Uge 13 – fokus og favoritter!

Rigtig God Påske! Jeg håber, du nyder helligdagene ♥

Her hos mig synes jeg, der begynder at lugte lidt af forår, mens jeg har fået dette billede fra vores venner, der er i sommerhus i Marielyst. Det er nu meget rart, når påsken falder lidt senere – på den anden side må mange jo så bare slappe lidt af i stedet for at knokle i haven, og det er måske ikke så tosset.

Jeg synes, dagene går så stærkt her i påsken, og pludseligt er det blevet søndag og tid til at gøre status over ugen. Hos mig står den, sikkert som for rigtigt mange, i det sociale tegn bl.a. med tre hyggelige familiearrangementer lige i streg lørdag, søndag og mandag.
I den forbindelse skal jeg da ikke undlade lige at bemærke, at jeg vandt årets ægtrilningskonkurrence i går (hvem sagde konkurrencemenneske?) – jeg havde da også satset stort og skrevet The Winner ind i dekorationen på mit æg (hvem sagde irriterende type?)

Som du måske har set på Instagram, har lille Viola fået sit påskebad. Det er en større begivenhed, for som regel nøjes vi med etagevask, men sådan ca. hver tredie måned, får hun den HELT store wellness-tur med brus og føn og den fine hundeshampoo og balsam til hvide hunde (den finder du i indlægget her). Måske er det i underkanten (bemærk det beskidte vand), men på den anden side vil jeg heller ikke udsætte hende for alt for meget sæbe og spektakel. Hun finder sig fint i det, og jeg har på fornemmelsen, at hun godt er klar over, at hun bliver lækker.

Og her er hun så med sin smukke “storesøster” Cecilie i dag til fødselsdagsbrunch ♥

Min nye ring fra Carmen Ekvall er kommet!

I denne uge har jeg fået min nye ring fra Carmen Ekvall, der erstatter den, jeg fik stjålet i indbruddet i december. Jeg er bare så glad for den og føler mig efterhånden påklædt igen.

Den nye ring har præcis samme fatning i guld, som den gamle, der var hendes klassiske hjertering (med små hjerter i fatningen). Hun har også været ude og finde en særlig, og meget smuk, akvamarin til mig, som ligner den gamle fuldstændig. Eneste forskel er, at jeg har valgt hendes nye design PURA, som jeg synes er super smuk og elegant. Så får jeg både det gamle igen, samtidig med, at der sker lidt nyt, nu hvor det skulle være.

Du kan se både hjerteringen og Pura-ringen og alle de andre smukke ting fra Carmen Ekvall her. Hun bor og driver sin forretning på Mallorca, men det er altså ingen hindring for at få lavet smykker og få dem sendt hjem.

***

Den, synes jeg selv, rigtigt fine neglelak, som jeg har været så heldig at få tilsendt, er i øvrigt fra IDUN Minerals. Den er nem at lægge, tørrer hurtigt, og så synes jeg at farven er rigtig fin lige nu, hvor vi gerne vil have lige farve og forår.
IDUN neglelakkerne indeholder ikke kemikalier som DBP (dibutylphthalat), toluen, formaldehyd, formaldehyd-harpiks og kamfer, og så har de en virkelig fin pris på kun 79 kr.
Farven hedder Obsidian og kan fås hos IDUN Minerals her.
Du finder også et fint udvalg hos Matas (reklamelink)

***

En anden favorit fra ugen, der er gået, er en spændende ny dansk skodesigner, som jeg kommer til at vende tilbage til snart. Hun hedder Henriette Øst Hansen og har erfaring med så vidt forskellige ting som jagtstøvler og ultrafeminine italienske stiletter. De to ting – det elegante og det funktionelle – forener hun nu i sit eget navn med en kollektion af sko i forskellige højder, som alle er designet med henblik på komfort og sundhed for fødderne. Der er indbygget stødabsorbering, der er ekstra bredde foran, så vi ikke får knyster – og hælene er placeret strategisk i forhold til balancepunktet, så de bliver lettere og mere behagelige at gå i.

Jeg tager virkelig hatten af, for at hun kaster sig ud i et projekt med ergonomiske løsninger, for at give kvinder smukke sko, uden at vi ødelægger fødderne eller piner os selv. Det er sværere og dyrere, end man tror, at lave sko med bl.a. stødabsorbering!
Du kan følge Henriette Øst Hansen på Instagram her og besøge hendes webshop her. Måske kan du gætte, hvilket par, jeg har valgt – og er meget vild med – og ellers løfter jeg sløret for det inden længe.

***

Vinder af Exuviance Age Reverse serien!

Så er tiden kommet til at finde en vinder blandt alle, der modtager nyhedsmailen.
Der skal jo sendes Exuviance Age Reverse + en Super Retinol for 4.000 kr. af sted til den heldige.

Du kan læse om produkterne og hvordan de bruges her.

Sten har været lykkens gudinde og har trukket en tilfældig vinder, som blev Dorte Hyllehøj Kähler. Kæmpe tillykke!

Der kommer meget snart en lækker april-gave på højkant til endnu en modtager af nyhedsmailen! Du er med i konkurrencen uanset, hvornår du er tilmeldt.

Er du ikke allerede tilmeldt, kan du gøre det her

    6 replies
      • Jeanette
        Jeanette siger:

        Tusind tak, Marlene. Jeg er også meget glad for igen at have fået en Carmen Ekvall ring. Den gamle fik jeg lavet i forbindelse med vores bryllup, og det er et slag at få taget så mange smykker, der betyder noget.
        Lakkerne har en rimelig god holdbarhed på nogle dage, men afhænger selvfølgelig af, hvad man laver. Madlavning i den store stil holder de fx ikke til, men det er der jo ikke rigtig nogle almindelige lakker, der gør i vores dage. Til gengæld, så tørrer Idun lakkerne hurtigt.
        Jeg bruger også altid overlak, skal det lige siges.
        KH og god dag
        Jeanette

        Svar
    1. Anette Ninon
      Anette Ninon siger:

      Det var spændende læsning idag. Neglelakken💅💍 må jeg se nærmere på.
      God dag fortsat🌞

      Svar

    Skriv en kommentar

    Har du en kommentar?
    Så del den meget gerne!

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.