Det er en menneskeret at føle det, du føler!

Følelser kan på den ene side overvælde os  – og på den anden side være svære at tillade og at gå ind i. Vi kommer let til at betragte følelser som noget, der ikke må være der. Noget, der står udenfor os selv, noget, der rammer os, og kommer og tager os med.
Følelserne opstår i os, de kommer fra os, og de har noget at fortælle os.
De er der af en grund, og de har en funktion. Og det er op til os at turde se på dem, gennemleve dem – og tage ansvar for at beslutte, hvad vi gør med dem.

Følelser opstår i os, og de er der af en grund. Hvad vil følelser egentlig sige, og hvordan kan vi behandle de følelser, der hele tiden opstår i os?

“Følelser er ikke problemet – de er medicinen”, hører jeg ofte på mit gestaltterapeutiske institut (NGI). Ikke i den forstand, at de i sig selv løser nogen problemer, men de er vores vigtige budbringere, som vi skal lytte til og tage alvorligt. De skal ikke gøres forkerte eller forbudte – de er der altid af en grund.

Angsten forhindrer os i at nå følelserne

I gestaltterapien arbejder vi med fire grundfølelser: sorg, glæde, angst og seksualitet (som en drivkraft og livsenergi, der leder til kontakt, nærhed, begær, erotik, kreativitet og skaberkraft).

Angst ses som en barriere, der forhindrer eller gør adgangen til de inderste følelser smertefuld eller umulig. Hvis, vi fx ikke er blevet mødt i alle følelserne som børn, er adgangen til dem blevet forbundet med noget forbudt, forkert eller angstfremkaldende. “Gå ind på dit værelse til du er god igen”, “drenge græder ikke”, “nu skal du ikke tro, du er noget” osv. osv. er alle “sandheder”, vi bærer med os, indtil vi får øje på dem og kan ændre dem.

Når, vi støder på modstand overfor at gå ind i en følelse, er det værd at undersøge, hvad vi er bange for! Er det frygt for at være eller gøre noget forkert, at træde ved siden af, at blive misforstået, set ned på eller ligefrem udstødt og forladt?

Det er en menneskeret at føle, hvad du føler – og at fortælle andre, hvad du føler!

Følelserne er hesten – tankerne er rytteren!

Følelser er signaler til vores bevidsthed om, at der er sket noget, der skal tages stilling til. Tankerne giver følelserne en substans og et sprog, og følelser og tanker kan arbejde sammen på en frugtbar måde. Hvis vi ser følelserne som en hest, så kan vi se tankerne og bevidstheden som rytteren.

Jeg oplever hos Psykiatrifonden mennesker i dyb sorg, som er bange for, at de aldrig kommer ud af den smertefulde følelse og tilstand igen. Følelserne er så altopslugende og gør dem bange, og det er forståeligt. Måske har de endda hørt om begrebet “kronisk sorg”, som skræmmer dem. Dermed er de ikke bare i sorg, men oveni også bange for at være i følelsen.

Sorg har en funktion, den er med til at bearbejde det, der er sket. Den må gerne være der. Med tiden kan vi lære at finde ud af, hvad vi skal gøre med følelserne, hvordan vi skal bære dem og agere på dem. Men sorg er aldrig noget, der kan sættes tid på eller noget “man må komme over”. Sorg er hjemløs kærlighed og kan ikke trøstes bort (jf. Bent Falk).

Nogle gange er følelser ikke så rare – det er måske sjældent, vi ligefrem føler os overvældet af glæde (selvom, det også kan være en forbudt følelse for nogle at være alt for gladw, løsslupne og i fri leg) – og vi vil gerne være dem foruden.

Måske har vi lært noget i vores opvækst om, at visse følelser er forkerte, og derfor anerkender og lytter vi ikke til dem. Vi viser dem måske heller ikke overfor omgivelserne, men lader dem blive ved med at ulme og vokse indeni os.

Andre gange kan vi føle os overvældet, revet med, overmandet og låst fast af følelserne, og de kan virke umulige at kontrollere. Eller vi nægter at reagere på følelsen, tage ansvar og agere på den, så den får lov til at blive ved med at leve. Eller vi hælder dem uredigerede ud på vores nærmeste – eller bare dem, der tilfældigt står nærmest.

Det afgørende er, at vi forstår, at følelserne tilhører os og de kommer fra os selv  – både de “gode” og de “dårlige” – de er der af en grund, og vi har et valg i forhold til, hvad vi gør med dem!

Lyt til dine følelser – og VÆLG, hvad du gør med dem!

Hvis du er ked af det, eller vred, så er det ikke i sig selv et problem. Ligesom, det ikke er et problem, at du er glad. Sorgen – og skuffelsen – har også en funktion og er et udtryk for værdien af det, du har mistet.

Følelsen er aldrig problemet i sig selv. De løser ikke et problem, men de har en funktion. Ved at anerkende og turde lytte til dine følelser, har du et valg i forhold til, hvordan du ønsker at reagere på dem. Skal de gå ufiltreret og direkte videre som en reaktion overfor en anden? Skal de bearbejdes og tænkes igennem? Valget er dit. Nogle gange er det det ene, der skal til, nogle gange noget andet. Det er ikke følelserne, der bestemmer, det er DIG.

Hvis følelser er koblet fra evnen til at tænke, analysere og vurdere, så kører de vild.
Hvis du derimod er villig til at bruge følelserne som signaler til forstanden om, at der er sket noget, der skal tages stilling til, så kan følelser og tanker arbejde sammen på en frugtbar måde (citat Hanne Hostrup, Kæreste billeder s. 52-53).

Følelserne tilhører dig – og du bestemmer!

Følelser opstår af en grund, de opstår i dig, og de tilhører dig.

Der kan være sket ting omkring dig, som du ikke er herre over og følelserne fortæller, at her er der er noget, der skal bearbejdes. Eller, der skal sættes en grænse eller foretages et valg.
Følelsen i sig selv er blot en budbringer. Den vil gerne ses og anerkendes og have plads – og, som nævnt, er det en menneskeret at føle det, du føler. Og lige så længe, som du føler det.

Når tanker og følelser knyttes sammen, er det muligt at få dem til at arbejde konstruktivt på, hvad der er mulighed for at gøre. At foretage de valg, der er rigtige for dig inden for rammerne af det mulige. Det kræver, at vi lytter anerkendende til os selv, at vi tør gå ind i de svære følelser – og at vi tager ansvar for dem.

Det kan være lettere sagt end gjort at få øje på vores følelser, barrierer og reaktionsmønstre. Både at undgå at blive overvældet – eller at lukke ned for at mærke det, vi føler. Det er noget af det, som gestaltterapien / psykoterapi kan hjælpe med – så spektret, du kan agere ud fra bliver større, og valgmulighederne i livet står klarere.

Om ca. 1/2 år er jeg klar til at modtage klienter i terapi, der i mit sidste studieår er til 1/2 pris. Du kan følge med her på side, hvis det er noget, du kan have interesse i.