Fra mit liv – Side 19

Vil du høre mig synge til vores bryllup?

På onsdag er det 9 år siden, at jeg blev gift med Sten, så det bryllup er virkelig ved at være “old news”. Alligevel bliver datoen – den 23. august – ved at være noget særligt, selvom vi ikke ligefrem får fejret den i år. Jeg skal til hundetræning med Viola – hvor romantisk er det lige!!!???!!? Men vi skal nok indhente det en anden dag.

Til gengæld har jeg fået lyst til at løfte sløret for en for mig meget følsom ting. Jeg indspillede nemlig en sang til min mand til brylluppet. Jeg sang live til på dagen, men havde indspilningen i baghånden, fordi man ikke ligefrem er helt stabil til at gennemføre den slags på den store dag.

Jeg skal indrømme, at sangen gør mig lidt beklemt, og lidt genert, men alligevel har jeg besluttet at lægge den ud her på bloggen. Den lige om lidt 9 år gamle sang sammen med et lille sammenklip af billeder.

Du skal huske, at jeg er amatør, men der er til gengæld lagt masser af kærlighed og sjæl i sangen til min mand.
Så nu satser jeg, krydser fingre og krænger mig selv fuldstændigt ud her på bloggen.
Som en kompensation for hundetræningen på onsdag, for kærligheden og i håb om, at jeg måske kan røre dig en lille smule ♥

20. august 2017

Fra mit liv

Tror du, der er mere mellem himmel og jord?

Der er en tilsyneladende en trend for tiden, hvor flere og flere bliver tiltrukket og åbne overfor det spirituelle. Især os kvinder!
Hele 40% af danskerne betegner sig selv som “spirituelle” – en trejdedel af mændene og knap halvdelen af kvinderne. Hver tredje danske kvinde vil gerne betale for at få en håndlæsning, møde en clairvoyant eller lignende (kun 10% af mændene vil bruge penge på den slags).

På billedet står jeg sammen med Rikke Hertz, der er en meget kendt og efterspurgt clairvoyant (m.m.), i forbindelse med præsentationen af programmet Nærkontakt på Kanal 4. Den nye sæson starter nu på tirsdag den 22. august, og uanset hvor skeptisk eller hvor åben, du er, så lover jeg, at det ser godt ud. Jeg skal i alt fald se med! Og min møde med Rikke kan du læse mere om længere nede! Men se nu lige denne her trailer først:

Foruden Rikke Hertz møder deltagerne håndlæseren Krumme Fredborg og mediet Sebbastian Lorantius, der er i kontakt med de afdøde. Netop, når det kommer til kontakt med de døde, så er det, at jeg godt kan stå af, men efter at have set traileren, må selv den hårdeste skeptiker vel komme i tvivl. Og det skal understreges, at de tre vejledere ikke har en anelse om, hvem de skal møde, før de sidder foran dem.

***

Personligt ville det nok være at gå for vidt ligefrem at give mig selv prædikatet spirituel, men jeg anerkender, at nogle mennesker har et modtageapparat, som er særligt godt tunet ind. Og, at de kan give andre mennesker svar, hjælp eller vejledning, og hjælpe dem på vej i den rigtige retning eller give den afklaring og ro på nogle ting.

For at vende tilbage til Rikke Hertz (se hendes hjemmeside her), så er hun som sagt booket i 4 år frem, så hun er ikke nem at få en seance med – men hun gav mig simpelthen en lille privat samtale i forbindelse med pressemødet. Lige nu vil jeg bare sige, at hun var noget af det varmeste og sødeste, jeg har mødt, og hun gav mig nogle råd, som jeg tror, at jeg kommer til at tage til mig. De ligger og summer i baghovedet lige nu, men på et senere tidspunkt, når tingene har bundfældet sig, og der måske er kommet noget konkret ud af det, vil jeg fortælle mere om det. Hun gav mig også nogle rammende ord med på vejen om min personlighed, om det jeg har svært ved, og mine stærke sider, som hun mener, at jeg kan udnytte bedre. Det har alt sammen noget med andre mennesker at gøre, og at jeg måske skal lidt væk fra kun at sidde og “gemme mig” her bag skærmen, og møde folk i virkeligheden. Nu må vi se, om det komme til at ske!
Under alle omstændigheder, tror jeg, at spirituelle vejledere kan hjælpe os med at få større forståelse, accept og tro på os selv, og det er altid af det gode, og vel også derfor, det er så populært og har sin berettigelse.

Hvor står DU, når det kommer til det spirituelle? Tror du, at der er mere mellem himmel og jord – og har du selv nogle oplevelser, som du vil dele i en kommentar?

18. august 2017

Fra mit liv

Nr. 2 er også godt!

I dag er jeg blevet en oplevelse rigere. Vi har været til WTA-tennis i Båstad og se Caroline Wozniacki spille finale.

Min kære mand fik den idé, at vi skulle benytte lejligheden, når vi alligevel var på vej over til vores broderland (det vender jeg tilbage til, for lige nu befinder jeg mig på det mest hyggelige sted, jeg længe har været).

Jeg er ikke glødende tennisfan, men jeg kan godt lide at se en kamp på tv ind imellem,og det var da en kæmpe ting at opleve det hele i virkeligheden og se vores danske tennisstjerne.
Hende synes jeg godt, at vi skal være stolte af, også selvom hun bestemt ikke var i hopla i dag (hvem kan også være det hver dag?).
Hun tabte finalen, men det gjorde faktisk ikke så meget (ikke for mig i alt fald, og hun klarer sig nok uden præmiepengene).

Jeg tog nogle fede billeder med mit kamera, men har glemt kortlæseren…så nu bliver det et billede fra telefonen. Men det er bedre end ingenting – ligesom det er bedre at blive nr. 2 end slet ikke at være med.

Jeg sad faktisk undervejs i dag og tænkte på, at det ikke betød særligt meget for mig, om hun tabte eller vandt, for det ændrede ikke på selve oplevelsen af at se to så dygtige spillere.
Heller ikke selvom det blev mega regnvejr og kampen blev udsat i 2½ time. Så fik vi talt med nogle søde mennesker og kigget lidt på den tilhørende messe (og spist kage).

Der var i det hele taget en kæmpe ja-hat på hele vejen igennem! 🙂

Hvordan kan det mon også være, at det kun er nr. 1, der rigtigt tæller. Min mand bliver fx trist, når hans fodboldklub “kun” bliver nr. 2 i Superligaen. Jeg synes, det er flot at blive nr. 2 – eller nr. 3 for den sags skyld.

Det kan da godt være, at Caroline aldrig har vundet en grand slam-titel, og at hun selvfølgelig taber kampe undervejs. Men skal det ødelægge alt det fantastiske, som hun udretter?

Når man kritiserer folk, og det KUN er nr. 1, der duer, så er man måske også dybest set utilfreds med sig selv? Jeg kommer til at tænke på et råd i bogen Projekt Lykke (læs mere her):

Lad ikke det bedste stå i vejen for det næstbedste.

Hvorfor ikke bare gøre sit bedste, men grundlæggende være tilfreds med tingene, som de nu en gang er.

I dag valgte jeg at glæde mig over at få en unik oplevelse på trods af ventetid, regn og regn og mere ventetid. Og jeg synes, at Caroline er fantastisk, også når hun bliver nr. 2. Og hvis hun er ok, så er jeg måske også ok med mine fejl og mangler – vi kan ikke alle være nr. 1, men det næstbedste er vel også godt nok?

30. juli 2017

Fra mit liv

Tilbage på havet!

Måske læste du sidste sommer, at Sten og jeg kastede os ud i livet som bådejere. Jeg havde aldrig troet, at det ville være noget for mig, men det var gået op for mig, hvor utroligt afslappende og mindfuldt det er at være ude på havet. Sten var ikke sen til at slå til, da jeg viste en lille sprække af åbenhed for ideen, og en ret intens proces startede, hvor vi på tre uger fik taget speedbådscertifikat, købt en ældre motorbåd og fået en gæsteplads i vores lokale havn (båden kan du se i indlægget her).

Nu skulle der være ro på den front, men næ nej, sådan kom det faktisk ikke til at gå. Sten fik sig i den grad en ny passion, og han fandt ud af, at båden måske ikke var det helt optimale valg alligevel.
Her var det så, at jeg meldte mig – ikke ud, men – ud på sidelinjen, mens det lykkedes ham at sælge den første båd igen og finde frem til drømmebåden i Holland. Den hedder Zarro Maxx 27 og er den første af sin slags i Danmark.

Vores behov er korte ture, socialt samvær med gæster ombord og kun en enkelt overnatning i ny og næ. Og så behøvede det ikke at være så hurtigtgående og larmende, men mere en loungeagtig båd, hvis man kan kalde det sådan.

Zarro har specialiseret sig i moderne motorbåde inspireret af klassiske hollandske kanalbåde, hvor man står bagerst og styrer og derfor er mere med i selskabet fremfor at stå med ryggen til. Den har også alle mulige lækre features som integration til iPad, bluetooth musikanlæg m.v. Store drenge og deres legetøj, du ved! 😉

Den er helt speciel, og meget flot, synes vi, og vi kunne ikke finde et bedre navn til den end DIVA. (Eftersom der kun findes den ene her i Danmark, viser vi den i øvrigt gerne frem til andre, som er interesserede i den og gerne vil spare en tur til Holland i første omgang).

Den skulle efter planen have været landet her den 1. april, men den holdt ikke, og den ankom i går mere end 2½ måned forsinket. Den danske sommer taget i betragtning har det nu ikke betydet, at vi er gået glip af ret mange sejldage og solskinstimer, så det har ikke gjort så meget. Og nu er den her, og i dag fik vi installeret os i den og kom omsider igen på havet.

Bagerst er der plads til kaptajnen og to mere.I midten kan man vel sidde 7-8 stykker, og bordet kan slås ud. Der er er lille “køkken” bestående af vask, tre gasblus og et lille kølekab.
Forrest er en lille kahyt med to sovepladser. Der kan i øvrigt laves solseng/soveplads oppe i midten også. Så den er meget funktionel til vores behov. Den kan desuden overdækkes helt med kaleche.

Det slog mig hurtigt igen, at det er så afslappende at være ude og sejle – ja, egentlig bare det at slå sig ned i båden og være der. Man tænker ikke på alt muligt andet end bare at være og slappe af. Jeg synes stadig, det er en mindfuldhed, der bare sniger sig ind på een, og pludseligt er dagen gået, uden at jeg har tænkt det mindste på, at nu skal jeg også huske at gøre dit og dat.
Det er virkeligt godt, og selvfølgelig også noget, man kan opleve andre steder i naturen og på ferier. Jeg nyder bare, at jeg kan gå til og fra meget nemt og hurtigt, og at det er uden de store forpligtelser (her er det Sten, der har hovedansvaret, og det er fedt).

Siden sidste år er Viola jo også kommet til, og hun er den perfekte skibshund, der uden det mindste kommer i redningsvest og om bord, hvor hun i den grad også bare nyder livet. Hun passer perfekt ind i livet hos os, og hvor var et bare en god beslutning at få hende.

Der er stadig ikke meget godt sejlvejr i sigte, men vi kan da sætte os ned under kalechen og hygge os, mens vi hører regnen tromme 🙂

22. juli 2017

Fra mit liv

Dengang sneakers var utænkelige!

REKLAME FOR SLOGGI

I sidste uge var jeg så heldig at være inviteret af Sloggi til et skønt og inspirerende arrangement med peptalk af Ellen Hillingsøe og et debatpanel bestående af chefradaktørerne fra hhv. Modemagasinet IN, ELLE og Femina. Temaet var komfort – at føle sig komfortabel som kvinde, både i vores påklædning og ved at acceptere os selv med vores fejl og mangler – ikke mindst gennem samme accept af andre – og huske at gøre noget godt for os selv.

Anledningen var Sloggis WOW Comfort serie og deres kampagne, som jeg ærligt talt er ret vild med. Den rammer noget godt i tidsånden og i kvindefrisættelsen, og sætter nogle super gode ord og billeder på dét, som de kalder komfortdemokratiet 🙂

Ellen Hillingsøe var den perfekte repræsentant – sød, kvik, sjov og selvironisk – for budskabet om, at det handler lige så meget om attitude, som hvad vi har på.
Hun bragte os ned af memory lane til dengang, hvor bh’erne havde metalbøjler, der skar sig ind i huden – og den gang, hvor det var fuldstændigt utænkeligt at bruge sneakers på den måde, som vi gør det i dag. Faktisk kunne de fleste af os jo ikke drømme om at sætte kondisko – som vi kaldte dem den gang – til en kjole. Vi følte os ikke rigtigt påklædte, hvis trusse og bh ikke matchede, og forøvrigt kunne der ikke bliver blonder, g-strenge og stive bøjler nok. Sloggi var ikke et mærke, som jeg så meget som overvejede – og komfort var end ikke dét, der kom i første række!

Det hele satte tankerne i gang om, hvor langt, vi er nået som kvinder i forhold til at lide for skønheden – eller rettere ikke lide for skønheden.
Hvis du tænker over det, er der sikkert også sket store ændringer i forhold til, hvad du ser langt mere afslappet på i dag.

I dag er ALT tilladt og for mit – og mange andres – vedkommende er fx høje hæle ikke noget, vi belemrer os selv og vores stakkels fødder for til hverdag. Sloggi kan jeg sagtens finde på at bruge – bare de er komfortable, og det kan jeg godt skrive under på, at de er. Jeg bruger fx ikke andet end deres Invisible Original Hipster til træning – og når det skal være rigtigt rart, så smutter de også på, når jeg ikke træner. Den nye WOW Comfort bh går nok også hen og bliver en favorit – metalbøjlen er nemlig helt forsvundet og erstattet af et helt unikt blødt materiale, der støtter og former sig efter den enkelte. Den er rar og behagelig at have på, og så er den altså også virkelig pæn indenunder t-shirts, skjorter m.m.

Jeg har ladet mig rive lidt med at tankerne om før og nu, så her er – bare for sjov – et billede af mig fra noget, som må være slutfirserne til et lokalt modeshow. Her er det godt nok et casual hverdagslook med smækbukser (som det jo hed den gang), men tilsat en lille upraktisk hæl og et stramt bælte helt oppe i taljen 😉

Prøv så lige at se hende her miss moderne i den ret skønne film herunder – hun finder sig ikke i ukomfortabelt undertøj. Faktisk, så kan manden jo selv lige prøve, hvor lækker den nye WOW comfort bh er at have på! Det er nemlig os, der bestemmer og hviler selvsikkert i vores egen krop og attitude.

Vil du også med på bølgen, så kan du se alle Sloggis WOW comfort bh’er og trusser her.

Jeg hører også meget gerne, hvad du tænker om komforten før-og-nu, og hvad der har ændret sig for dig.

21. juni 2017

Fra mit liv

Lev mere – tænk mindre!

Jeg tror, at vi næsten alle sammen kan opleve, at vores tanker går over i grublerier, som igen har risiko for at tage overhånd ind imellem. Det har efterhånden vundet indpas i den etablerede psykologi, at depressioner og angst kan håndteres – i de fleste tilfælde (ca. 80%) fuldstændig helbredes – hvis vi lærer at være opmærksomme på vores tanker og dosere grublerierne til fx begrænsede faste tidsrum.

Uanset, om du bare går lidt i sort eller i tankemylder en gang imellem, eller om du lider af nedtrykthed eller depression, så kan jeg i den grad anbefale at læse bogen Lev mere Tænk mindre af psykolog og klinikchef Pia Callesen.

Det er meget let forståeligt, der er ikke så meget hokus-pokus, men tesen er, at man i lighed med et åbent sår ikke få noget ud af at rode og kratte i det hele tiden. Så læges det aldrig.
Selvfølgelig er der sorger, udfordringer og problemstillinger, som skal bearbejdes og ofres tid og tanker på, men ofte sker der det, at grublerierne tager over, og at der kommer afledte tanker, som ikke har med det egentlige problem at gøre, men som bare kører os længere og længere ned.

Tanken er ikke som sådan ny. Allerede i 2012 havde jeg kæmpe stor glæde af at læse bogen Slip Tanketyranniet (som jeg ovenikøbet skrev om – læs indlægget her). Kongstanken er præcis den samme – en bevidstliggørelse af vores tanker, og hvor de tager os hen. Der er også andre aspekter i den bog – som jeg i øvrigt stadig vil anbefale på det varmeste – fx, at en tanke ikke nødvendigvis er en sandhed, og at etablerede mønstre på et splitsekund kan lede en tanke hen til en anden, uden at vi er bevidste om det. På den måde kan een tanke hurtigt føre til, at man da også bare er dum eller grim eller en fiasko, bare for at give et eksempel.

I dag er metoden at bevidstliggøre og styre vores tanker blevet formaliseret og er en terapiform kaldet megakognitiv terapi, som har vist sig at være utroligt effektiv på netop depression og generaliseret angst. Bogen vil være en øjenåbner for alle, der ind imellem falder i at tænke alt for meget over forskellige problemstillinger, forestillinger eller frygt – og hvorfor spilde time efter time, søvnløse nætter eller hele dage, hvis det alligevel ikke fører til noget og kan kontrolleres?

Lev mere Tænk mindre fås på Saxo.com her. (reklamelink)

1. juni 2017

Fra mit liv

Her er kvinden, der inspirerede mig til at møde min mand!

Måske læste du i forbindelse med Stens og min 10-årsdag, at der var en indirekte årsag til, at vi overhovedet var så heldige at møde hinanden. En af mine venner, Nils, havde nemlig mødt en fantastisk kvinde på et datingsite, hvilket inspirerende mig til straks oprette en profil samme sted – og bum, så mødte jeg Sten! (det kan du læse mere om her).

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd.” K. E. Løgstrup

Nu er det tid til at afsløre, hvem denne kvinde så rent faktisk er. Vi spiste frokost sammen i dag ved hendes noget specielle arbejdsplads, nemlig Christiansborg. Hun hedder Mette Reissmann og du har måske set hende som tv-vært på programmet Luksusfælden og ikke mindst som medlem af Folketinget, som hun siden er blevet.

Da jeg først mødte hende, havde hun fuld gang i sin erhvervskarriere, men hun har altid været politisk og socialt engageret og har i øvrigt også siddet i Københavns Borgerrepræsentation. Hun er blandt det mindretal på Christiansborg, der virkelig har været ude i det pulserende arbejdsliv (og hun er gået ned i løn som MF’er, så hun er ikke ligefrem levebrødspolitiker!). Hun er en kvinde med så meget ben i næsen, en fighter, som også har taget sine nederlag her i livet.

Vi sad og talte om livet som politiker, hvad det kræver, og hvad man egentlig skal stille op til – og ikke mindst, hvad, der driver værket for hende. Det blev til en lang snak, som kunne jeg godt tænke mig at dele med dig her på bloggen. Vi har jo alle så mange meninger og fordomme om de mennesker, der forsøger at forme og lede vores land – men der står jo mennesker bag, som i bund og grund er ligesom os andre – på godt og på ondt, naturligvis – bare med et meget krævende og utroligt synligt job.

Én af de fordomme, som mange har, er at politikere holder utroligt meget fri og har lange sommerferier. Når jeg ser bunkerne med papirer, som ligger på Mettes kontor, så ville jeg ikke bytte. Som hun selv siger, så læser hun altid. Kalenderen er fyldt op med møder, og i en ferie vil der max. være to dage i træk, hvor hun reelt er væk fra det hele. Det er ikke nogen klagesang – hvis der er noget Mette ikke, så er det et offer – men bl.a. en forklaring på, at det ikke altid er helt let at lave en aftale med hende.

En anden ting er de sociale medier, som i dag fylder ufatteligt meget i politikernes liv. 1½-2 timer dagligt bruger hun på det, og det er alt for lidt! Anbefalingen lyder på omkring 5 timer – oveni møder, debatter, læsning m.m. Men der er jo altså kun 24 timer i døgnet – og der er også Nils at se til bare en gang imellem og hendes voksne søn Asbjørn 🙂

Kritik, kritik, kritik! Kritik er en ting, som man som politiker skal leve med på daglig basis. Det gælder i alle sammenhænge, eksternt, internt, i offentligheden og sågar til private fester. Der er yderst sjældent nogen, der roser.
Prøv at forestille dig at holde gejsten oppe på dit job på den måde!
Mette føler selv, at hun er blevet hårdere i de 6 år, der er gået på Borgen. Jeg kan nu ikke mærke det på hende helt privat – heldigvis – men hvem ville ikke tage panseret på, hvis man bliver kritiseret hver eneste dag fra morgen til aften? Det er en del af præmissen, men med især Facebook er der også blevet de mere grovkornede kommentarer, og bemærkninger i kategorien “dumme so” bliver slettet – men set.

Hvad driver så værket? Jeg tager hatten af for alle dem, der brænder for det fantastiske samfund, vi har her i Danmark. Mette er Socialdemokrat, og hun og jeg er enige om langt det meste (selvom jeg stemmer på et andet parti). På nær et par enkelte partier, er det jo i virkeligheden marginaler, vi diskuterer i Danmark, og jo ældre jeg bliver, og jo mærkeligere ting, der sker ude i verden (hvem sagde Trump?), så elsker jeg det danske samfund højere og højere.

Mette er rundet af en opdragelse, hvor hendes far som skoleleder tog sig af belastede unge og gav dem succesoplevelser, så de kunne få en uddannelse og komme videre i livet. Filosofien i hjemmet var den klassiske om at behandle andre, som man selv vil behandles. Hun kæmper mod uretfærdighed, og når folk ikke behandles ordentligt. En af hendes store kæpheste er uddannelse og kampen for, at alle reelt får samme muligheder, hvilket jo desværre ikke er tilfældet i dag. Hun kæmper også for ordentlige arbejdsmarkedsforhold uden social dumping, billige boliger og bedre integration. Endelig ligger det hende meget på sinde, at vi som forbrugere bliver behandlet ordentligt og ikke bliver snydt.
Det er ønsket om at gøre en forskel, og præge tingene i den retning, som hun brænder for, der får hende ud af sengen hver morgen og stille op til hårdt arbejde og masser af tæsk.

Hvordan bliver der tid til Luksusfælden? Mette laver ind i mellem nogle afsnit af Luksusfælden på TV3, og det er noget, hun elsker. Det er tid, som hun oplever som ferie, og ikke som arbejde. Simpelthen, fordi hun føler, at hun gør en forskel for de mennesker, der medvirker.

Samtidig er Mette jo også en tough cookie, der ikke er bange for at give en opsang for åben skærm. Det er noget af det, jeg elsker ved hende – hun er knivskarp, har sine meningers mod, og så er hun i øvrigt også sjov!
Man skal heller ikke tage fejl, for bag den sociale indignation ligger der også en traditionel tankegang om ret og pligt. Lige så meget, som hun kæmper for de svage i samfundet, eller når folk ikke behandles ordentligt eller retfærdigt, lige så meget tager hun afstand, når andre udnytter systemet, snyder eller ikke bidrager, selvom de kan. På den måde, er hun hverken naiv eller pladderhumanistisk, men slet og ret bare et ordentlig menneske.

Jeg er på mange måder taknemmelig for, at Mette kom ind i mit liv og inspirerede mig – og stadig gør det! Nu har du forhåbentlig også lært mennesket bag politikeren lidt bedre at kende ♥

PS. Du kan i øvrigt følge Mette på Facebook her.

24. maj 2017

Fra mit liv

I dag skinner solen for min elskede

Sikke en skøn søndag, næsten vindstille og med solens stråler, der for alvor varmer og giver os en tiltrængt forsmag på sommeren ♥
Det er også min mands fødselsdag, og er der nogen, der fortjener sådan en dejlig dag, så synes jeg selvfølgelig, at det er ham (du kunne fornyligt læse om vores 10 årsdag, og hvordan vi mødtes her).

Jeg fandt lige det her billede fra hans sidste runde fødselsdag. Det er 7 år siden – som tiden dog går. Næsten gang bliver det tres, men det altså er ikke noget, vi taler højt om.
Der var håret lidt længere, for han er en mand, der godt kan lide at skifte frisure ind imellem – og også går en hel del op i sit tøj. Det er ikke noget, jeg skal blande mig i, for det har han helt styr på selv (heldigvis).

Sten er først og fremmest et meget generøst menneske, som ser det som en glæde at kunne dele med andre. Han er ofte den glade giver, og det er jeg stolt af. Han er loyal, og han er et familiemenneske, som nyder fællesskabet. Ham har jeg været heldig med!!!!

Noget af det, som jeg blev tiltrukket af – og nok også lige præcis havde brug for – var også hans struktur og disciplin. Han har simpelthen styr på tingene og er parat til at gøre en indsats. Lige nu, mens jeg skriver, er han ude i vores have og dyrker sin tai chi. Det er også noget, der kræver tålmodighed og vedholdenhed, men han har gjort det dag ud og dag ind i 12-13 år, og det giver en fysisk og åndelig styrke, som man kun kan misunde.

Til gengæld har jeg fyldt en masse “uorden” og aktiviteter ind i hans liv. Måske var det også dét, som han havde brug for. Sådan vælger vi jo hinanden ubevidst. I øjeblikket er en han en hårdt prøvet mand, for det seneste, han har valgt at sige ja til, er lille Viola. Foruden webshop, hus, have og kat endnu et tilvalg af forpligtelser. Men, som han sagde til mig i dag: så er der jo også masser af glæde, lykke og kærlighed.

Nu er det ved at udvikle sig til en tale, kan jeg godt se, men denne her skal alligevel også med. Sten er meget positiv og næsten altid glad. Hvis jeg spørger, om han har sovet godt, kan han finde på at svare: Jeg har været vågen rigtigt mange gange, men NÅR jeg har sovet, har jeg sovet godt!

Det kan man da kun blive inspireret af. Så stort tillykke til min elskede, og nyd søndagen derude.

30. april 2017

Fra mit liv

En lidt vild markering af vores tiårsdag!

I dag er det nøjagtigt 10 år siden, at Sten og jeg mødte hinanden første gang. Et møde, der – som du nok kan regne ud – kom til at ændre vores liv til det bedst tænkelige. Og ingen af os var fra første færd i tvivl om, at vi havde mødt den rette.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde etableret kontakten på et datingsite. Én af mine gode venner er årsag til, at jeg var netop på det site, for han havde selv mødt en spændende (og flot) kvinde derinde – og så tænkte jeg, at dér måtte jeg da også ind og prøve lykken! Og den skal jeg love for, at jeg fandt. De andre to er i øvrigt også sammen den dag i dag og er nogle af vores rigtigt gode venner.

Jeg var på vej til min nevøs 9års fødselsdag den 8. april 2007. Lettere forsinket – det var jeg altid dengang – Sten ventede i døren til Café Jorden Rundt. Allerede dér havde han scoret det første point. Han var ikke bare gået ind og havde sat sig.
Bagefter ringede han til sin mor og fortalte, at hun godt kunne købe en ny kjole og begynde at skrive en sang. Knap 1½ år efter, den 23. august 2008, blev vi gift.

I dag har vi fejret vores tiårsdag med en – for mig – lidt vild og grænseoverskridende ting. En tatovering! Jeg ved godt, at det for mange er helt almindeligt, og bare en lille bitte, bitte een, men jeg ville nok egentlig have forsvoret, at jeg nogensinde skulle tatoveres.
Men pludseligt virkede det cool og rigtigt, og som en god markering ♥

De er lige lavet her i formiddag, så de skal selvfølgelig lige hele, og overskudsfarven skal forsvinde, men vi er allerede glade for dem og for hvordan de symbolsk forbinder os. Banalt? Ja, måske, men herregud, lad os da fejre kærligheden og alle de stunder, vi kan.

Jeg havde som sagt aldrig forstillet mig, at jeg skulle tatoveres, og de, som kender mig, får nok et lettere chok, når de læser dette. Men en lille diskret een, syntes jeg pludseligt var helt fin til mig – og generelt er det min holdning, at folk må gøre, hvad de har lyst til. Min mand har to store tatoveringer på armene, så her var betænkeligheden mere, om det blev for småt og for feminint. Men vi synes, at det er helt, som det skal være. Og som du kan se, var humøret højt i The Old Barber Shop.

Vores nye lille Viola var selvfølgelig med på 10-års ekspeditionen til byen. Café Europa byder gerne hunde med ind, hvilket jeg nu selvfølgelig synes er fantastisk, men vi sad for en sikkerheds skyld udenfor med tæpper og varmelamper, så der ikke skete ulykker undervejs.

Hun er jo bestemt også et nyt kapitel i vores liv – lidt af en mundfuld, men en dejlig een af slagsen. Tiden går, grænser flyttes og nye ideer opstår – og der er ingen grund til at gå i stå, bare fordi man bliver lidt ældre ♥

8. april 2017

Fra mit liv

De små grå på overarbejde!

I går eftermiddags havde vi en sjov og speciel familieoplevelse, hvor vores evne til samarbejde, kommunikation, logik og kreativitet i den grad blev sat på en prøve!

Ca. 1 time, hvor man bliver lukket ind i et univers af mystik og gåder og sat på en temmelig svær udfordring, for at komme ud igen! Der er videoovervågning med undervejs, så man kan få hjælp, hvis man sidder fast i et problem – eller hvis man selvfølgelig får brug for at komme ud. Samtidig kan personen observere, hvordan man evner at samarbejde og fordele opgaverne imellem sig, hvilket er en rigtigt sjov opgave at blive sat på som en hvilken som helst gruppe – familier, kolleger eller venner.

Det foregik på Østerbro i København, hos Midgaard Event, som har et såkaldt Escape Room – eller Mystery Game – hvor man skal løse forskellige avancerede gåder for at komme igennem og til sidst finde koden for at slippe ud igen. Temaet er Da Vinci og går ud på at finde en nøgle, så man kan flytte og redde den hellige gral. Jeg måtte ikke tage billeder undervejs, for rummene og rekvisitterne skal selvfølgelig være top hemmelige og overraskende, når man går i gang. Men du kan gå ind på Escaperoom.dk og se og læse mere.

Vi blev budt velkommen af en kutteklædt mand, som forklarede os gamet og udleverede et forseglet brev, hvori vi blev instrueret i scenariet om den hellige gral, som var i fare og vores mission.
Allerede her var spændingen i gang og stemningen sat!

Så blev vi lukket ind i et værelse og døren blev låst – og så var det bare om at lede og finde de skjulte koder til låse, pengeskabe, aflåste klaverer m.m. gennem forskellige ledetråde og rebusser.

Vi havde været høje i hatten og valgt den svære udgave uden for meget hjælp, og jeg skal love for, at det var svært. Ind imellem måtte vi have et lille hint på skærmen, som kunne lede os på rette vej.
Men hold da op, hvor var den en fornøjelse, at vi som gruppe (Sten, hans piger, den ene svigersøn og jeg) kunne fordele os og lede forskellige steder, kommunikere og sætte sporene sammen. Det er virkelig en sjov og lærerig fælles oplevelse, som er spændende og hvor man også er lidt under pres.

Man skal være både logisk og kreativt tænkende, så hele gruppens forskellige talenter kommer i spil, og det kan være en øjenåbner at se, hvem der er gode til hvad:
Jeg kastede mig straks over bøgerne, for at se, om der var gemte rum eller koder i dem, og rebusser, jeg kunne forsøge at knække. Cecilie gik lynhurigt i gang med afsøgning efter nøgler og afprøve talkombinationer. Camilla prøvede kreativt, om der kunne ringes op på telefonen i rummet. Søren greb straks papir og pen og skrev de indsamlede tal og informationer ned. Sten var den, der kunne knække ting, der skulle samles og sættes på i et bestemt mønster.

Og adrenalinen kørte, og vi knoklede for at finder nøgler og talkoder til snart den ene lås og snart den anden. Et nyt rum åbnede sig, og eet mere. Pludseligt var der gået en time, og vi måtte have 7 minutter ekstra for at redde gralen og komme ud!

Så var vi pludseligt tilbage i virkeligheden, og følte, at tiden var fløjet afsted. Der glade smil over hele linjen – og første kommentar var: det skal vi prøve igen!

Nu må vi se, om vi bliver blandt dem, der gør det til en sport at besøge Escape Rooms både i København og andre byer som fx Berlin. Sjov og utroligt udfordrende er det i alt fald.
Som du kan se på tavlen, der hang udenfor, er der nogle, som er velbevandrede eksperter i Mystery Games. Ca. 25 minutter UDEN hints!!! Det er vildt, men ok, de kender også universet og opbygningen af den slags. For os var det første gang, og oplevelsen i sig selv som gruppen og med dynamik, man får frem, er en kæmpe oplevelse i sig selv. Den tror jeg aldrig, vi glemmer.

Jeg tænker også, at oplevelsen kunne være en god team building event, polterabend aktivitet – eller måske bare en oplevelsesgave.

Er man rigtigt mange afsted, så findes der faktisk tre identiske Da Vinci rum hos Midgaard Event, så ca. 15 personer kan være i gang på samme tid. Er man endnu flere tilbyder de også andre former for events, så man kan fordele sig i hold.

Føler du dig inspireret – så kan du læse meget mere om Da Vinci Escape Room og de andre aktiviteter her.

Vi var venligt inviteret ind og prøve Da Vinci Escape Room spillet af Midgaard Event.

3. april 2017

Fra mit liv

1,9 kg. ren charme – der holder mig beskæftiget!

Nu skal der jo ikke gå ren hundeblog i den her på Voksenlivsstil, men jeg må lige fortælle, hvordan den første nat og dagen i dag er gået med Viola.

Det første møde i Lemvig og turen hjem i bilen gik for det første over al forventning. Hun puttede sig ind til mig med det samme, og der var ikke det mindste piv i bilen. Alt dét, som jeg havde set og fornemmet på billederne holdt stik – hun er præcis så lille, fin og god, som jeg havde håbet.
Mine forældre havde været så søde at tage med mig, så jeg kunne sidde med hende og give hende masser af opmærksomhed. Det var så godt, og hun er allerede nu i hælene på mig konstant.

Hun er fra første sekund helt vild med sin hundeseng (af mærket Hunter – kan fås her). Hun er åbenbart stor fan af plys og pels, og jeg skal love for, at hun selv søger sengen – som åbenbart også kaldes en hundesofa, og jeg forstår nu hvorfor – hver gang, hun skal hvile eller sove. Og det gør hun jo en del. Hun har fået to stk. en nedenunder og en i soveværelset.

Hun sov fint indtil kl. 5, hvor hun skulle ud og tisse. Så jeg fik nydt fuglesang og den tidlige morgenstund! Derefter var hun frisk og legesyg, og legesagerne får nogle prygl. Hun er meget opmærksom på alt – alle lyde, og i særdeleshed, hvor jeg befinder mig, hvilket helst ikke skal være langt fra hende. Det er hyggeligt og sødt, og jeg nyder hendes selskab.

Nå, men op kl. 5 og så ellers et vågent øje på den lille hvalp hele tiden, hvilket kommer til at stå på de næste dage. Hun er jo bare en 9 uger gammel lille baby, og der er masser at lære og opdage. Hun lystrer allerede sit navn og forstår både fy og ros. Der er kun sket en enkelt ulykke indenfor, nok fordi jeg skal lære alle hendes signaler rigtigt. Hun er så fin og renlig og samarbejdsvillig. Og så er hun jo bare fuldstændig charmerende og uimodståelig, og man kan kun få en masse kærlighed til sådan en lille een.

Katten Oscar har endnu ikke overgivet sig helt til hendes charme. Han er lidt utryg ved hende, men bliver mere og mere rolig omkring det. Jeg tror ikke, der kommer til at gå mange dage, før de to fungerer side om side.

Haven er også blevet udforsket, og det var været så dejligt med det gode solskinsvejr. Det gør livet med en hund en del lettere, når man er så heldig at ha en have. I løbet af de næste dage skal vi have sat hegn op, og så bliver det endnu lettere at lade hende løbe lidt selv ind imellem.

Vi har dog også været ude på den første rigtige gåtur, som krævede en del koncentration og tungen lige i munden. Verden er stor for lille Viola, så hun var altså på arm et par gange, men allerede nogenlunde god til at gå i snor.

Nu hviler vi lidt ud. Jeg skriver, Viola er krøbet i sin fine elskede kurv. Men om lidt er der sikkert gang i den igen.

22. marts 2017

Fra mit liv

Årets fineste påskeæg

Jeg tror altså, at årets fineste påskeæg må være dette fra Hotel Chocolat. Jeg har det stående til pynt, og jeg tror, at æsken kommer til at blive stående lang tid efter påske, og lang tid efter, at lækkerierne forlængst er fortæret (jeg har ikke spist af det i flere uger – overhovedet – noget af en bedrift, som må tilskrives den smukke indpakning. Selv den største lækkersult har ikke fået mig til at nænne det!).
Æskerne fås i flere varianter med et ekstra tykt påskeæg og forskellige små chokolader. De koster ca. 270 kr.

Engelske Hotel Chocolat finder du på Strøget i København, hvor de også har en hyggelig café (og om kort tid også cocktailbar torsdag, fredag, lørdag). Den ligger også i Frb. Center og i lufthavnen.

Udover de meget fine “voksen-påskeæg” er der også mange super skønne påskechokolader til børn. Se bare denne æske med kylling, får og hund (den ville jeg da også selv blive glad for, men lidt barnlig har man vel lov at være! Nu er jeg også vild med lys og hvid chokolade). Æsken ligger på 100 kr, men de kan også fås enkeltvis.