Ren lækkerhed

Tromborg

 

Tromborg er ikke til at komme udenom.  Det enkle og rene design gør sig på ethvert badeværelse.Jeg er vild med bl.a. håndsæben med aromaterapi, som dufter skønt og diskret – min favorit er Ginger.  9o kr. for 200 ml. hos fx Magasin.

Silke til ansigtet

Jeg er tilhænger af at kombinere hudplejemærkerne og plukke de bedste produkter ud. Når det kommer til rensning af huden, er denne Silky Purifying Cleansing Oil fra Kanebo bare fantastisk. Olien trækker urenhederne ud af huden, selv på næsen, og giver en silkeblød fornemmelse uden at fedte. Samtidig kan man bare ikke lade være med at give ansigtet en grundig massage med denne lækre olie, og hemmeligheden bag en velplejet hud er netop ofte, at produkterne ikke bare smøres på, men arbejdes ind i huden.
Alt efter behov renser jeg efterfølgende med en almindelig rensecreme (Dermalogica Age Smart), men som regel nøjes jeg med olien, som jeg så renser af med Jane Iredales geniale vaskehandske Magic Mitt. Magic Mitt kan faktisk alene fjerne al makeup og rense huden uden produkter overhovedet, men efter olien sætter den prikken over i’et. AL makeup er væk, og det er slut med, at de sidste rester tørres af håndklædet.

Olien koster ca. 350 kr.
Kluden, som holder i årevis, koster 150 kr.

Fin neutral lak fra YSL

YSL har introduceret sine nye lakker La Laque Couture med masser af fine farver. Jeg er nu faldet for denne helt neutrale sart lyserøde, som giver en flot manicureret look. Den er meget elegant på hænderne, og det er rigtigt flot at supplere med en stærk farve på tæerne.
De nye lakker fra YSL skulle have en ekstra lang holdbarhed, men jeg synes nu de er ret normale. Til gengæld er de super lette at påføre og farven er meget smuk i to lag.

 
In touch – final touch….

In touch highlighterJeg er simpelthen nød til at fremhæve endnu et af jane Iredale’s unikke produkter. Highlighteren In Touch (225 kr.) gør bare noget særligt og fuldender enhver makeup om den er simpel eller mere festlig. Den er ikke svær at bruge, der stryges bare let med stikken på de højeste steder på ansigtet, der hvor lyset rammer, på det øverste af kindbenene, næseryggen og lidt på midten af panden. Den giver et flot og frisk udseende, men skal bare prøves  – du vil elske resultatet. Og så holder den en evighed.

 

Nem, flot og naturlig foundation fra Jane Iredale

Amazing base

Blandt nogle af Jane Iredale ‘s mest geniale produkter er hendes mineral foundation. Enten den løse, Amazing Base, eller den faste pudder PurePressed – Base, når der skal dækkes lidt ekstra. Nogle gange kombinerer jeg de to produkter, hvis der skal dækkes lidt ekstra.

 jane iredale mineralfoundation2

Begge foundations giver en ensartet og flot hud, som ikke virker for malet, og begge indeholder ovenikøbet solfaktor. I det hele taget bliver det ikke meget lettere at lægge en flot makeup.

Begge foundations fordeles med en børste, der alt efter tætheden giver en større eller mindre dækning.

Jeg er også Morrocanoil fan!

Der er skrevet mangt og meget om hårproduktet Morrocanoil, så det er næppe nogen nyhed. Alligevel skal jeg ikke undlade at melde mig ind i fangruppen. Jeg bruger produktet hver gang, jeg har vasket hår – 4-5-6 pump i mit lange hår – og min hår spalter så godt som aldrig mere, og det er let at rede ud. Olien, som hvis ret skal være ret er silikonebaseret, tynger og fedter ikke håret. Det kan også bruges i det tørre hår til styling.
Så glem alle andre serummer og olier til håret – de er spild af penge i forhold til Morrocanoil. Det er i den dyre ende, men den er alle pengene værd.

Morrocanoil.jpg

De øvrige produkter i serien er også rigtigt gode, men i mine øjne skiller de sig ikke så markant ud som olien. Olien ville jeg helst ikke undvære, men shampoo og kur er stadig fra Redken hjemme hos mig.

Køb den hos MilleM.dk, som også har mange andre gode produkter og en fin blog – læs fx De 5 største misforståelse om hårprodukter.

Lækker olie til huden

Jeg er helt vild med denne Body Oil fra Karmameju. Den dufter dejligt, og giver en flot og fugtmættet hud – og en lækker spafornemmelse. Fås også i 2 andre dufte.
Fås hos fx Matas til 299 kr.

Karameju bodyoil

Karameju bodyoil2