EGF (Epidermal Growth Factor) er en superstjerne i hudplejen
EGF (Epidermal Growth Factor) er en hudpleje-superstjerne, og videnskabelige studier har dokumenteret, at den har en række effekter. Dem kan du læse mere om her, hvor jeg også viser dig mine favoritter fra islandske Bioeffect, der er helt oppe i superligaen, når det gælder udvikling af hudpleje med plantebaseret EGF. For vækstfaktorer er altså ikke bare vækstfaktorer!
Reklame/links til Magasin
Følger du dygtige Anette Kristine Poulsen på bl.a. Go’morgen Danmark og på Beautyspace.dk, så ved du måske, at EGF står helt i toppen af hendes hudplejepyramide som noget af det ypperste, du kan tilføre din hudpleje. Hun er allieret med hudlæger og når det kommer til Bioeffect – som vælter sig i internationale priser – så er der ingen tvivl om, at dokumentationen er i orden.
Hvad er EGF?
EGF er et protein, som findes naturligt i kroppen, hvor det er med til at fremme hudens cellefornyelse og kollagenproduktion. Biologisk set er der tale om signalmolekyler, der spiller en afgørende rolle i kommunikationen mellem cellerne. Der er videnskabelig dokumentation for, at EGF kan have gavnlige effekter i hudplejeprodukter, især i forhold til anti-aging, sårheling og hudregenerering. Og det er i den forbindelse vigtigt at vide, at ikke alle produkter på markedet med EGF er lige effektive!
EGF blev oprindeligt udviklet til medicinsk brug, særligt til sårheling. Studier har vist, at EGF kan hjælpe med at helbrede sår hurtigere ved at fremme cellevækst og forbedre hudens evne til at regenerere. Dette har ført til anvendelse af EGF i produkter til behandling af ar og til at forbedre hudens udseende efter skade eller kirurgi.
Bioeffect udvinder deres EFG fra bygplanter, der dyrkes i drivhuse på Island under kontrollerede forhold, fri for pesticider og forurening.
Bioeffect modificerer bygplanterne, så de producerer det samme EGF-protein, som naturligt findes i menneskekroppen.
Denne metode er både miljøvenlig og etisk ansvarlig, da den undgår brug af animalske eller humane kilder, som kan være mere risikofyldte eller kontroversielle.
Bioeffect serummen over alle!
Alle produkter fra Bioeffect er gode og af høj kvalitet, men skal jeg nævne min nr. 1 favorit, er og bliver det deres klassiske EGF serum! Den er mærkets signaturprodukt med det plantebaserede vækstfaktor. Individuelle resultater kan altid variere, men for mig giver den synligt glattere hud med færre linjer og reducerede rynker og et balanceret fugtniveau. Det er klinisk testet og er velegnet til alle hudtyper, og den har vist sig effektivt til at forbedre hudens tekstur og fasthed ved regelmæssig brug.
Serummen er kostbar – det er dyrt at udvinde EGF – men den er uden unødvendige fyldstoffer (og uden parfume og parabener), hvilket gør den drøj i brug.
Jeg vil fremhæve et par andre Bioeffect favoritter:
Den nye øjencreme EGF Power Eye Cream, der giver øjenomgivelserne et seriøst skud målrettet pleje med bygbaseret EGF, niacinamid, ceramider og bakuchiol (ikke-irriterende alternativ til Retinol). Vi taler linjer, rynker, fasthed, hævelser og mørke rande, samt forbedring af fugt og barrierefunktion. ALT det, Bioeffect kan og lidt til! (bruges over serummen, hvis effekten skal være ekstra kraftfuld).
Bioeffect Facial Cleanser er den blødeste og fineste vandbaserede rens (med islandsk vand), der er effektiv uden at udtørre huden det mindste. Tværtimod efterlader den huden ren, blød og fugtet.
Bioeffect Volcanic Exfoliator er en meget mild, blid og lækker eksfolierende scrub med mikrokrystallinsk vulkanaske og abrikoskerner samt plejende kokosolie. Eksfoliering er et must i hudplejen, hvis du vil have det ektra sunde og glødende look, fordi det fjerner de tørre og døde hudceller, så nye hudceller kan komme op til overfladen.
Skriv en kommentar
Skriv din kommentar her!Alle er velkomne til at deltage