der har set og dokumenteret ondskab, grusomhed, død og ulykke, og for hans familie, der har levet med en mand, der arbejder meget, rejser ud i verden, bliver kaldt ud på alle tider af døgnet, og ofte må stille op i retsager og punktligt gør rede for alle fakta. Der er skarpe betragtninger om samfundet og verden, om fx USAs mange skudofre og en våbenlov, der gør det let som ingenting at anskaffe sig et automatvåben, om narkomisbrug og om en abortlovgivning, der bringer unge kvinder til selvmord.

Og der er naturligvis de virkelig historier ind imellem fra retsmedicinerens arbejde – om narkodødsfald, trappefald, ulykker, krigsforbrydelser, skuddrab og om slagsmål, der tager overhånd. Det er naturligvis den pirrende del – Dr. Quincy-delen – og så alt det mindre spektakulære, som vi almindeligvis ikke tænker over. Dokumentation af tortur, overgreb og vold, pludselige dødsfald, trafikulykker og vuggedød, som jo heldigvis ikke er så almindelig i dag.

Der er både noget til den morbide fascination, men også, og ikke mindst, den personlige historie om den karrieremæssige vej til retsmedicinen, områdets rolle og udvikling, og det internationale perspektiv og danske retmedicineres indsats uden i verden.

Hans Petter Hougen er som tidligere nævnt blevet bidt af at skrive, og forståeligt nok af at lande et ny og blødt sted. Det er ham vel undt efter den rejse, han har været på indtil nu, og jeg venter med spænding på, hvad hans næste projekt bliver. For en mand, der står stille, det er han bestemt ikke.

Bogen kan fås hos Saxo her (reklamelink)

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.