Principperne i Verdens Bedste Kur

Principperne i Verdens Bedste Kur

Juletiden med al dens mad og lækkerier, må være et godt tidspunkt til at få kigget nærmere på Verdens bedste Kur af Arne Astrup og Christian Bitz. Den har ligget et stykke tid hos mig. Ikke fordi, jeg skal på kur, men fordi den indeholder de nyeste resultater fra verdens største ernæringsundersøgelse og kan gøre os klogere på, hvad der vender op og ned, når det kommer til kost og vægt.

verdens bedste kur

Verdens bedste Kur koster 285 kr. hos Saxo.com

Verdens bedste Kur handler om at sammesætte sin kost, så andelen af protein er relativt højt (25%) og andelen af hurtigt optagelige kulhydrater er lav. Det handler om nydelse, fremfor afsavn og fanatiske slankekure. Målet er at sammensætte en kost, som mætter, uden at man behøver tælle kalorier, og indarbejde nogle gode vaner, så vægten ikke bliver et problem, fx:

  1. Hvidt brød, ris og pasta, bør kun indtages i små mængder, hvis man vil passe på vægten – de mætter ikke så godt og får blodsukkeret til at stige. De skal derfor erstattes af de brune fuldkornsudgaver.
  2. Kartofler er den råvare, der mætter mest per kalorie, og er en vigtig kilde til C-vitamin. Så den skal tilbage i kosten i stor stil.
  3. En række krydderier, især chili, kan øge forbrændingen.
  4. Man tager ikke ekstra på i sig selv ved at spise efter kl. 18. Kroppen er faktisk ligeglad med, hvornår du spiser – det er det samlede kalorieindtag over tid, der er interessant. Det er snarere usunde snacks og de ekstra kalorier efter aftensmaden, der bør kigges på.
  5. Kalcium slanker. Man ved ikke helt hvorfor, men det tyder på, at kalcium fra fx magre mejeriprodukter, broccoli, mandler, bønner, spinat, fuldkornsrugbrød m.v. mætter mere. Samtidig binder kalcium fra kosten fedtet i tarmen, så det ikke optages i kroppen.
  6. Kroppen udskiller selv affaldsstoffer, og såkaldte detox-kure er derfor unødvendige. Når der opleves en god følelse ved detox, kan det slet og ret skyldes, at man normalt lever for usundt.
  7. Det er uhyre sjældent, at man oplever mennesker med et stofskifte så lavt, at det påvirker kropsvægten. Så den med, at man ikke kan gå forbi bageren uden at tage på, holder ikke. Det er som oftest for store mængder mad, eller usunde mellemmåltider, der skaber overvægten.

Bogen indeholder konkrete kostplaner og mange opskrifter, som er indbydende og inspirerende, uanset om du skal tabe dig eller bare ønsker at holde vægten.

2 replies
  1. Marianne Greiff
    Marianne Greiff siger:

    Hej Søde. Jeg har begge bøger og jeg kan varmt anbefale den nyeste Verdens Bedste kur o2. Den er meget mere enkel i sin opsætning og de fleste opskrifter er til en person. Den er mindst lige så velskrevet op inspirerende som den første. Så hvis du har mere tid så skulle du også lige få den læst smil Marianne

    Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.