Din hundepose viser, hvem du er!

Jeg føler mig inspireret til for en gang skyld at tage et lidt udelikat emne op her på bloggen. Inspirationen ligger lige foran mig dagligt, med 20-30 meters mellemrum i gennemsnit vil jeg tro, på mine gåture med Viola. Små, store, faste, udsplattede, nogle med fodspor fra uheldige fodgængere.

Før, vi fik hund (som du kan læse mere om her), var det et spørgsmål om at løbe slalom imellem dem på mine løbeture – nu handler det om at standse op i tide og utide, fordi der skal snuses. Det har givet mig masser af tid til at reflektere lidt ekstra over fænomenet.

En overgang lå der ofte hundelorte på fortovet udfor vores hus, og jeg følte mig kaldet – efter i nattens mulm og mørke at have boret stiletten ned i en hundelort lagt præcis udfor vores havelåge – til at placere to latterlige metalskilte med en hund, der krummer ryg på påført ordet “No!”
Som om, at det skulle hjælpe, når den asociale hundeejer kommer forbi. Nååå nej, lige her må vi ikke besørge – vi går videre til næste matrikel. Det er selvfølgelig bare et lille stille – og formentlig fuldstændigt virkningsløst – signal om, at man faktisk synes, det er ulækkert og utilstedelig at smide sin affald/afføring udfor andre menneskers huse og overlade det til dem at rydde op efter sit kæledyr.

Kald mig bare rethaverisk, men det er faktisk strafbart at efterlade affald, herunder hundelort, på gader og stræder (desværre har jeg endnu til gode at se hundelortspolitiet komme med fuld udrykning).

Love og regler eller ej, dét der med hundeposen viser i virkeligheden en del om et menneske. En hundepose klar til brug – eller allerede med fyld – signalerer for mig, at man har respekt for fællesskabet og viser hensyn til andre. En efterladt lort fortæller mig, at man er en egoist uden respekt.
Eller om man er en løgner, der går med den samme pose på skrømt uge efter uge (fint skal det være) – eller den, der nok samler op, men derefter smider posen fra sig eller maser den ind i den nærmeste hæk. Gør man det, er man sgu nok heller ikke for fin i kanten på andre områder.

Med andre ord: Vis mig din hundepose (meget gerne fyldt), og jeg skal fortælle dig, hvem du er 🙂