Brug tarotkort til selvudvikling – og få online tarotcoaching!

Den nye bog Tarot er Sofie Golodnoffs opdatering af hendes far, tarotmesteren Ulrik Golodnoffs grundbog om tarotkort.
Den nye bog Tarot er Sofie Golodnoffs opdatering af hendes far, tarotmesteren Ulrik Golodnoffs grundbog om tarotkort. Den giver en indføring i, hvordan du bruger tarotkortene til selvudvikling, giver inspiration til kortoplæg og forklarer grundigt betydningen af hvert kort. Det er lige til at gå i gang med selv – og længere nede finder du et link, hvor du kan skrive til Sofie og bestille en lydfil med dit personlige oplæg, hvis du vil prøve tarotcoaching.

 

Presseeksemplar. Onlinecoaching er modtaget i gave.

Tarotkort er for mange omgærdet med mystik, men det hverken okkult, manipulerede eller farligt. Tværtimod er tarotkort er en gammel europæisk visdom, som giver dig et værktøj til at arbejde med din egen udvikling og give dig klarhed og anspore til livsmod og handlekraft.

I bogen Tarot får du al den viden, som Sofie Golodnoff har fået i arv fra sin far, der var en anerkendt tarotmester. Du lærer at bruge kortene som et terapeutisk redskab, som kan hjælpe dig til at navigere og reflektere. Du kan trække et dagligt kort og styrke din intuition, eller du kan lære at lave oplæg til glæde for dig selv og andre.

Troen på meningsfulde sammenhænge!

Kortene skal ikke bestemme for dig, men skærpe din opmærksomhed og handlekraft i forhold til emner, du sikkert allerede ved eksisterer, men ikke har haft klarhed over betydningen af eller følt dig klar til at handle på.

Tarot beskrives ofte som værende teoretisk baseret på overbevisningen om synkronicitet. Dét, der fremkommer i kortene, det kommer, fordi det har betydning for dig lige nu. Det er troen på, at der er en mening med de tilfældige hændelser, der sker i dit liv.

(du kan evt. læse mere om synkronicitet i indlægget her om bogen Få Karma, Synkronicitet og Mod i dit liv af Rikke Hertz)

Synkronicitet er meningsfulde og ikke-tilfældige forbindelser mellem hændelser, der ikke er forbundne kausalt. C.G. Jung

(Med kausalt forstås, at de to hændelser ikke er naturligt affødt af hinanden).

 

Kortene giver dig beskrivelser, forklaringer og muligheder, men det er det enkelte menneske, der til syvende og sidst selv tager ansvar for sit liv ved at træffe egne valg!

 

Tarotkort og psykoterapi

Jeg studerer psykoterapi, i en gestaltisk/eksistentialistisk retning, der hylder det personlige valg og ansvar, og tarotkort er ikke fremmede at bruge i den sammenhæng. Aldrig til at ansvise svarene, men det kan bruges til at åbne vores bevidsthed og blive klogere på os selv. På samme måde, som vores drømme kan fortælle meget om, hvad vi går og tumler med lige nu.

Man kan sige, at tarotkortene er hele bogen om vores liv og personlige udvikling skrevet på løsblade. De symboliser hele vores historie, der hele tiden er i bevægelse. I tarot kan fortællingen om vores livs rejse findes, hvis vi har en til at oversætte for os på en kyndig måde.

Jeg har bestilt mine egne tarotkort

Jeg er så fascineret af bogen og den lærerige og konstruktive tilgang, at jeg straks har bestilt et sæt tarotkort til mig selv. Det her vil jeg lære! Og det vil måske være en mulighed at bruge det aktivt i forbindelse med det psykoterapeutiske arbejde for mig i fremtiden.

Jeg skrev til Sofie Golodnoff og spurgte, hvilket sæt kort, hun synes er de bedste og fik straks svar på, hvad hun selv bruger: Tarot Smith-Waite Centennial. (jeg har fundet dem til 199 kr. hos Krystalbutikken).

Hvilke Tarotkort er de bedste?

Få en lydfil med et tarotcoaching

Udover det, så var Sofie så sød at tilbyde mig en smagsprøve på, hvad tarotkortene kan i form af en online tarotcoaching!

Jeg havde ikke bedt om svar på noget konkret – det kan man godt gøre – men fik lagt kortene ud fra det, som ligger øverst hos mig lige nu. Jeg må sige, at det gav rigtigt meget mening og mod på fremtiden.
Det kan anbefales, hvis du er nysgerrig på, hvad tarot kan eller hvis du går med noget konkret, du har brug for rådgivning eller overblik på. 

Du kan bestille en lydfil med dit personlige tarotoplæg med tarotcoaching hos Sofie Golodnoff (250 kr.).
Du får de vigtigste beskeder til dig lige nu, og personlig vejledning i, hvad dit næste skridt kan være.

Bogen Tarot af Sofie Golodnoff giver en brugbar indføring i tarotkortenes verden!

Bogen Tarot kan købes her hos Saxo.

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du en kommentar?
Så del den meget gerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.