Zoom på Exuviance Age Reverse

Nu blevet tid at zoome ind på den helt fantastiske gave, jeg er så glad for at kunne trække lod  om den 31. marts blandt jer skønne læsere, der abonnerer på nyhedsmailen ♥
(Præmien er sponsoreret af Exuviance).

Age Reverse er en komplet hudplejeserie fra klinikmærket Exuviance, som er målrettet moden hud og til at stimulere cellefornyelsen og opbygningen af kollagen.

Kollagen er et protein, der sammen med elastin, danner bindevævets fibre. Når hudcellernes evne til at danne kollagen falder med alderen er det en medvirkende årsag til, at vi udvikler rynker.

Age Reverse er en yderst virksom hudplejeserie til moden hud, der på kort tid giver dig en mærkbart jævnere hudstruktur, mere klar og ensartet hud (reducerer pigmentforandringer) og ikke mindst reducerer de fine linjer i huden. Jeg bruger selv alle de viste produkter i øjeblikket, og det er én af de serier, som jeg er helt vild med, fordi den gør en forskel. Hvis du bruger dem morgen og aften, så kan du med det samme se, at huden bliver friskere og glattere og får en langt bedre udstråling. Med mine, meget snart, 52 år er jeg ikke i tvivl om, hvilke hudplejeprodukter, der har en effekt på at holde min hud så fast og glat som muligt, og det er dem, jeg videregiver mine erfaringer med her på bloggen.

Exuviance er uden tvivl blandt de mærker, der kan noget, og er baseret på dermatologisk udviklede produkter med ingredienser med en dokumenteret effekt. Herunder taler vi i Age Reverse serien om peptider, vitaminer og antioxidanter. Hvor jeg også ofte taler om hyaluronsyre, så har Exuviance ovenikøbet et patenteret NeoGlukosamin, der indgår som en byggesten i netop hyaluronsyre, som naturligt udfylder huden. Endelig indeholder flere af Age Reverse produkterne Retinol (a-vitamin), som også er en af de allermest dokumenterede ingredienser, når det kommer til reduktion af linjer og rynker.

Lad os zoome ind på hele rutinen og de produkter, du kan vinde!


Exuviance Age Reverse BioActiv Wash hører til én af mine absolutte yndlinge, når det kommer til rens.  Jeg bruger den stort set hver dag og har gjort det i en længere periode. Uanset, hvad du ellers bruger, kan jeg så meget anbefale den! Det er en blød og cremet skum, der renser huden effektivt, mens den virker mildt exfolierende og stimulerer hudens cellefornyelse og gør den klar til de produkter, der skal bruges efterfølgende. Det en behagelige, men samtidig effektiv, rens, der slet ikke virker udtørrende på huden.

Det efterfølgende produkt, som du kan bruge morgen og aften er serummen Total Correct + Sculpt Serum. Her er virkelig et superprodukt med bl.a. frugtsyrer, der har en målrettet virkning på linjer og rynker. Derudover udglatter den pigmentering. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan syrer er en vigtig og fast bestanddel i min hudpleje, som er med til kemisk at exfoliere huden og stimulere dannelsen af nye hudceller.

På samme billede viser jeg Exuviance Super Retinol Concentrate, som den heldige vinder også får. Den indeholder 1% retinol, som er noget af det mest effektive i reduktion af rynker og til opstramning af huden. Cremen bruges om natten, og har du en sart hud, så brug den kun et par gange om ugen. Jeg veksler mellem den og serummen om aftenen. I det hele taget er det en god idé at bruge solbeskyttelse hver dag!

Til sidst bruges morgen og aften hhv. Day Repair og Night Lift fra Age Reverse serien. Cremerne er et par bomber af både peptider samt de nævnte vitaminer og antioxidanter og NeoGlucosamin, der virker udglattende på huden. Dagcremen har desuden solfaktor 30, hvilket er nødvendigt, hvis du bruger den koncentrerede retinol om aftenen.

Med denne rutine vil du nærmest med det samme kunne se en forskel på din hud.

Vi er ikke færdige endnu, for til hals og decolleté er der en Toning Neck Cream, der bruges morgen og aften. Udover, at den har noget af den skønneste duft, så har den en opstrammende effekt og et højt indhold (8%) af den førnævnte neoglukosaminer, som understøtter fylden i huden. Det er noget af dét, som man har brug for, hvis halsen er begyndt at hænge lidt.
Det er en af de skønneste halscremer, jeg har prøvet.

Til allersidst, er der særlig pleje til øjenomgivelserne, der sætter ind på rynkerne omkring øjnene, men også mørke ringe og hævelser. Hyalouronsyre fugter og blødgør huden og peptider og maltobionisk syre, der tilhører den allernyeste generation af frugtsyrer, forbedrer huden og bekæmper frie radikaler.

***

Exuviance er skabt som et klinikmærke, og jeg kan kun varmt anbefale dig at få professionel rådgivning til, hvilke produkter, der passer bedst til dig. Evt. i forbindelse med en af deres lækre ansigtsbehandlinger (se deres klinikliste her).
Age Reverse kan dog være til gavn af de allerfleste med moden hud, som gerne vil se resultater. Har du sart hud, så brug fx produkterne hver anden dag. Har du meget sart hud, vil serien være for kraftig for dig, men til de allerfleste af os, er den bare super effektiv ♥

Jeg finder en heldig vinder blandt modtagerene af nyhedsmailen den 31. marts.

7 replies
  1. Bettina
    Bettina siger:

    Wow, det her må være drømmepakken som man ikke lige selv har råd til at købe smil! Har været nysgerrig på dette mærke pga. hyalouronsyre – men kan jo læse her at de har mange spændende og lækre produkter til moden hud!

    Svar
  2. Charlotte AS
    Charlotte AS siger:

    Hej jeanette så har jeg været inde og få et par prøver 👍🙂 startede i går aftes og nu her til morgen virker til at være nogle gode produkter min hud er ikke blevet tør eller andet men dejlig blød. Plejer at mærke hurtigt om det for kras for min hud , så vil forsætte og se om min hud stadig regerer godt , og om jeg skal forsætte og invester i dem 👍🙂 god weekend herfra

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Hej Charlotte,
      Hvor er det skønt, at du melder tilbage med dine oplevelser. Også, at du kan tåle dem, selvom du normalt kan reagere. Det bliver spændende, hvad du synes om dem, når du har prøvet nogle dage. Jeg synes, man kan se forskel ret hurtigt.
      Rigtig god weekend og tak!
      KH Jeanette

      Svar
  3. Charlotte AS
    Charlotte AS siger:

    Ih her krydser 🤞🤞 jeg god beskrivelse og lækre produkter har godt nok kigget på serien men aldrig fået købt den. Har set nogle fine resultater inde på deres hjemmeside. Så 🤞🙂 og god dag til alle

    Svar
    • Jeanette
      Jeanette siger:

      Rigtig dejlig dag til dig! Prøv bare at starte med Age Reverse rensen, hvis du vil snuse lidt til produkterne. Jeg elsker den 🙂
      KH Jeanette

      Svar

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.