Allerførst vil jeg ønske dig rigtigt Godt Nytår! ♥
Jeg håber, du får en dejlig nytårsaften og kommer godt ind i det nye år.
Jeg vil også sige tusind tak for, at du læser med – jeg glæder mig til 2018 her på bloggen, hvor jeg håber, at jeg stadig kan inspirere dig med alt fra skønhed og mode til bøger, mad, bolig og meget mere, krydret med små historier fra mit eget liv.

***

For første gang nogensinde er jeg ikke hjemme i Danmark og holde nytår! I år er nytårsaften henlagt til Club La Santa, og jeg er spændt på, hvordan det kommer til at blive i aften. Lige nu er det faktisk lidt surrealistisk, at det er nytårsaftensdag – jeg er startet med morgenløb i korte ærmer, og derefter er morgenmaden blevet nydt i solen.

Lige præcis i år har vi brug for at være helt væk fra det hele, og bare flyde med strømmen uden de store forventninger eller forpligtelser. Denne her nytårsaften, og denne her uge, ser både Sten og jeg som et vendepunkt, hvor vi for alvor falder ned efter nogle ret store ændringer i vores arbejdsliv. Når man er væk, kan man også tænke tanker og se tingene lidt udefra, evaluere og lægge planer.

***

Men først, det mest skelsættende, der er sket for mig i 2017,  og som heldigvis er en glædelig begivenhed. Lille Viola, som ankom i marts måned og blev husets nye omdrejningspunkt. Jeg ville aldrig have troet, at en hund kunne betyde – og fylde – så meget, men jeg er blevet meget klogere og har fået en øjenåbner af rang, hvad hunde angår. Lige nu savner jeg den lille bandit, men jeg ved, at både hun og mine forældre har en fest sammen i den uge, vi er væk!

Nå ja, som du kan se, fik jeg (af alle) også en tatovering i 2017. Den 8. april, hvor det var præcis 10 år siden, at Sten og jeg mødtes for første gang (læs indlægget her). Så nu står mærkedagen i den grad fast markeret på min venstre arm – og Stens højre – og det er jeg glad for ♥

Foruden Viola, var min største og lige så kloge beslutning i 2017 at afvikle min webshop. Efter lange overvejelser besluttede jeg, at det ikke var dér, jeg skulle lægge så mange kræfter. Det var simpelthen blevet for hårdt, og jeg havde alt for lidt overskud og var alt for meget hængt op. Jeg fik stoppet op i tide – og det er bare så vigtigt – fik solgt varelageret tålmodigt over 5 måneder, og kunne stoppe med udgangen af november. Altså for under en måned siden!

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg havde nået at blive ramt af stress. Jeg måtte til lægen med vejrtrækningsproblemer, men jeg fejlede intet fysisk. Hele mit system har været i alarmberedskab, og jeg har været i en langvarig situation, hvor jeg skulle kæmpe for at nå alting. Jeg er først nu ved at falde ned inde i hovedet, og det er her, at ugen på Club La Santa kommer ind som et vendepunkt. Med fokus på afslapning, men også kost og motion, så gør sådan en uge underværker – og rum til at få tingene tænkt igennem.

***

For Sten er det også et vendepunkt, for han har netop – efter en meget lang proces – solgt sin virksomhed og glæder sig til at fortsætte som ansat i de næste par år.

Vi står med andre ord et godt sted, og vi kan i den grad se fremad efter et lidt hårdt år, hvor der også skulle tages nogle store beslutninger. Næste år skal vi have mere fokus på at gøre det, som vi allerbedst kan lide at lave!

***

Nu går vi så på vores ture her nede på Lanzarote og drøfter tingene og lægger planer for, hvad vi kunne tænke os, at der skal ske i det nye år.

For mit vedkommende skal jeg bruge lidt mere tid til at trække vejret og se tiden lidt an efter at have lukket shoppen. Først og fremmet har jeg lyst til at bruge allermest energi her på bloggen, og jeg tror på, at 2018 bliver et godt år, hvor flere og flere voksne kvinder får øjnene op for, at også vi har masser af inspiration af give hinanden. Lige nu er der 13.000 unikke besøgende her på bloggen hver måned, og det kan jeg kun være glad og stolt over. Så TAK igen, fordi du har lyst til at læse med!

Mit nytårsforsæt – eller skal vi sige nytårsfokus – handler overordnet i år om struktur. Ikke min stærke side (ellers var det nok heller ikke nødvendigt med et forsæt), men så må man jo stramme lidt op. Uden faste arbejdstider kan det hele godt bliver lidt for flydende, men jeg har besluttet mig for at skabe mig selv nogle lidt fastere rammer, som især skal afføde mere overskud og tid. Mine måltider og min motion er noget af det, som – hvor kedeligt det end kan lyde – skal skemalægges lidt mere.

***

2018 bærer bestemt også i retning af flere timer på havet. 2017’s bådkøb viste sig – helt ærligt – at være et regulært fejlkøb, som heldigvis er solgt tilbage til Holland. Nu er vi så gået all in, og jeg har overgivet mig til noget større, som i retning af et lille flydende sommerhus. I april 2018 skal denne her smukke Marex 310 Suncruiser afhentes, indrettes og indtages!

 En endnu større ting er, at vi har besluttet os for at have øjnene åbne for en ny bolig. Uden webshoppen er kælderen pludselig blevet meget stor, og de kvadratmeter kunne måske konverteres over i noget mere brugbart.
Jeg har en drøm om kæmpestore stuer og køkken, Sten drømmer derudover om 1 plan og havudsigt, men lad os nu se, hvad der dukker op, måske bliver det ikke til noget.
Vi er også meget glade for at bo i Klampenborg, tæt på havn, strand, by, Dyrehaven og mange søde mennesker, og desuden skal det være det helt rigtige for at vi slipper vores smukke hus, som du i øvrigt komme til at se i 2018 i Mad & Bolig nr. 3.

Nu får vi se, hvad 2018 bringer. Det er godt at have planer og gøre sig tanker – især om, hvad der egentlig gør en glad – men det allervigtigste er, at alle er raske og vi har hinanden. Tid og overskud står sikkert højt på listen hos mange, og dybest ser er det for mig nok det allervigtigste. At gå tur med Viola, nyde naturen, løbe og holde min krop i form, have overskud til at spise ordentligt, drikke en god kop te, at læse og udvide min horisont, at se gode film og serier, og ikke mindst være sammen med dejlige venner og familie.

***

Selvom jeg havde fået spændt mig selv foran en vogn, som pludselig løb afsted med mig, så har kun mig selv at stille til ansvar, og jeg ved, at andre har haft langt større udfordringer i 2017 end jeg. Nu har jeg vendt bøtten, og jeg føler mig både meget priviligeret og taknemmelig over, at jeg ikke har større problemer, end jeg selv kan være herre over.

Hvad du end måtte slås med, af store eller små ting, så ønsker jeg, at 2018 må blive et godt og lykkebringende år for dig.

PS. Husk nytårskonkurrencen nedenfor! 

I går fik vi slået et skår i juleglæden, som jeg er nød til at dele med dig.
Det er en rigtig øv-historien, men jeg vil med det samme sige, at jeg er i fuld gang med at vende tingene til det positive i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre.

***

I aftes blev vi ringet op af alarmselskabet, som kunne fortælle, at der gik en person rundt i vores hus. En meget ubehagelig realtime opdatering, skal jeg hilse at sige!
Vi befandt os midt i  aftensmaden hos Stens datter og hendes kæreste på Frederiksberg, ca. 25 minutter hjemmefra.

***
Turen hjem blev mere og mere nervepirrende, som vi nærmede os – hvad havde han taget, var julegaverne væk, hvilke smykker var væk, hvad med min pc, hvor meget havde han rodet, var vinduer smadret, var han stadig i huset?

Vi havde straks ringet til to af vores søde naboer, og én af de positive fortællinger i hele historien er, at de prompte kom ud og holdt øje og stod vagt. De vi kom hjem, blev vi ikke alene modtaget af vagtmand og politi, men også af både børn og voksne, som deltagende stod og ventede på os. Vi var ikke alene! ♥

***

Vi havde haft besøg – ikke af julemanden, der kom ned gennem skorstenen for at bringe os gaver – men en klatretyv, en adræt satan, der havde brugt trinene op ad skorstenen til at komme op på taget og derefter ned på bagsiden af huset, hvor han har stået i tagrenden og brækket et kvistvindue op. Ikke just en sød og rar julemand, men én, der kom for at lænse os for kontanter og smykker.

Vi har ikke alarm på førstesalen, og det er åbenbart en trend, som tyveknægtene har luret. Vores området er for tiden stærkt plaget af indbrud og mange af dem via overetagen. Det slutter nu hos os, og der er bestilt en rumalarm med kamera ovenpå også.

***

Da vi kom hjem, måtte vi først ikke gå ind, så vi måtte tålmodigt vente lidt endnu på at besigtige skaderne. Politiet var ved at gennemsøge huset for at se, om tyven var derinde stadigvæk. Alt var nemlig gået stærkt, og vagtmanden afkom 7 minutter efter, at alarmen gik. Der kom også en hundepatrulje, som søgte efter manden i området efter, at han måtte være stukket af gennem haverne. Desværre uden held.

***

Vi fik lov at komme ind i huset. Gudskelov havde vi haft Viola, vores lille hund, med os på besøg, så der var ingen fare på færde for hende – positive ting nr. 2!

Vinduet var brækket op med et koben, så hasperne var flået af, men der var ikke smadret vinduer, og indefra ser det ikke ødelagt ud. Det kan klares med et par nye hasper. Positive ting nr. 3.  Men så kom vi til de ting, der manglede! Det er først og fremmest gået ud over mine smykker, foruden nogle tusinder i kontanter. Min varme lange dunfrakke blev han sjovt nok også fristet af, så den mangler jeg på mine gåture med Viola nu.

***

Smykkerne er det værste! Ikke de ting, som kan genkøbes, men de stærkt personlige smykker, som rummer minder og har affektionsværdi. Væk er min farmors store guldarmbånd, som jeg huskede hende med, væk er min mormors forlovelsesring, væk er min unika armring lavet af guld fra min mor, mormor og farmor, væk er mine bryllupsperleøreringe, som også var min morgengave, væk er brillianthjertet, som var en gave fra mine forældre, væk er min oldemors broche, væk er Dagmarkorset fra min dåb, væk er de store sølvsmykker fra min ungdom, væk er min store flotte Lotusring, som var en gave fra Sten, min Saturnring og min hjertering, som heldigvis alle tre kan erstattes. Væk er mit lille Cartier Tank ur og flere andre ting.

De ting, som ikke kan erstattes er dét, som gør allermest ondt, og da jeg nåede armringen, brillianthjertet og mine bryllupsøreringe, måtte jeg fælde en lille tåre, selvom jeg prøver at tage tingene i stiv arm, som de kommer.

***

Positive ting nr. 4 er, at vi har haft besøg af en trods alt flink tyv, hvis man kan kalde en tyv flink overhovedet. Men faktum er, at han har rodet minimalt. Min pung er tømt for penge, men ellers efterladt pænt med alt andet. Tøjet er kigget igennem, men ikke væltet ud af skabene. Så det var lynhurtigt at rydde op og tage sit hjem tilbage. Sent i aftes måtte jeg støvsuge og vaske gulvene, før jeg gik i seng, som en mental proces for at fjerne alle spor.

***

Da han er nået stueetagen, er han blevet overrasket af alarmen i det øjeblik, han trådte ind i stuen. Et enkelt skab har han nået at kigge i, før han har taget flugten tilbage over taget.

Han nåede dog også at blive fristet af min splinternye taske, hvilket jeg kan forstå, for den er meget flot og flashy. Den er et ekstravagant køb, må jeg indrømme, som jeg havde tilladt mig selv fornyligt.
Jeg købte den sidste hos Gucci, og jeg tror ikke, der er ret mange af dem i Danmark, så hvis du ser denne her taske, så er der er en chance for, at den er min!

Tasken bliver noget af det første, jeg skal have købt igen. Og en varm dunfrakke – positiv ting nr. 5 er, at jeg strengt taget godt kunne trænge til en ny.

Men smykker er ikke noget, man bare sådan erstatter – for mig er de personlige, samlet gennem årene og har en betydning. Jeg forventer ikke at se dem igen nogensinde, så jeg må indstille mig på, at de er væk for evigt.

Enden på det må blive, at jeg – når jeg er klar – går ud og køber nogle nye velvalgte ting, som fremover skal rumme alle minderne. Mine forældre skal hjælpe mig med at finde det nye brillianthjerte, som er deres gave.

***

Jeg er, trods det, at jeg vælger at være positiv, mærket i dag, vågnede op med en kæmpe rynke mellem øjnene og føler mig træt og gennembanket.
Men nu ser vi fremad, får flere alarmer, nye smykker med en ny betydning!

Jeg er sur på tyven, men eet eller andet sted er jeg glad for, at han ikke faldt ned fra taget, og vi fandt ham død eller lemlæstet udenfor. Faktisk burde han hyres til at ordne vores skorsten uden stillads eller kran – eller det kunne være en passende straf. Desværre tror jeg ikke, at Arbejdstilsynet vil bryde sig om det. De lever livet farligt, de tyveknægte, men de gør godt nok også livet surt for os andre.
Han er ikke LOVED!

Men her er vi ikke sådan at få ned med nakken, så jeg vælger at fokusere på de positive ting, der trods alt er, så vi klinker skårene og finder juleglæden frem igen. Den håber jeg også har indfundet sig hjemme hos dig.

Tak, fordi du læste med, og jeg måtte dele historien med dig ♥

Rigtig glædelig 1. december ♥
Jeg håber, du nyder dagen og mærker julestemningen komme krybende. Det gør den ekstra meget her hos mig i år – for ud over at være den 1. december er det mit vedkommende også min første dag i “friheden”. Ikke fordi jeg er blevet skilt (gud forbyde det) eller sluppet ud af spjældet (den tanke nåede forhåbentlig ikke at strejfe dig) – men simpelthen fordi, jeg har lukket min webshop i går!

I dag skal jeg IKKE nå posthuset, jeg skal ikke pakke ordrer og printe pakkelabels – næ, jeg har såmænd fundet lidt af yndlingsjulepyntet frem, og om lidt skal jeg til blomsterhandleren efter mos og ler og sager, så jeg kan få et kalenderlys og en dørkrans stablet på benene.

***

Inden, jeg fortæller lidt mere om alt det med webshoppen, så skal det jo selvfølgelig handle om jul. Derfor har jeg drysset lidt billeder ind imellem her fra mit spæde julehjem.
Jeg pynter langsomt op, og jeg elsker at finde lidt frem hen ad vejen og nyde hver lille ting, som kommer frem af gemmerne. Vi mennesker husker jo i virkeligheden ikke fantastisk godt. Hvis du spørger mig, hvad jeg lavede for 14 dage siden, vil jeg sandsynligvis ligne et stort spørgsmålstegn. Men julen er fyldt med gentagelser, kontinuitet og minder, og måske derfor betyder den ekstra meget.

Mit julepynt rummer det hele – arvestykker 3 generationer tilbage, gaver fra kære mennesker, ting, jeg har købt særlige steder, det umoderne og alt for kiksede, som bliver i kassen, og lidt nyt hvert år for at markere denne særlige jul. Billederne, jeg har drysset ud over dette indlæg, er lidt stemning fra den begyndende juleoppyntning hos mig. Ting, som bare skal frem til jul som de allerførste.

Men tilbage til markeringen af min første dag i friheden. Jeg har så meget respekt for alle, der er selvstændige og knokler med at bygge en virksomhed eller en butik op. Det er hårdt arbejde, og for mig, må jeg sige, at det blev for meget. Jeg har nydt at bygge en webshop op helt på egen hånd – faktisk er jeg også lidt stolt af det. Men efterhånden var der gået rigtigt meget drift i den – og jeg må erkende, at jeg egner mig bedre til at være kreativ og til at udvikle og bygge op, men derudover var det også bare blevet alt, alt for meget arbejde for én person.

 Nu skal jeg koncentrere mig om at blogge her på Voksenlivsstil, og det glæder jeg mig usigeligt til at få endnu mere tid og overskud til, for det er jo her, mit hjerte ligger ♥

I aften skal Sten og jeg ud og spise og fejre det nye liv, som jo også kommer til at smitte af på ham med en kone, som har meget mere tid, nærvær og overskud.
Han har været så utroligt støttende hele vejen igennem. Han bakker op om mine ideer, og de ting, jeg gerne vil – og han har udvist så meget forståelse for, at jeg har arbejdet rigtigt meget, også om aftenen. Når jeg ser tilbage på det hele, er jeg både forundret over, at jeg selv kunne klare det hele – men også over hans tålmodighed. Det skal man huske på, når man selv kører derudad – at der er en pris at betale for ens partner også.

Således bliver vi alle klogere, og hvis vi ikke gør noget og tager springet og gør forsøget, så sker der i alt fald stensikkert ingenting.
Nu starter et nyt spændende kapitel for mig, hvor nye muligheder står åbne, men først og fremmest håber jeg, at det vil smitte af herinde på bloggen – både fordi, jeg har mere tid til at skrive, men også til at opleve, undersøge og afprøve endnu flere ting og give inspirationen videre ♥