Velkommen til Qland! Voksenlivsstil har fået nyt navn

Så oprandt dagen, hvor Voksenlivsstil har fået nyt navn! Alt er, som det plejer, det er stadig mig, der på 8. år står bag bloggen med inspiration til voksne kvinder og byder indenfor i mit eget liv med de ting, jeg laver og alt det, jeg nu går og tænker over.

Velkommen til Qland!

Jeg har længe overvejet et navneskifte, som er lidt bredere – måske lidt mere mundret og også lidt smartere, hvis jeg skal være helt ærlig. Voksent, uden at virke out datet, for jeg mener jo netop ikke, at alder altid nødvendigvis er så afgørende for, hvad vi i dag som kvinder finder interessant. Livsstil, personlighed, nysgerrighed på, hvad der rører sig, er langt vigtigere end alder.

Selvfølgelig er der forskel på, hvad man som voksen kvinde finder interessant i forhold til de unge piger – vi befinder os i sagens natur forskellige steder i livet. Qland er en voksenblog, hvor fokus er på kvalitet fremfor ”ugens trend”, på beauty til den modne hud, på mode og indretning, der holder i mere end en halv sæson, på gode bøger, rejser og kulturoplevelser og alt, hvad jeg fylder mit liv ud med og bl.a. gør for at styrke både krop og sind.

Stadig en blog for voksne kvinder

Jeg har valgt at kalde bloggen for Qland, fordi den stadig skal repræsentere et univers for kvinder, et sted hvor man kan gå ind og lade sig inspirere og måske spejle sig i en, der også er voksen, eller også bare lade sig underholde om løst og fast, når man har brug for et lille åndehul og gerne vil se, hvad jeg nu har gang i.

Jeg håber, du vil tage godt i mod det nye navn og vil føle dig mindst lige så meget hjemme som før.

6 replies
  1. Karina
    Karina says:

    Tillykke med det nye navn – og hold op en smuk header – et smukt billede af dig 🙂 Kærlige hilsener

    Svar
  2. Tina
    Tina says:

    Dejligt med nyt navn og ny Header og hvor er du smuk på det billede 🙂
    Tillykke med det nye !
    Jeg vil glæde mig her på Qland 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.